Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Krigsbegivenheder tilsøes efter 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-430
kun at faae en fordeelagtigere Stilling. Derimod lykkedes det ved
Sprængningen af et Explosionsfartøi at bringe det Batteri til
Taushed, som havde været det farligste for Impregnable. Ligeledes
blev den yderste algierske Fregat entret, og sat i Brand; de fleste
andre fiendtlige Skibe vare ogsaa i Lue, og Impregnable beordredes
at trække sig ud af Kampen, da Udfaldet ikke længere kunde være
tvivlsomt. Kl. 10 vare de fleste af Batterierne bragte til Taushed,
men endnu vedligeholdt nogle en velrettet Ild mod den combinerede
Flaade. Denne havde lidt betydeligt i Kampen; den havde 883
Døde og Saarede, flere af Skibene havde bortskudt næsten al sin
Ammunition, og det var saaledes ret beleiligt, at en opspringende
Landbriis satte dem istand til at trække sid ud af Ilden. Havde
Englændernes og Hollændernes Tab været stort , havde dog
Tyrkernes været betydeligt større. Tabet af Mennesker skal have
opgaaet til 4000 Mand; alle i Havnen værende Skibe, alle
For-raadshuse og Arsenaler stode i lys Lue; saagodtsom alle Batterier
mod Havnen vare ødelagte, og Byen selv havde lidt meget betydeligt.
Den følgende Morgen i Dagbrækningen afsendte Lord Exmouth
en Parlementair til Deyen med en Gjentagelse af Gaarsdagens
Forlangender; tillige lud han sine Bombeskibe indtage deres
tidligere Poster, for i Tilfælde af et nægtende Svar at fornye
Bombardementet. Dette blev dog ikke nødvendigt; thi kort efter kom
Havnecaptainen ombord, ledsaget af den norsk-svenske Consul, og
medbragte Deyens Indvilgelse paa alle den britiske Admirals
Fordringer. Efterat Alt i denne Henseende var bragt i Orden, forlod
Lord Exmouth atter Algier den 3die September.
Fra nu af hengik en rum Tid, i hvilken Søkrigshistorien ikke
har Begivenheder af Mærkelighed at fremvise, men Stormagternes
Deeltagelse i den græske Frihedskrig skulde i 1827 i Bugten ved
Navarino atter hidføre et temmelig betydeligt Søslag. Da den
tyrkiske Regjering, uagtet gjentagne Forestillinger fra de europæiske
Magter, ikke vilde indstille sin Udryddelseskrig mod den græske
Befolkning, besluttede England, Frankrig og Rusland i Forening,
med væbnet Haand at tvinge Tyrkerne til at give efter. Disse
Magters Regjeringer meddeelte sine Admiraler, Codrington, Rigny
og Heyden de fornødne Instructioner, men en fornyet Opfordring
fra dem til Ibrahim Pascha bevirkede kun, at den tyrkisk-ægyptiske
Flaade i Bugten ved Navarino indtog en fast Stilling, og beredte
sig paa at byde Stormagternes Flaader Trods. Den osmanniske
Flaade bestod af omtrent 110 Fartøier, hvoraf 3 vare Linieskibe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
