Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Solidaritet N:o 2 - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Organ for den syndikalistiske Arbejderbevægelse i Danmark.
Tilsluttet Internationale Arbejder-Association (I. A. A.)
Nr. 2
Februar 1925.
1. Aargang.
Arbejdere gør eders Organisationer stærkere
— Langkjær, Generalen fra
Ve-stervold, har atter rørt
Krigstrom-men og -truer paany Arbejderne
med mindre Løn og længere
Arbejdstid.
Hnn har det omtrent som
Drengen, der saa ofte raabte at Ulven
var der, at ingen troede ham da
den endelig kom.
Det synes nu, som om ingen
ta-qer Krigshylene fra Vestervold
alvorligt ine re. Det er da ogsaa
Ar-bejdskpbergeneralens Hensigt; der
er System i hans Taktik, og
desværre synes den ikke at ville blive
krydset af
Arbejderorganisationerne. For den nøgterne Betragter af
.Arbejdskonflikternes Udvikling
gennem de senere Aar staar
Ar-bejdskpbernes Plan nu klart belyst.
Efterkrigens Kriser med sin hidtil
ukendte Arbejdsløshed, Nød og
Llendighed er blevet udnyttet til
det yderste ug hvert Aar blevet
suppleret med en Række faglige
Konflikter, som ganske vist ikke har
givet Arbejdskøberne store
Gevin-ster — ligesaa lidt som Arbejderne
— men disse Konflikter er et Led
i Bestræbelserne for at svække
Arbejderorganisationerne og lamme
deres Modstandsevne.
Arbejdskøberne har Blikket aabent for
Udviklingen, de har taget Lære af
Arbejderne, har af dem lært
Organisa-tionskunsten, har udviklet den og
gjort sine Organisationer større og
stærkere end Arbejdernes.
Arbejdskøberne har efterhaanden
indkredset og indkapslet
Arbejderorganisationerne, ikke for at knuse
dem, thi det vilde være farligt og
bringe Arbejderne udenfor den
Kontrol, man tilstræber, nej, som
Edderkoppen, der i sit Net har
fanget et stort, den selv langt
overlegent Insekt, spinder
Arbejdskøberne sit Net om
Arbejderorganisationerne, for saa efterhaanden at
lamme deres Modstandsevne og
Kampkraft — lidt efter lidt — og
efterhaanden gøre vore Organisationer
til et Led i de Institutioner, der vil
blive anvendt til at holde
Arbejderne nede i det aandelige og
økonomiske Slaveri. Man vil rejse et
nyt Forsvar mod den naturlige
Udvikling, mod Arbejderklassens
økonomiske Frigørelse. Bag et falsk
Demokrati, et falsk Skær af Frihed,
med et Misfoster af Bedriftsraad og
smaa „Andele" af Udbyttet, vil
Arbejdskøberne skjule den
Kendsgerning, at Udbytningen af Arbejderne
stadig og lige ubønhørligt finder
Sted. Arbejdskøberne har lært af
Arbejderne selv, hvorledes man ved
Sammenslutning, ved solidarisk
Sammenhold og Samarbejde, kan
bevare og styrke sin økonomiske
Position, men de har ogsaa lært af
den demokratiske Udvikling,
hvorledes den Narresut skal laves, der
skal faa Arbejderne til fortsat at
trælle for Kapitalen.
Arbejdskøbe-ren med Egespiret, brutal, med
til Forsvar, - udvid dem til
Slavepisken over Nakken af
Arbejderne er omtrent forsvunden.
Udviklingen har udvisket Typen. Nu
er det Storkapitalen,
Aktieselskaberne, Trusterne, der har overtaget
Udsugningen af Arbejderne, og
under en Maske at forloren
Demokrati, hvormed man efterhaanden
har faaet Arbejderne til at tro, at
de har en vis Medbestemmelsesret
vedrørende de Forhold, hvorunder
de lever og virker, har man søgt at
faa Arbejderne til at glemme deres
historiske Opgaver, og det synes at
være lykkedes Arbejdskøberne at
faa Arbejderne til at tro paa, at de
selv er interesserede i
Kapitalismens Bevarelse, og i denne Tro
bliver de Genstand for den største,
ubarmhjertigste og inest
forbryderiske Udbytning, Arbejderklassen
endnu har været udsat for.
