- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
471

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Krigsbegivenheder tilsøes efter 1814

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-471

sig med Englænderne udenfor Cronstadt; senere stødte nogle franske
Avisodampskibe, nogle Bombarder og nogle Kanonbaade til den
allierede Flaade. Foruden de Dampkanonbaade, som Englænderne
i dette Aar førte med sig til Østersøen, og foruden hvilke en stor
Mængde vare under Bygning baade i England og Frankrig,
optraadte paa Krigsskuepladsen endnu et nyt Vaaben, de saakaldte
flydende Batterier. Af saadanne førte den engelske Flaade 5 med
sig; de vare beregnede paa at være bombefrie og paa en Afstand
af 900 Alen uigjennemtrængelige for saavel hule som massive
Projectiler. De vare klædte med 4 Tommer tykke Jernplader,
førte 16 svære Kanoner, vare fladbundede, omtrent 150 Fod lange
og 56 Fod brede, havde Skrue og Maskiner paa 150 til 200 Hestes
Kraft, og ståk 7 til 8 Focl. Paa deres Pieise over Søen førtes
saavel disse Flaadebatteriers som Kanonbaadenes Artilleri paa
Linieskibene, og de bleve først armerede ved Ankomsten til de Farvande,
i hvilke de skulde agere. De flydende Batterier vare meget urolige
i Søen og meget vanskelige at styre; de kom ikke til Anvendelse
i Østersøen, hvorimod dette senere var Tilfældet i det Sorte Hav.

I Juni Maaned erklæredes samtlige russiske østersøiske Havne
i Blokadetilstand; forøvrigt førtes Krigen ved Skjærmydsler og
Ødelæggelse af Statseiendom og Forraad ligesom det foregaaende
Aar. Forskjellige Recognosceringer af Cronstadt bleve foretagne,
og man stødte ved denne Leilighed paa en Mængde undersøiske
Miner eller Helvedesmaskiner, hvoraf man ogsaa tidligere havde
truffet nogle i Strædet ved Kertch. Disse Maskiner vare Conusser,
som holdtes flydende i en vis Dybde under Vandet; de vare tildeels
fyldte med Krudt, og vare beregnede paa at explodere ved
Berø-relsen af hvilketsomhelst Skib, som maatte passere over dem.
Flere af dem sprang under de engelske Skibe, uden dog at anrette
videre Skade; kun Dampskibet Merlin, som havde Admiralerne
Dundas og Penaud ombord, fik et temmeligt voldsomt Stød ved
en af dem. Man opfiskede en Mængde af dem, og det var da, de
vare farligst; Admiral Seymour og Captain Lewis bleve haardt
saarede ved Undersøgelsen af en af dem.

Recognosceringerne ledede til det Resultat, at der dette Aar
ligesaalidt som det foregaaende var Noget at foretage mod
Cronstadt, og man besluttede sig derfor til at bombardere Sveaborg.
Man overlod Blokaden af den russiske Flaade i Cronstadt til 15
engelske Skibe, og begav sig med de øvrige paa Veien mod Sveaborg.
Den 7de August om Aftenen vare 75 Fartøier af forskjellig Størrelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0485.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free