- Project Runeberg -  Solidaritet: Organ för den syndikalistiske Arbejderbevægelse i Danmark /
1:2

(1925)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2. Side

SOLIDARITET

Nr. 1

vil tværtimod komme til at staa
en SVær Kamp mellem de to
Poster om Bedriftsraadet.

Det Borgbjergske
„Bedrift,-raadsforslag" er værdiløst.
Forslaget vil maaske paa enkelte
rent organisatoriske Felter
byde en ringe Fordel for
Arbejderne, men som Forslag til
Oprettelse af Bedriftsraad er det
betydningsløst. Det vil være Spild
af Tid og Kræfter, om vi gav os
til at bekæmpe dette Forslag.
Vi betragter det som
„Valgflæsk", og skulde det tnod
Forventning en Gang blive Lov, naa
ja — til Skade for Arbejderne
bliver det vel næppe.

Bed riftsraadene er et af den
moderne Arbejderbevægelses
stors te Problemer, og vil kun
blive lost af Arbejderne, selv
paa Arbejdspladserne, efter
svære Kampe. Bedriftsraadençs
heldige Gennemforelse er
Arbejderklassens Sejr over Kapitalen, og
dermed Begyndelsen til det nye
Samfund.

—n.

Anmeldelse.

De uhranishe Bønders
Frihedskamp

— Machnobevægelsen —

—o—

Den russiske Revolution er
et Omraade, hvor ensidige
Partsindlæg har været dominerende,
^ar&jgen hertil liggeø klart for
nngin. Her i Landet htar de
kommunistiske Lirekassemænd
omtrent været eneraadende, naar
det gjaldt at informere Landets
Arbejderklasse om den russiske
Revolution.

Folgen er derfor blevet den,
at Arbejderne er blevet ensidigt
informeret og tildels helt
vildledt med Hensyn til
Revolutionen og Forholdene i Rusland,
baade for, under og ikke mindst
efter Revolutionen. Det er jo
bare en forsvindende Del af de
kommunistiske Top’igurer, som
er i Besiddelse af de
nødvendige Kvalifikationer ti 1 at levere
en solid og respektindgydende
Fremstilling af de russiske
Forhold. En god Del af det, som
er skrevet af disse Folk, hører
nærmest ind under Kategorien
politiske Eventyrboger. Det
passer sig dog ikke i Længden
for vore oplyste Arbejdere, at
indtage en fejg Strudsstilling
med Hovedet gemt i Sandet.

Ogsaa naar det gælder den
russiske Revolution, maa
Arbejderne forlange at faa den
usminkede Sandhed at vide.

En Fase i den russiske
Revolution, som der har staaet
bitter Strid om, er
Machnobevægelsen. Fra bolchevistisk Side er
den blevet fremstillet som en
Bande-Bevægelse, og Lederen —
Machno — som den
kvalificerede Røver og Bandit. At
Bevægelsen ikke har manglel
Skyggesider, er rigtignok; men, uden
at støde de bolchevistiske
Diktatorer fra Kreml altfor haardt
paa Manchetterne, maa det vel
\ære tilladt at sige det samme

om deres egen Bevægelse. Det
bor dog med al mulig Eftertryk
siges, at uden Machno ulde
sandsynligvis Denikin i Dag
have resideret paa Kreml.
Hol-chevikerne har heller ikke
bestandig haft den samme
Opfattelse af Machno. Til visse
Tider blev han taget til Naade
"gen. Han var god at ty til i
Noden.

Hvad var da Machno?

— Machno var Lederen af de
ukrainske Bonder og slog de
kontrarevolutionære Generaler.
Men ikke nok med det, de
ukrainske Bonder førte ogsaa en
haard Kamp imod
Sovjetdiktaturet. De vilde ikke underkaste
sig Moskvas Dekreter. De
havde ved Revolutionen styrtet de
gamle Herskere, og vilde nu
ikke have nogle nye.

1 Fjor udkom i Berlin en
Bog paa russisk om Bevægelsen:
„Islovisa Machnovskovo
Drisje-nisa", den er skrevet af én af
Bevægelsens Deltagere, et
Medlem af Machnos Stab, P.
Arsji-nov. Denne Fremstilling af
Bevægelsen, som er den mest
av-tentiske og fuldstændige hidtil,
er nu oversat til Norsk af Niels
Joulved, og udgivet af Norsk
syndikalistisk Federation.
Bogen skildrer de ukrainske
Bønders Frihedskampe paa en
ypperlig Maade. Den giver en god
Fremstilling af
Sovjetregeringens Holdning overfor de
fri-hedselskende Bønder i Ukraine,

idet Machno til Stadighed stod i
skriftlig og telegrafisk
Forbindelse med Sovjetregeringen. Fli
hel Del af denne Korresp
ndan-ce gengives i Bogen. Mari faar
et godt Indblik i, hvordnn
Sovjetregeringen ved Siden af de
kontrarevolutionære Arméer har
været medvirkende til. at den
ukrainske Revolution
mislykkedes. Machno har været fængslet
af de russiske
So\jetmyndigheders Agenter.

