Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Norden fra 1808 til 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-423
end den føromtalte Flotillekamp ved Büsum, men denne var ogsaa
en for de Danske meget hæderlig Affaire; de tilbagedreve her efter
omtrent 4V® Times Fægtning en langt overlegen engelsk Styrke,
og føiede derved et smukt Slutningsled til Rækken af de Kampe,
som den dansk-norske Marine havde ført i en sexaarig Krig mod
Verdens største Sømagt.
Begivenheder, der tilhøre den almindelige Historie, sønderbrøde
i 1814 det Baand, som i en saa lang Aarrække havde samlet norske
og danske Sømænd til een Marine, — en Marine, hvis Historie er
rig paa store og ærefulde Bedrifter, og hvis Flag havde seet begge
Nationer gjennem 400 Aar kjæmpe broderligt og med Hæder ved
hinandens Side. Den unge norske Marine har saagodtsom Intet
at optegne paa Historiens Tavle, og det vil være en senere Tid
forbeholdt at vise, om dens Gjerninger skulde antegnes med
ligesaa stor Skrift, som med Rette tilkommer den Marine, som nu ved
Omstændighedernes Magt var bleven deelt i tvende.
Norge stod nu ene; det var bestemt paa at hævde sin unge
Frihed, men det var truet af talrige og mægtige Fiender. Dets
Hjælpekilder vare ikke store, dets Søværn kun svagt og i mindre
god Forfatning. Dets seilbare Flaade bestod kun af 8 Brigger og
en Skonnertbrig, medens dets Flotille dannedes af 46
Kanonchalupper, 51 Kanonjoller og 3 Morteerchalupper, hvortil endnu kom
8 Kanonskonnerter, 2 Provideringsfartøier, 2 Recognosceerfartøier,
1 Commandojagt, og endelig nogle Flaadebatterier samt
Smaafar-tøier. I Marts Maaned 1814 indløb Ordre fra Kongen af Danmark
til Cheferne for den i Norge stationerede Flotille, at de skulde
afgaae til Danmark med de Krigsfartøier, som stode under deres
Commando. Dette kunde ikke Norges Regent, Prinds Christian
Frederik, tillade; han gav Befaling til med Magt at holde Fartøierne
tilbage, opfordrede Officiererne til at aflægge Ed tit den norske
Regjering, men gav paa samme Tid de danskfødte Officierer og
Mandskaber Valget mellem at indtræde i norsk Tjeneste eller at
vende tilbage til deres Fødeland. Den paa denne Tid i Norge
høistbefalende danske Officier, Contreadmiral Lütken, valgte med
tiere andre det sidste, og Briggen Allart forsøgte under Schønheider
endog at forlade Christianssand. Nogle Skud fra Odderøens Batteri
og det norske Mandskabs Uvillie mod at forlade sit Land nødte
den imidlertid til at vende tilbage, og denne saavelsom de øvrige
Fartøier heiste det norske Flag, samt underlagdes Commando af
Officierer, der havde aflagt Ed til Norges Regent. For 5 af Briggerne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
