- Project Runeberg -  Solidaritet: Organ för den syndikalistiske Arbejderbevægelse i Danmark /
1:1

(1925)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Solidaritet N:o 1 - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.





Organ for den syndiKalistisKe Arbejderbevægelse i DanmarK.

Nr. 1. 1

Januar 1925.

1. Aargang.

Solidaritet

«

Det Brag, der lod over
Verden, da det russiske
Czardom-me styrtede i Grus,
overdøvede blandt andet ogsaa den Del
af den syndikalistiske
Bevægelses-Talsmænd herhjemme, der
ikke lod sig blænde af Glansert
af Giildstrommen fra Moskva.

Paa den gyldne Strom
sejlede ogsaa vor Bevægelses Organ
bort, men efter som Tiden er
gaaet og Taagen langsomt
letterover det russiske „Paradis",
og efter som det har vist sig,
at Guldrublerne kun blev til
Gavn for nogle faa, skifter
Billedet igen. Den syndikalistiske
Bevægelse repræsenterer den
okonomiske Klassekamps Idé og
er i noje Kontakt med den
historiske Udvikling; den kan vel
overdøves for en Tid, men
kvæles, holdes nede, kan den ikke.

De af vore Kammerater, der
ikke fulgte de nye Signaler for
nogle Aar siden, men stadig
for-Ugteue^aynoiKaiisificri, nai^ ik- {
ke kæmpet furgæves. "1 range
Aar har det været, langt var vi
nede som Bevægelse, bitre Aar
har det været for dem, der var
med til at arbejde den
syndikalistiske Bevægelse op fra intet
og til det Standpunkt, den
indtog, da Omslaget fandt Sted.
Nogle Aar er gaaet, paany kan
vi træde frem for
Offentligheden som Bevægelse og med vort
Blad. Vi véd, at mange
Arbejdere vil glæde sig over, at
„Solidaritet" paany vil blive deres
Talerør, det Blad, der skal
tale deres Sag, naar alt andet
svigter. Vi har i de sidste
Dage — efter at det blev bekendt,
at Bladet skulde ud, modtaget
saa mange Beviser — Breve og
Hilsener — paa, at
Tidspunktet for „Solidaritet"s
Genop-staaelse er valgt rigtigt, at vi
ikke nærer nogen Frygt for
Fremtiden.

Belært af tidligere Tiders
Erfaring vil „Solidaritet" maaske
nok, for nogle, fremtræde i en
noget ændret Stil end det gamle
Blad.

Men vi kan fastslaa, at
„Solidaritet" skal blive de
organiserede Arbejderes Organ, at vi
stiller os paa de fattigstes
Side i Kampen for Tilværelsen,
at vi \il kæmpe en hens\nsløs
ubønhørlig Kamp mod det
kapitalistiske Samfundssystem og
forst og sidst: „Solidaritet" vil
kæmpe for det, vort Navn
siger Solidaritet, Solidaritet og
atter Solidaritet, blandt
Arbejderne i vor Klasses Kamp mod
det udbyttende Samfund.

NTERNATION ALE

Rejs jer, Fordømte her paa Jorden
Rejs dig, du Sultens Slavehær!
I Rettens Krater buldrer Torden,
Nu er det sidste Udbrud nær.
Bryd kun Fortids møre Mur i Stykke
Slaveskarer, der er kaldtl
Snart Verdens Grundvold sig forrykke
Fra Intet da vi bliver Altl
: Vaagn til Kamp af Jer Dvale,
Til den allersidste Dyst:
— Og Internationale
Slaar Bro fra Kyst til Kyst.

Ej nogen mægtig Gud og Kejser
Og Folkehøvding staar os bi.
Nej, selv til Kampen vi os rejser,
Vor Folkeret forlanger vi.
For at knuse Tyvene vi føder,
For at fri vor bundne Aand,
Vi puste vil til Essens Gløder
Og smede med en senet Haand.
Vaagn til Kamp af Jer Dvale, osv.

Vi knuges under Ståt og Love,
Vi flaas af Skatters skarpe Klo.
Og pligtfri kan den Rige sove.
Vor Ret kan ingen Steder gro.
Lad os kaste Aaget af vor Nakke1
Lighed fordrer Pligt for Ret I
Med Pligterne vi tog til Takke,
Nu tager vi vor Løn, for det.
:: Vaagn til Kamp af Jer Dvale, osv. :

Ved Ofringen til Mammons Ære
Har Guldets Konger aldrig haft
Et andet Maal end det: at tære
Paa Proletarens Arbejdskraft
Denne Bande ved vor Slid og Plage
Til en mægtig Rigdom kom,
Og naar vi fordrer den tilbage,
Forlanger vi vor Ejendom.
Vaagn til Kamp af Jer Dvale, osv. :j:

Arbejdere i Stad, paa Landet

En Dag skal Verden blive vor.

Den dovne Snylter skal forbandet

Forjages fra den rige Jord I

Mange Gribbe paa vort Kød sig mætter,

Lad os jage dempagPlugt, .^^L

«or- IJtamo ti lietTj < jr.æf?’• ^^^

Hvor: Selen altid/^.^TV smul^1

Vaagn til Kamp af Jer Dvale,

Til den allersidste Dyst;

— Og Internationale

Slaar Bro fra Kyst til Kyst.

EUGENE POTTIER.

Fr» Fransk ved HANS LAURSEN

Bedriftsraad.