Derfor tilraaber vi Arbeiderne et.:_
Angreb!
te, han beretter oin de svundne
Tiders Organisation. Disse gamle
hænger endnu ved den
Organisation, der i hine Tider var deres
Værn og Vaaben.
Nu er Organisationen, for de
fleste, et Kontor — noget
upersonligt, noget, man kun er med i, fordi
man er nødt til det.
Vi maa atter gøre Organisationen
til noget af Arbejderens Liv, til
noget af hain selv, om det skal lykkes
at bekæmpe Arbejdskøberne ined
Virkning.
Ingen reelle Sejre har
Arbejderorganisationerne at opvise efter de
senere Aars Arbejdskonflikter.
Aarsagen hertil ligger i en forældet
Organisationsform. i-,/..- v
Betingelserne er derfor til Stede for
et stort Opgør mellem Arbejderne
og deres Udbyttere; men hvorom
kommer dette Opgør til at dreje
sig? Jo, Arbejdskøberne kræver
Reduktioner, hvor Arbejderne
kræver Lpntillæg. Resultatet heraf
turde vel paa Forhaand være givet.
Efter en Del større eller mindre
Strejker og Lockouter vil dette
Foraars Overenskomstsituation være
bragt i Orden, uden at der er sket
væsentlige Ændringer i
Arbejdernes Løn- og Arbejdsforhold. Det
eneste, vi opnaar, er at skabe
større Haabløshed og Mismod blandt
Arbejderne i deres Forhold til
Organisationerne, der bliver
yderligere tappet for økonomiske
Kampmidler. Dermed har vi paany gaaet
Arbejdskøbernes Ærinde, og disses
Hensigt — at svække og lamme
Ar-bejderorgani§ationernfci - lidt efter
Se Jer for!
Kast Blikket tilbage paa den
Periode, vore Organisationer har
gennemløbet, og drag saa
Konsekvensen deraf.
Vore Organisationer har været
os til stor Nytte, store og gode
Resultater har vi opnaaet, men — de
senere Aar viser ingen Fremgang.
Det er ikke tilstrækkeligt at give
Kriser og Valutafald Skylden
herfor, den Slags Svagheder i det
kapitalistiske Samfundssystem skal
Arbejderbevægelsen, om den er sin
Opgave voksen, kunne udnytte.
Aarsagen til Stagnationen bliver
at søge i selve
Arbejderorganisationerne, og med Udsigten til et
større Angreb fra Arbejdskøbernes
Side spørger vi:
Hvad har Arbejderne gjort
for at sætte Organisationerne
i Stand tit at tilbageslaa
Arbejdskøbernes Angreb og tage
Kampen op for at naa frem
mod vort store Maal:
Løn-slaveriets Afskaffelse, den
økonomiske Frihed, Socialismen?
Svaret bliver: Intet I
Vore Organisationer hviler nu i
alt væsentligt paa samme Grundlag
og samme Principper som for en
Menneskealder siden. Vi Arbejdere,
der ellers i alle Forhold anerkender
og bygger paa Udviklingslæren,
har sat vort vigtigste Klasseorgan,
vore faglige Organisationer,
udenfor Udviklingen. De
Organisationer, hvormed vi har tilkæmpet os
saa meget, som er en Del af
Arbejderklassens Liv, og som burde eje
Arbejdernes Hjerter og udelte
Kærlighed, er ligesom blevet fjernet fra
Arbejderne.