Bogen er godt skrevet og er
overordentlig spændende, samt
bringer en god Del nyt og hidtil
ukendt Stof om den russiske
Revolution.

For alle dem, der interesserer
sig for den russiske Revolu ion,
og som endnu ikke har forsynet
sig med kommunistiske
Skyklapper, vil Bogen være af stor
Interesse.

Der er skrevet meget ’om den
russiske og ukrainske
Revolution; men Bogen om
Machnobevægelsen er den første i Norge .
og Danmark, h\ori
Sovjetregeringens Overgreb mod den, der
virkelig kæmpede for det
arbejdende Folks Befrielse, bliver
afsløret, alene derfor fortjener
Bogen at finde en stor Læsekreds.

Bogen er paa ca. 250 Sider og
koster 2,50.

M. J—n.

Bogen om
Machnobevægelsen kan kobes paa „Solidaritet"s
Ekspedition.

Arbejdsløsheden

Et Varsko til Arbejderne.

Vort Samfund er sygt. Det
er daarligt og usundt, derior
stiller vi os forrest i Kampen
mod det bestaaende, og vil
søge at vise Arbejderne Vejen til
det nye Samfund, hvor
Arbejdsløsheden med sine økonomiske
Følger: Sulten, Elendigheden er
et ukendt Begreb — hvor den
kapitalistiske Udbytning
erstattes med Behovsproduktionen.

1 snart mange Aar har
Arbejderklassen rystet under en
frygtelig Arbejdsløsheds Svøbe.
Arbejdsløshedsprocenten holder
sig stadig paa en forfærdelig
Højde.

Over 31000 Arbejdsløse var
der, iflg. den officielle Statistik
anmeldt til
Arbejdsanvisnings-kontorerne lige for Jul. Bero- i
ligende tilføjer de borgerlige
Blade, at det anmeldte Tal er
stadig lavere end det var ifjor,
paa Grundlag heraf konstaterer
man, at der er „stadig Bedring"
Muligvis kan det borgerlige
Samfund fole sin Samvittighed
beroliget af denne „stadige
Bedring" _ men Arbejderne, der
kender de direkte Aarsager til
„Bedringen", ser med Gru den
kommende Tid i Mode. Ifjor
var der paa samtne Tidspunkt

(et Par Dage for Jul) ca. 33,000
Arbejdsløse tilmeldt
Kontorerne, altsaa ca. 2000 mere end der
er anmeldt i Aar — men tager
man Vejrforholdene i
Betragtning — i Fjor havde det
meste udendørs Arbejde været
standset i flere Uger paa
Grund af Frosten, og under de
samme Forhold i Aar, vilde
Arbejdslosheden utvivlsomt
have været oppe p:ia over -10,000
Arbejdsløse.

Men vi Arbejdere kender
ogsaa andre Aarsager til, at det
officielle Tal er lavere Aar for
Aar; thi jo længere
Arbejdsloshedens Hærgen vedvarer, jo
flere Arbejdere glider der bort fra
Organisationerne. Naar vore
Kammerater har opbrugt deres
Understøttelser og falder for den
3—4-aarige Maximum, og paa
Grund af næsten uafbrudt
Arbejdsloshed, er de ude af Stand
til at skaffe Bevis for 10
Maaneders Arbejde ved Faget in- i
denfor 2 Aar, og hvor. læmpe- !
lig mange Kassers Ledelse end
tager paa disse Bestemmelser,
er der stadig mange, der
udslettes af Organisationernes
Medlemslister — de opfylder
simpelthen ikke længere Betingel-

serne for at være Medlemmer
ai vore Organisationer mere. I
En Del af disse Mennesker
lader sig vel kontrollere
gennem Hjælpekasserne; men en
meget stor Part af dem
(væsentligt de ugifte), undrager sig al
Kontrol — fordi de ingen Hjælp
kan faa af nogen Art, hvor
mange Tusinder Arbejdslose, der
paa den Maade er uden for al
Statistik, er naturligvis
vanskeligt at afgore — inen mange er
de, vi møder dem stadig igen.
Rundt paa de Arbejdspladser,
hvor man véd, at
Fagorganisationens Kontrol er mindre
skarp, kommer de stadig for at
søge Arbejde. Statistiken
kender ikke disse Folk, men vi gor
det. Med Ængstelse ser de
organiserede Arbejdere denne
Skare af uorganiserede Arbejdslose
vokse, de er udstodte af
Samfundet, Fagorganisationerne har
været ude af Stand til at gore
noget for dom. Under d.sse
Forhold faar denne Skare sin
egen Moral, som vel desværre
næppe kan ventes at falde
sammen ined de organiserede
Arbejderes, i hvilken Retning den
virker, har vi friske Eksempler
paa.