— Samfundenes Konstruktio- j
ner ændres, Samfundsformerne
skifter. Hvad der for nogle Aar
siden var Teorier, fremsatte af
den rovolutionære Bevægelses
Mænd og betegnedes som
„umulige, utænkelige Idéer,
fostrede af skorhovede Individer",
fremsættes nu som Forslag, som
noget saare naturligt, ja ganske
nødvendigt.

— Alt er underkastet
Udviklingens Lov — ogsaa det
kapitalistiske Samfund.

— Arbejderne, de undertrykte,
de udbyttede, rejser sig som
Klasse, og vil før eller senere
sprænge det kapitalistiske
Samfund, det er Arbejderklassens
historiske Opgave.

Den opmærksomme Iagttager
af Udviklingen vil se, at det
nye Samfundssystem begynder
at skabe sine Organer
allerede nu, og Erfaringen - de
historiske Kendsgerninger -
viser os, at naar de nye Organei
har naaet en vis Udvikling, vil
Omvæltningen ske.

Et af de Organer, der skal
tjene Arbejderklassen som
Middel til at sætte Kapitalen under
Arbejdernes Kontrol og skal
udvikle og dygtiggøre
Arbejderklassen til at overtage
Produktionen — er Bedriftsraadene.

Idéen som Bedriftsraad er
ikke gammel, eller rettere, den
har først taget fastere Form
under og efter Krigen, det er
intet Fænomen, ingen
„Krigsop-tindelse", men et saare
naturligt Resultat af Fagbevægelsens
naturlige Udvikling,

— Det er mange Aar siden
den syndikalistiske Bevægelse
gjorde opmærksom paa, at
Fagbevægelsen havde gennemfort
förste Del af sin historiske
Opgave, den nemlig, at rejse
Arbejdermasserne som Helhed til

Agitér

for

„Solidaritet"

organisatorisk Samarbejde, og
derved skaffet Arbejderklassen,
om ikke gode, og langtfra
tilfredsstillende, saa dog bedre
okonomiske Livsvilkaar.

Vi er naaet dertil, at de reelle
okonomiske Fremskridt er
yderst smaa, vel kan de senere
Aar opvise mange store
Lønforhøjelser, men de ophæves helt af
ublu Prisstigninger,

Ingen vil vel paastaa, at de
nuværende hoje Lønninger
giver os bedre okonomiske
Forhold end de lavere Lonninger,
vi havde for 10 Aar siden?
Lønnens Værdi maales ikke i Kro- ,
ner og Ører, men efter sin
Kobeevne, og ud fra denne
Betragtning har vi Ret, naar vi paastaar,
at nogen reel økonomisk
Forbedring kan vi ikke opvise
gennem mange Aar. Fagbevægelsen
har kort rundt i en Ring — der
hedder: Prisstigning —
Løntillæg, — Prisstigning.

Vi paapegede Nod\eiidigheden
af, at Fagbevægelsen tog nye
Opgaver op — udvidede sit Om-

raade; der maatte samtidig med
at vi rejste Kravet om højere
Løn, kræves Kontrol med
Produktionen, saa Løntillæget ikke
blev ganske illusorisk.

Længe for Krigen rejste vi
Syndikalister Kravet om Kontrol
med Produktionen og foreslog
Fagbevægelsen omlagt til
Branche og Industriforbund, som den
Organisationsform, der svarede
bedst til de nye Opgaver.

Den Gang haanede man os og
raabte „Splittelsesmænd" efter
os.

Men — Udviklingen har givet
os Ret — til Overmaal endda —
og har samtidig trukket Linierne
op for det Organ, der skal gore
Arbejdernes Kontrol over
Kapitalen og Produktionen effektiv

— Bedriftsraadet.

Oprettelsen af Bedriftsraad

bliver en Nødvendighed og vil
udgøre Fagbevægelsens anden
Del af Arbejderklassens
histon-ske Opgave.

Bedriftsraadenes Opgaver er

— paa den ene Side, at sæftt
den ..udbyticnd«f Kapital ’
Arbejdernes""’KorrOrrtr^ püö
andcr/ .t>iQC Vi væfe ’■de’Orgaiier
der skaf tjéoe Aitøfejderklassen

til at skaffe sig Indsigt i Virk
somhedernes Drift og modne
den til at overtage hele
Produktionen og dermed fuldbyrde den
sociale Revolution, Ophævelsen
af det kapitalistiske
Samfundssystem.

Spørgsmaalet op Oprettelse af
Bedriftsraad er blevet aktuelt,
efterat Socialminister Borgbjerg
har indbragt et Lo\iorslag til
Folketinget, angaaende
Oprettelse af Bedriftsraad.

Lad os straks sige, at
Borgbjergs Bedriftsraad ikke er
Bedriftsraad, men kun en
Dokumentation af og mulig en
Udvidelse ’af det Tillidsmandssystem
man kender inden for mange
Virksomheder, at Forslaget
aldrig bliver Lov, og at alene det,
at man paa dette Grundlag
mener at kunne skabe bedre
Forhold mellem Arbejder og
Ar-bejdskober, betegner Forslaget
som ganske værdiløst for
Arbejderne, hvor kan man tro, at
Bedriftsraadet. der bliver den
mest revolutionære
Foranstaltning Fagbevægelsen kommer til
at gennemføre, og som skal
sætte den udbyttende Kapital og
Produktionen under
Arbejderklassens Kontrol, som skal
tjene til at forberede Lønsystemets
Afskaffelse, derved at den skal
muliggøre Arbejdernes
Overtagelse af Virksomhederne, af
alle Produktionsmidler, skulde
blive i Stand til at skabe bedre
Forhold mellem Arbejder og
Ar-bejdskober — nej, aldrig, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 16:33:06 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/solidarit/0001.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free