Hører man en ældre Arbejder
fortælle om de store Kampe i
Trængslernes Aar, er det med
Glans i Øjnene og bankende Hjer-
Det maa dog staa klart for
enhver, at det er et Slag i Luften at
føre Strejke paa Fagdelingens
Grundlag, vi har Eksempler i
Bunker, det er unødvendigt at nævne
nogle, thi enhver Arbejder kender
dem. Men naar det er en
Kendsgerning, at den nuværende
Organisationsform med sin Opdeling af
Arbejdspladserne i mange forskellige
Interessegrupper, er en Hindring
for Arbejderklassens videre
Frem-marsch inod den økonomiske
Frigørelse, finder vi Anledning til at
spørge Arbejderne:
skal vi da lide flere
Nederlag
før vi foretager os noget for at
styrke vore Organisationer? Skal vi
blive ved med stiltiende at se vore
Organisationer smuldre bort?
Nej og atter nej vil Arbejderne
svare.
— Nuvel da, hvis det er sandt, at
I vil økonomisk Frigørelse, vil
kæmpe mod Kapitalen om
Samfundsmagten, saa bring Organisationerne
i Kontakt med Udviklingen, sæt
dem i Forsvarsstand. Lær af det
kapitalistiske Samfund. En Ståt, der
har anskaffet sig et Krigsberedskab
(Forsvarsordning), der i Dag er
fyldestgørende, nøjes ikke i en
Menneskealder med dette, men
udvikler det stadig, i Henhold til
Tidens Krav.
Lige saa med vore
Organisationer, den kapitalistiske Udvikling
kræver, at vore Organisationer ikke
alene holder trit med Udviklingen,
men skal være foran, om vi skal
bevare de vundne Goder og erobre
flere.
Og ikke alene skal
Organisationerne udvikles — men vore Krav til
Udbytterne maa ogsaa ændre
Karakter. Alle Overenskomster, der
udløber i dette Foraar, er opsagte,
lidt — er da en Gang til
efterkommet.
Nej, Kravene der skal rejses, maa
ikke alene dreje sig om nogle Øre
mere eller mindre pr. Time — vi
skal her henvise til, at en af
Bagernes Overenskomster er trukket i
Land, og de paagældende
Arbejderes Lønforhold er dermed ordnet
for det første Aar — men Dagen
efter steg Priserne paa en Del
Brødsorter.
Aar efter Aar har vi set det
samme gentage sig, naar vi har faaet et
ringe Løntillæg, er dette i Løbet af
kort Tid slugt op af nye
Prisstigninger.
Arbejdere, Klassefæller, stands
dog denne Svikmølle, kræv, foruden
den højere Løn, Kontrol med
Produktionen. Hvad hjælper det, at 1
faar lü Øre mere i Timen, naar
denne 10-Øre lægges paa Eders
Livsfornødenheder. Denne Tilstand
er utaalelig, den skal ændres, —
men — der er kun een Part, der kan
ændre den, og det er Arbejderne
selv gennem de faglige og
økonomiske Organisationer.
Arbejdere, tag derfor Kampen,
hvis den bliver budt jer, men stands
den saa ikke, før 1 har Garanti for,
at de Forbedringer, der loves jer for
at afslutte Kampen, ikke stjæles
fra jer gennem nye Prisstigninger,
inden den første Ugeløn bliver
udbetalt.
Rejs Kravet om Bedriftsraad,
kræv Medbestemmelsesret om
Fastsættelse af Priserne paa
Livsfocnø-denhederne.
Arbejdere, tag straks fat paa a* .
bringe Eders Organisationer i
Overensstemmelse med Tidens
Krav. ’
Træk Organisationerne ud af de
støvede Kontorer, ud paa
Arbejdspladserne, begynd at omlægge dem
paa Industrialismens Grundlag.
Gennem Industriorganisationerne
i Forbindelse med
Klassesolidariteten skal vi møde Arbejdskøbernes
Anslag, og paa Klassekampens
Grund skal den samlede
Arbejderklasse tilkæmpe sig — den
økonomiske Frihed.
—n.
„Intet Krav er for hojt og ingen Byrde for tui
■
Agiter
for
S
0
L
1
D
A
R
I
T
E
T
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
