- Project Runeberg -  Solidaritet: Organ för den syndikalistiske Arbejderbevægelse i Danmark /
2:2

(1925)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2. Side

SOLI D"A RITET

Nr 2.

De ukrainiske Banders

fmamn

Der er skrevet meget om den
russiske og ukrainske Revolution;
men Bogen om Machnobevægelsen
er den tørste i Norge og Danmark
hvori Sovjetregeringens Overgreb
mod dem, der virkelig kæmpede for
det arbejdende Folks Befrielse,
bliver atslpret, alene derfor fortjener
Bogen at finde en stor Læsekreds.

Bogen er godt skrevet og er
overordentlig spændende, samt bringer
en god Del nyt og hidtil ukendt Stof
om den russiske Revolution.

For alle dem, der interesserer sig
for den russiske Revolution, og som
endnu ikke har forsynet sig med
kommunistiske Skyklapper, vil
Bogen være af stor Interesse.

Prisen er Kr. 2,50, og vi har
endnu nogle faa Eksemplarer tilbage.

ffr eller InÉiriforM?

Ovenstaaende syndikalistiske
Principspprgsmaal har i den
senere Tid faaet aktuel Interesse.

Mellem Bogbinderne og
Tobaksarbejderne er der saaledes en Del
Gnidning med Hensyn til
Bogbindere, som arbejder paa
Tobaksfabriker med egen Æskeafdeling.

1 Fagbladet for „D. S. & M. F."
for December 1924 omtales
følgende:

„Strid mellem Dansk
Typograf-forbund og Smedeforbundet om,
hvor de i „Berlingske Tidende"s
Trykkeri beskæftigede
Maskinarbejdere bør være organiserede. I
Anledning af, at
Typografforbun-’"Qet kræver nogle i „Berlingske
Tidende^ Trykkeri beskæftigede
Reparatører overførte fra
Smedeforbundet til Typografforbundet,
havde der den 10. Oktober været
Møde i Udvalget til Afgørelse af
Grænsestridigheder. Da der var
Mulighed for, at Sagen kunde
ordnes ved et Forlig mellem de direkte
interesserede Parter, enedes man
om at forsøge en saadan. Sagen er
da ogsaa senere blevet sluttet
derved, at Typografforbundet har
taget Kravet om Overflyttelse af dé
paagældende Maskinarbejdere
tilbage."

Det er dog hverken ideelle eller
naturlige Forhold, der har
foranlediget de ovenfor omtalte Tilfælde,
men udelukkende den hos moderate
Fagforeningsledere herskende
Tendens til at kapre det størst mulige
Antal Medlemmer og dermed
gardere „Brødet".

At disse Tendenser er højst
uheldige, og at Industriforbundstanken
med Organisering af
Brancheminoriteter under selve Faget det
naturlige vil følgende illustrere:

Paa Chokoladefabriken „Globus"
arbejder — foruden
Chokoladearbejdere — 4 Smede, 1
Dieselmotorpasser, 1 Automobilmekaniker og 2
Reparatører, som tilhører 3
forskellige Organisationer eller
Afdelinger. Sidste Aar viste det sig, at
den ene af Reparatørerne var
slet-let af sin Afdeling for Gæld alle- ■
rede 1916, og samme noble Herre
har i 6 Aar opkrævet Kontingent
hos sin Kollega under Foregivelse
af Indbetaling i deres respektive
Afdeling. I nævnte Tidsrum har han
— selv uorganiseret — formøblet
det af Kollegaen modtagne
Kontingent og bevirket hans Slettelse i
1918. Ved et rent Tilfælde opdages
Svindleriet, nemlig da den bedragne
forlanger udleveret sin
Fagfor-eningsbog for at deltage i en Gene-

ralforsamling — for første Gang i
mange Aar.

Begge er selvfølgelig lige sløje
Personer — rent organisatorisk set
— og viser, hvor lidt Føling „D. S.
»S M. F." har med sine Medlemmer
rundt omkring paa
Arbejdspladserne — 1 Særdeleshed hvor de
optræder som Minoriteter inden for
andre Fag.

Havde disse 4 Smede — som
ganske naturligt — staaet tilsluttet
Chokoladearbejdernes Forbund,

havde et saadant Forhold, som at
arbejde paa samme Arbejdsplads
i Aarevis uden at være organiseret,
aldrig kunnet finde Sted.

