- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
468

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Krigsbegivenheder tilsøes efter 1814

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-468

befandt sig med hele Staben; næsten hele Hytten sprængtes bort,
og mange Mennesker, hvoriblandt flere Officierer, dræbtes eller
saaredes. De to Admiraler fik ingen Skade, men oversprøitedes
med Blod fra deres dræbte eller saarede Kamerater. De øverste
Dele af Ville-de-Paris, Montebello, Friedland, Valmy, Napoleon og
Henri IV bleve stadigt trufne af en Mængde Projectiler, som
anrettede megen Skade, og dræbte og saarede mange Mennesker.
En Bombe bestrøg Dækket paa Charlemagne, og sprang i Maskineriet,
hvorved dette tildeels blev gjort ubrugeligt. En Kugle af svært
Caliber gik igjennem Siden af Napoleon, og bibragte den en
betydelig Læk. Flere Gange antændtes de franske Skibe af glødende
Kugler og Bomber, men de raske Besætninger fik Ilden slukket,
førend den greb om sig. De Franske havde omtrent 30 Dræbte
og henved 200 Saarede. Kl. 6 ophørte Skibene med Ilden, og trak
sig tilbage udenfor Skudvidde.

Efter dette Angreb, der ikke havde tilføiet Russerne synderlig
Skade, men hvorved mange af de Allieredes Skibe havde lidt
betydeligt, blev Flaadernes Deeltagelse i Krigen mere passiv, men
derfor ikke af mindre Vigtighed. De dannede den nødvendige
Operationsbasis for Beleiringshærene, besørgede Forsyninger og
Forstærkninger til dem, og satte dem istand til, ikke alene at
holde sig, men at gaae angrebsviis tilværks paa den yderste Spids
af et mægtigt Rige, hvor de uden sine Skibes Bistand i kort Tid
vilde have været tilintetgjorte.

Den 14de November havde de Allieredes Flaader en Fiende at
kjæmpe med, der tilføiede dem en Skade, som langt overgik den,
de russiske Batterier havde afstedkommet den 17de October. Det
var en orkanagtig Storm, der anrettede skrækkelige Ødelæggelser
paa Skibene; mange af dem mistede sine Ror, andre sine Master,
Sanspareil stødte med Hælen i Balaklava, og Henri IV samt
Dampskibet Pluton dreve iland ved Eupatoria. Dog bleve
Besætningerne paa disse Skibe reddede, og Kosakkerne, der nærmede
sig for at tage dem i Besiddelse, dreves bort med Kanonskud fra
de strandede Skibe. Størst var dog Ødelæggelsen paa
Transport-flaaden; mange af dennes Skibe dreve iland, andre gik tilgrunde i
Søen, og den ved denne Storm anrettede Skade anslaaes til 5
Millioner Spdlr.

Ved Aarets Slutning hjemkaldtes Admiralerne Dundas og
Hamelin; de afløstes af Admiralerne Sir Edmund Lyons og Bruat,
og disse erklærede i Februar 1855 samtlige russiske Havne i de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0482.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free