Under flere Konflikter har vi
set, at disse Folk er parate til
at optage vore Kammeraters
nedlagte Arbejde. De er kommet
saa langt ned, at
Skruebrækker-arbejdet for dem er at
foretrække for Daglivets Elendighed.
Deri liß^er det store
Faremoment for de organiserede
Arbejdere, og hermed træder
Arbejds-løshedjsspørgsmaalet over i en
anden Fase, der skal ses under
en anden Synsvinkel end den
Arbejderne i Almindelighed
anlægger. Det er ikke længere
Spørgsmaalet om
Understøttelse til den enkelte det drejer sig
om (selv om den enkelte
Arbejdslose naturligvis er i
højeste Grad interessret hen), men
Spørgsmaalet om selve
Arbejderklassens økonomiske
Velfærd. der staar paa Spil.

Vi vægrer os endnu ved at
tro, at der bag den store
vedvarende Arbejdsloshed l.gger en
bevidst Agitation fra
Arbejdsko-berorganisationens Side. Men
paa Baggrund af
Arbejdskober-nes Stilling, gennem de senere
Aar og ikke mindst deres
Holdning til den kommende
Overenskomstsituation, og den
Kendsgerning, at Arbejdskoberne kun
afventer en gunstig Situation for
at ramme Arbejderne et
lammende Slag, synes der at være et
vist Sammenspil mellem disse
Kendsgerninger. Vi vil ikke
insinuere, at Arbejdskoberne har
skabt Arbejdslosheden, men det
er vor Overbevisning, at man
udnytter denne Krise til egen
Fordel.

Under disse Forhold maa vi
raabe et Varsko til Arbejderne.
Der staar store Interesser paa
Spil. I skal tage
Arbejdslosheds-sporgsmaalet op til Behandling
i Eders faglige Organisationer,
ikke alene for de Arbejdsløses
Skyld, men for Eders egen.
Arbejdsløshedens Hærgen
gennem tiere Aar er efterhaanden
kommet til at hvile som et lam-

mende Aag paa Arbejderklassens
Skuldre. En lille Tid endnu, og
der er .skabt et
Pjalteproletariat af et her i Landet ukendt
Omfang, til største rare, ikke
for Overklassen, — men for
Arbejderklassen, for vore sociale
Fremskridt.

Hvad foretager
Arbejder-Regeringen
sig?

Blandt de Arbejdslose breder
Skuffelsen sig mere og mere
over, at den socialdemokratiske
Regering intet foretager sig for
at lindre Nøden blandt de
Arbejdslose. Vel har vi en
socialdemokratisk Regering, men
mange af de Arbejdsløse
forglemmer, at denne Regering er i
allerhøjeste Grad aihæng.g af de
borgerlige Partier, Regeringens
Magt rækker kun til at stille
Forslag, om disse Forslag skal
blive Lov bestemmer de
borgerlige Partier.

Under disse Forhold billiger
vi ikke de stærke Ord, der fra
visse Sider slynges mod
Regeringen — men alligevel har de
Arbejdslose Ret til at bebrejde
Regeringen den Passivitet, der
udvises. Der maa skabes andre
Vilkaar for de Arbejdsløse,
hverken de eller
Arbejderklassen kan vente til
Socialdemokratiet faar Flertal (!?) paa
Rigsdagen, med en Løsning af
Spørgsmaalet. Vi anbefaler ikke
Særaktioner, af de Arbejdsløse,
ejheller Demonstrationer i
Tide og Utide, vi indrømmer, at
de Krav, de Arbejdsløses
Udvalg stiller, er berettiget — men
vi kan ikke — og har heller ikke
hort andre anvise Maaden,
hvorpaa man kan gennemføre disse
Krav.

Vi har i det foregaaende
fastslaaet, at Spørgsmaalet har den
storste Betydning for alle
Arbejdere, og henstiller derfor, at
Spørgsmaalet løses af vore
faglige Organisationer. De faglige
Organisationer skal lægge et
Pres paa Regeringen og faa den
til at gennemføre Kravet om, at
den ekstraordinære
Arbejdsløshedsunderstøttelse udvides til at
omfatte alle Arbejdslose paa
ubegrænset Tid. Borne- og
Forsørgertillæg til alle ordinære
Understøttelser, fortsat Hjælp
til alle, der ikke i Øjeblikket
er berettiget til ordinær
Understøttelse. Det er et saare
beskedent Krav, som vi skulde
mene ligger indenfor Mulighedens
Grænser. Vi havde forlængst
ventet, at Hr. Borgbjerg havde
fremsat et saadant Forslag, det
er ikke sket, derfor er en
Kritik paa dette Punkt berettiget.
Vi haaber, at Spørgsmaalet nu
drages frem i
Organisationerne, og skulde det ikke være nok
til at ændre Regeringens
hidtidige Stilling, vil vi rejse en
Stemning blandt Arbejderne, der
skal vide at faa Kravet fremmet.

L.—N.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 16:33:06 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/solidarit/0002.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free