" De uorganiseredes Skare
baade udenfor og inde paa
Arbejdspladserne — er større, end de
fleste aner, men saalænge
Industriforbundstanken ikke er ført ud i
Livet, bør Majoriteten paa en
Arbejdsplads altid kontrollere de
forskellige Fags Minoriteter og dermed
undgaa omtalte uheldige Forhold.

Skal „Solidaritet" være
Ugeblad — nu?

Fra mange Sider har man spurgt
os: hvorfor udkommer
„Solidaritet" kun en Gang maanedlig?

Svaret er ligetil: vi mener ikke,
at vi økonomisk kan magte
Opgaven i Øjeblikket.

Den revolutionære
Arbejderbevægelse er altid laing — det ligger
i Sagens Natur, vi er de Fattiges
Bevægelse, og Bevægelsen maa
derfor være lige saa fattig som sine
’t ilhængere — men Kravet om et
Blad steg stærkere, end vort
Bladfond, og vi besluttede derfor et
Kompromis — vilde foreløbig
udsende „Solidaritet" som
Maaneds-blad og saa til Efteraaret udsende
Bladet som stort Ugeblad. Denne
Form vilde ikke tære fra
Bladfondet foreløbig, men vilde skabe et
Bindeled mellem vore Medlemmer
og samtidig, om end ikke nær
tilstrækkelig, kunne propagandere
lidt for vore Idéer og vor
Bevægelse. Vi indrømmer straks de
man-tji-Indsendere, at „SoUrtarü"*" i sin
nuværende Form og som
Maaneds-blad naturligvis ikke er i Stand til
at opfylde de Opgaver, der ligger
for, vi kan heller ikke med et lille
Maanedsblad tage aktiv Del i
Arbejdskonflikterne, der jo er vort
naturlige Felt. Alt dette er rigtigt, men

vi maa tage Hensyn til vore
forholdsvis smaa Midler, og vi maa
desværre fastholde vor første
Beslutning om at udsende
„Solidaritet" som Maanedsblad i Sommer
for derved at skabe Grundlag for
og forberede Ugebladet til
Efteraaret; vi vil ikke risikere at komme
til at mangle Midler til Bladets
Drift, naar det først er begyndt at
udkomme. Og alt Arbejde med
*Maanedsbladet udføres
vederlagsfrit, det kan ikke lade sig gøre med
et Ugeblad, alene dette er
afgørende — i Øjeblikket.

Skal vi derfor have „Solidaritet"
ud som Ugeblad fra April, maa vi
have de nødvendige Midler i
Hænde først, og vi maa derfor sige til
alle de Kammerater, der ønsker
Ugebladet nu: Vil I bringe det
nødvendige Offer?

I saa Fald maa 1 straks tage fat
paa Opgaven. Indskriv jer til
Garantfonden med et bestemt
Ugentligt fig|dl> .’pd’fS.Tjli-g’*’
. i

med dig, skaf os Abonnenter og
sælg Bladet i Løssalg.

Mener 1 det alvorligt med Eder6
gode Ønsker for „Solidaritet",
giver I os Beviset herfor i Praksis og
giver det — nu.

Bladudvalget.

Syndikalister!

Boml Aah, Gud hjælp os, — de’
er der endnu, Syndikalisterne, dem
ined „Solidaritet" —
„Kasketdrengene", Janhaglet. —

Ja tænk, de er slet ikke væk, de
er der endnu, og nu tager de fat
paany. — Mangen fattig Arbejder
greb med Begærlighed vort Blad,
og alt soin han læste det, klaredes
hans tærede, udslidte Ansigt og
Øjnene glimtede af Glæde, Lettelse og
Fortrøstning, for der var de igen,
dem, der al Tid skar igennem
Vrøvlet, al Tid tordnede Sandheden
frem, og intet Øjeblik lod
Klassesamfundet og dets Lakajer i Ro.

Og mangt et Overklasseindivid,
mangen en Pamper og Lakaj, greb
det med Ærgrelse, saa paa det med
hadefuldt Blik, fordi han frygtede
det og dem, der staar bag, —
Proletarerne — Syndikalisterne. Ja,
saa staar vi her paany. — For os
som ikke lod os bevæge ud i
politiske Eventyr, blev det nogle bitre
Skuffelsens Aar at komme igennem,
da vor Bevægelse laa brak.

Det er kun en daarlig Trøst for
os at vi vidste, hvor grundig de tog
Fejl, som lod sig bluffe af
Moskvafraser og Bolsjevik-Flødeskum.

Vi der stod fast, stod fast paa
den syndikalistiske Ideologis
Grundplan, det økonomiske
Klassekampprincip.

