- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
449

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Krigsbegivenheder tilsøes efter 1814

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-449

stolede paa sin vel organiserede, og ved Tilstrømning af tydske
Frivillige forstærkede Hær, besluttede sig til paa egen Haand at
fortsætte Krigen. Under denne havde de danske Krigsskibe
adskillige Træfninger med fiendtlige Dampskibe og Kanonbaade, der
nu vare anskaffede. En Affaire i Neustädterbugten den 20de Juli
mellem Dampskibet Hekla, Captain Suenson og Dampkanonbaaden
v. d. Tann endte med dennes Ødelæggelse. Den kom paa Grund,
antændtes ved Ilden fra Hekla, og sprang i Luften. Noget senere
havde de Danske i dette Aar den Tilfredsstillelse ved Eckernførde
med Fregatten Thetis, Captain Polder, og nogle Kanonbaade,
samtlige Fartøier under Commandeur Billes Commando, at
ødelægge Fiendens Værker om Byen, og ganske at fordrive ham derfra.

I September Maaned stødte Dampskibet Geiser udenfor
Hever-strømmen paa det slesvigholsteenske Dampskib Kiel, der havde 3
Kanonbaade paa Slæb. Geiser angreb, og tilføiede Fienden
betydelig Skade, men fik tillige selv sin Bombekanon demonteret, og
kunde nu ikke hindre Fienden fra at undkomme. Geiser havde .i
denne Træfning 10 Saarede, men dens Modstanderes Tab antages,
da Kampen havde været ført paa meget kort Afstand, at have
været meget betydeligere.

Omtrent en Maanedstid senere forefaldt en lignende Kamp i
Kielerbugten, hvor Linieskibet Skjold og Dampskibet Hekla havde
Station. Disse Skibe laae tilankers ikke langt fra Bülck, da de
den 10de October saae det fiendtlige Dampskib Løven komme ud
med 4 Kanonchalupper paa Slæb. Begge Skibe lettede strax, men
det var saa løit, at Linieskibet næsten ikke skjød over Stevn, og
Hekla maatte derfor angribe alene. Kanonfartøierne havde lagt
sig i Linie, og Hekla aabnede en levende Ild mod dem, idet den
holdt det gaaende frem og tilbage i Bugten. En af dens Granater
faldt ned lige ved Krudtkammeret paa en af de holsteenske
Chalupper, og bragte hele Besætningen, paa een nær, til øieblikkcligt
at springe overbord; det lykkedes denne Ene at gjøre Granaten
uskadelig, og derved frelse Fartøiet. Efter omtrent en halv Times
Kamp kom det fiendtlige Dampskib Bonin ud med en Kanonjolle,
og efterat Træfningen havde varet endnu i omtrent en Time, trak
Slesvigholstenerne sig tilbage, idet de holdt sig tæt under
Landbatterierne, og saaledes hindrede Hekla fra at afskjære dem. Tre
af Kanonfartøierne vare meget beskadigede, og to af disse havde
allerede tidligt maattet lade sig bugsere ud af Ilden; Hekla havde
II Kugler i Skroget, men hverken Døde eller Saarede. Stille havde

29

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free