Det nytter ikke nu, kun at tænke
paa Fortid og hvad sket er, — vi
skal videre — frem.

Kom saa igen alle I, som aldrig
yar bange for at smide Jakken,
naar det gjaldt eders fattige
Kammerater. Ogsaa I blev bitterlig
skuffet ved det Knæk vor
Bevægel-^se.fik.j^ ___

Men, maaske var det godt for
noget, hvem ved. — Nu er der atter
Brug for os alle, som vil noget, af
ærligt Hjærte og Sind.

Op i vore Rækker, der er Arbejde
nok, al Tid Arbejde nok, for dem
der vil noget.

— Saa er vi her igen! Lad dem
mærke og forstaa det, de
Titusinder af fattige Arbejdere, Kvinder
som Mænd, der trods
„Arbejderregering" og anden Svindel, daglig
udbyttes og flaas uden Grænser, og
lad dem mærke det,
Kuponklipperne, Lakajerne og Socialsvindlerne

— at vi er her endnu — „Pøbelen",
„Janhaglet", Syndikalisterne.

Ekko.

Tobaks monopol ?

Et kommunistisk
„Vælgermøde".

Uha — Ja I — det kan vi forstaa.
Der maa arbejdes, det politiske
Gøglerspil maa der kæmpes for —
men er den politiske Svindel ikke
lige iøjnefaldende, hvad enten den
foretages af de borgerlige
Regerings-Taburetryttere — eller af
Lilleput-Moskovit-,, partiet" paa
Nørrebro?

— Allerede Torsdag Aften — da
Sværten fra Blaagaardsgade blev
synlig, maatte man være klar over,
at der, Mandag d. 26. Januar, vilde
ske noget i Rømersgade 22, 1. Sal

— for — „Krigsraabet fra
Blaagaardsgade, prangede — foruden
en hel Side om Tobaksmonopolet

— med en Annonce om at nogle
nye Gramofonplader skulde prøves

— gratis Adgang, fritløbende
Sludder serveres — nu maa man kunne
samle Tobaksarbejderne om deres
Klasseinteresser — ind i „Partiet",
støt „Bladet" og en Mand „op"
pna Taburetten — var saa hele
Formaalet med Mødet. —

Klassedomme.

I Maj Maaned fyldtes de
borgerlige Blade med mægtige
Beretninger om „Slaget ved Kelleris",
Beretninger som vi senere har
konstateret var løgnagtige fra Ende til
anden.

Det var under Gartnerstrejken,
at nogle af de strejkende fra
København tog til Kelleris for at
søge en Del der arbejdende
Strejkebrydere bevæget til at nedlægge

Arbejdet.

Ved en udfordrende, udæskende
Optræden fra en Formand
Nellemanns Side, kom det til et
Sammenstød mellem denne og nogle af
de strejkende.

Nellemann havde tiltuleret disse
med Udtryk som Gadedrenge,
Kasketdrenge, Bøller o.s.v. og truede
dem med en Spade, som han svang
over Hovedet. For at hindre ham i at
begaa Dumheder sprang een af de
Strejkende ind paa ham og tog
Spaden fra ham, under det
Haandgemæng fik Nellemann et blaat
Øje, hvilken Bagatel gav Politiet
Anledning til at gribe ind og sætte
10 Mand under Anholdelse.

Sagen kom for Landsretten, der
dømte de 6 af de Strejkende til,
for 2 Mands Vedkommende, 80
Dages Fængsel hver og de øvrige hver
60 Dage. Da Sagen var meget
ensidig belyst og Dommene
meningsløst haarde i Forhold til den
be-gaaede Forseelse, appellerede de

dømte til Højesteret.

Højesteuretten er nu kommet til
samme Resultat som Landsuretten
og har stadfæstet Dommen.
Domstolene har hermed knyttet et nyt
Led til den Kæde, af Uret — af
Klassedomme, hvormed man søger
at holde Arbejdernes
Frigørelses-bestræbelser nede. —

Dommen er ganske ufattelig for
almindelige Mennesker, en
strejkende Arbejder søger at afvæbne
en vild Formand og er herunder saa
uheldig at tildele denne et blaat
Øje, at han kommer i Konflikt med
Politiet undrer os ikke, men at fem
Mand, 3er ved et Tilfælde
overværer Sammenstødet, og bevisligt
ikke har taget aktiv Del i dette,
ogsaa dømmes, kan vi ikke forstaa.

Vi har hørt at de dømte søger
Benaadning; det vil vel være
utænkeligt, at de ikke opnaar denne hos
Steincke?

Foranlediget ved, at nogle af de
dømte, der er Familieforsørgere,
nu har begyndt at afsone deres
Straf, er der sat en Indsamling i
Gang for at skaffe Midler til
Understøttelse af de paagældendes
Familier. Vi skal henstille til vore
Kammerater og til Bladets Læsere
at henvende sig paa vor
Ekspedition med et Bidrag og afhente Lister
til Brug for Indsamling paa
Arbejdspladserne.

De revolutionære Arbejdere har
aldrig ladet en Klassedoms Ofres
Familier lide Nød. — Vel heller
ikke i dette Tilfælde?

Formanden for „de tre smaa
Mænds Klub" („Partiet" paa
Nørrebro) Hr. Ernst Christiansen,
udfoldede sig med svingende Arme
og lynende Brilleglas, om hvorledes
Arbejderne under
Moskovitdiktaturet, i Modsætning til vort hjemlige
socialforrædenske
Kegeringssy-stem - vilde befinde sig i et
Himmerige, hvor man levede af
„Flødeboller", Mælk og Honning, endog
med en Lønreduktion til ned
omkring 75 pCt. af Lønnen før
Krigen. —

Hele den „store" Forsamling (der
var foruden Taleren mødt 17, pius
Tobaksarbejder„Klubben", der var
mødt — in pleno — to Mand —
ialt 19 Tilhørere, sad sikkert i
spændt Forventning om at Hr.
Ernst Chr. vilde lade det russiske
Overflødighedshorn udgyde sit
velsignelsesrige Indhold over dem.

Man ventede ej heller forgæves

— for under Diskussionen — hvor
Hr. Ernst Chr.s rudimentære
Plader ikke rigtig kunne dække over
de virkelige indre russiske Forhold

— fik hver af de 17 Tilhørere —
for at „adsprede" sig, en
Indmeldelsesblanket for Optagelse i
„Partiet" (under de tre smaa Mænd)
fra Nørrebro, til Studie. —

Vi fik ikke en døjt at vide om
hvad Arbejderne skulde gøre for
at værge sig under de foreliggende
faglige og økonomiske Situationer.

Det var et kært lille politisk
Lok-kemøde, hvor der blev gjort herligt
Grin med Arbejdernes alvorligste
Klaseforhold.

Hr. Ernst Chr. tror sikkert nok,
at de Folk, der her i Danmark var
de første til at slutte sig sammen i
Kampen for Arbejdernes
økonomiske Frigørelse — nu er omvendt

- til rene Molboer, der vil r mtd-

at være Kontingentbetalende Fyld
i „de tre smaa Mænds"
Ekseku-tiven paa Nørrebrol Ja, Uhal —
hvorledes vil det dog gaa „Partiet",
„Tremandsvældet" og
Moskovitsprøjten, naar de opdager, at dette
ikke passer? Up-sér-vé-tur.

Ed ængstelig Vært.

Vi havde stort Besvær med at
finde passende Lokaler til Kontor
for Bevægelsen og Ekspedition for
Bladet, og stor var vor Glæde, da
det lykkedes at leje Lokalerne i
Landemærket 4.

Og i Henhold til bestemte Aftaler
offentliggjorde vi vor Adresse til
Landemærket, men da vi skulde låve
Kontrakten, og Manden rigtig fik
tænkt sig om, blev han bange for at
huse vort pæne Blad, og trods
Udfoldelse af al vor diplomatiske
Snille var det os umuligt at faa
Værtens Ængstelse drevet paa Flugt;
vi maatte saa paany ud paa Jagt
efter et Lokale og har langt om
længe fundet, ikke et passende
Lokale, men et underjordisk Hul, hvor
vi foreløbig maa slaa os til Ro. Det
er dog vort Haab, at vore mange
Venner, vort Blads Læsere og de
revolutionære Arbejdere, trods vore
tarvelige Lokaler, alligevel nok vil
finde ned til os og købe vore Bøger,
Pjecer, Blade og i Særdeleshed
huske paa vor Bladfondsindsamling.
En Undskyldning bringer vi hermed
til alle dem, der har gaaet forgæves
efter os til Landemærket, men er
det vort Haab at faa jer at se I vore
Lokaler i Kælderen i Smedegade 4.

„I. A. A."s Kongres.

„Dm ayndiWalistiske Internationale"
«(hölder i Aar ain Kongres cl. 15
i Amiterdam

■ ’f L u

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 16:33:06 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/solidarit/0006.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free