Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Løve,
et Offer for Politibrutaliteten.
Med Kæmpeoverskrifter har de
borgerlige Blade udbasuneret
Meddelelsen om, at „Voldsmanden",
„ Storforbryderen" Henrik Løve!
har meldt sig selv og er vendt hjem
fra en .glimrende Stilling" ved det
russiske Ordenspoliti, for at tage
Straffen for sine .Forbrydelser".
Enkelte af disse borgerlige Sprøjter
medd.’ ~nutidig at Henrik Løve
,star .1 ti Aars Forbedringshus.
Det fc.javser os ikke, at ikke et
Blad forsvarer Henrik Henriksen
(kaldet Løve), men det undrer os
alligevel lidt, at tkke een eneste
Røst har hævet sig for at faa
Sandheden 0111 Henriksens
„Forbrydel-er" frem. — Skønt hvorfor undres
__ har det ikke altid været de
fat-liges og deres Talsmænds Lod at
lide Uret?
Vi vil dog ikke se roligt paa, at
et Justitsmord fuldbyrdes. Vi vil
før .Retten" fælder Dommen over
Henrik Henriksen, raabe et Varsko
til det borgerlige Samfund.
Hvad er da Henriksens
Forbrydelse? Vi skal ganske kort trække
hans Historie op.
Henrik Henriksen tilhørte den
revolutionære Arbejderbevægelse og
var derfor ikke just afholdt af det
borgerlige Samfunds Værn —
Politiet. Man sigtede Gang paa Gang
Henriksen for ulovlig Jagt — uden
nogen Sinde at overbevise ham
derom. Tilsidst idømtes han en Bøde
paa 200 Kr. og til Trods for, at han
ikke var overbevist om at have
været paa ulovlig Jagt — gik han ind
ÆITat betale Bøden i fire Rater,
for at faa Fred for Politiet. De tre
første Rater betalte han paa
Politikontoret — til en Overbetjent,
men kort før 4. Rate forfaldt,
henvendte vedkommende Overbetjent
sig paa Henriksens Bopæl og
meddelte at han (Betjenten) skulde
forflyttes og spurgte om han havde
noget imod at betale det sidste
Beløb, det havde han ikke og mod
behørig Kvittering, betalte han
Pengene.
Efter nogen Tids Forløb blev
Henriksen tilsagt til at møde i
Retten ang. den sidste Rate (paa
Grund af et eller andet os ukendt
Forhold, havde Dommeren den
Opfattelse, at Beløbet ikke var blevet
-betalt) — Samtidig blev hans
Hustru tilsagt som Vidne i Sagen —
men skulde møde on Time før
Manden.
Da Henriksen, til den fastsatte
Tid, indfandt sig i Retten, traf han
sin Hustru — grædende — paa en
ti f G",""p"e.
Pa. ..i Forespørgsel om hvad
der . r Vejen, meddelte hun ham
at hun havde været Genstand for
en saarende, nedværdigende og
ærekrænkende Behandling fra
Dommerens Side. — I det samme
kom en Retsbetjent farende og gav
Fru Henriksen et voldsomt Skub
^g raabte, at Tiltalte og Vidne ikke
maatte tale sammen. Da brast det
tor Henriksen, dette var mere end
hans følsomme Sind kunde staa for
og Hidsigheden løb af med ham.
Han greb Retsbetjenten, løftede
ham op og kastede ham mod
Gulvet. Dommer Hvass kom nu farende
ud paa Gangen, og som Kvittering
for den Behandling han havde
givet Fru Henriksen, fik han en
Omgang med, ligesom det ogsaa gik
ud over en Retsskriver, der ilede
Dommeren til Hjælp.
Saa forsvandt Henrik Løve. 1
tre Aar førte han en Landflygtigs
omskiftende Tilværelse. Men ingen
Steder fandt han Ro. Længselen
efter sit Hjem og sin Hustru som
han elskede over alt andet brændte
i hans Sjæl.
Alle der kendte Henriksen, og det
er mange, navnlig i Aarhus, ved,
at han var Godheden selv, at han
med Glæde ofrede alt — Livet, for
sine Kammerater, for dem der stod
ham nær. Men Livet er for ham
uden Indhold, naar han ikke kan
leve det sammen med sin Hustru,
derfor kom han tilbage, for efter
udstaaet Straf, at opnaa
Muligheden for atter at leve i og for sit
Hjem.
Skrønen om den .gode Stilling"
han havde forladt i Rusland,
skænker vi til dein, der har opfundet den.
Henriksen har fartet det meste af
Europa rundt, og gennemgaaet de
værste Strabadser og Lidelser.
— Vi vil just ikke forsvare de
Lussinger Henrik Løve gav de tre
.Retsvogtere" i Aarhus, men vi vil
henvise til det, Lder g’av Airiedtiiitg
til hele Affæren.
Det er dog ikke Henriksens Skyld
at Politiets Bøger ikke var i Orden,
havde de været det var denne Sag
aldrig fremkommet. Naar man
derfor ved at Henriksen havde sine
fire Kvitteringer, at hans Hustru
var Genstand for en fornærmende,
ærekrænkende Behandling af
Dommeren, og endelig at Retsbetjenten
var uforskammet, for ikke at bruge
stærkere Ord, synes vi at
Henriksens Opførsel er — ikke forsvarlig
— men forklarlig, den er
menneskelig.
Saalænge ’ „Retfærdighedens"
Vogtere er brutale og uretfærdige i
■deres Opførsel, maa de ved
Lejligheder som denne, kunne tage
Konsekvensen heraf, uden at de bør
benytte deres „Ret" til at gøre
Uretfærdigheden større.
Henrik Henriksen er vendt hjem,
har meldt sig selv, for som Mand,
at tage Straffen for sine
Handlinger, men dem der ved deres Uret
mod ham og hans Hustru er Skyld
i „Affæren" bliver ikke straffet!
Forstaa da, hvem der kan, at det
er den Slags „Retfærdighed" der
skaber Klassehad, forstaa, 1
Retfærdighedens Vogtere, at det er den
Slags Handlinger, der Hævnes saa
strængt — naar Gengældelsens
Time kommer.
De radikaleste af Danmarks
Arbejdere. ser med Skepsis pan
„Arbejder-Ministeriets" Mildheder
fur at skabe retfærdige Tilstande
— men med en vis Glæde og
Forventning, saa vi en af
Arbejderpartiets radikaleste Mænd indtræde i
Ministeriet — som Justitsminister.
Det har ofte undret os at Steincke,
med sin radikale Aand, sin
udprægede Retfærdsfølelse, og sin
absolutte Tro paa Socialismen, har
kunnet finde Virkeplads inden for
Partiet, men saa længe han er der, ved
vi at der er ærlige
Socialdemokrater, som tror paa og arbejder for
Socialismen.
De af os, der kender dit Arbejde
for Socialismen, Steincke, kender
din Virksomhed gennem en
Aarrække, og ved, at du hver Dag —
— af Partihensyn, maa gaa paa
Akkord med din Samvittighed i
mange Sager, vi erkender
Ministeriets og speciel din vanskelige
Stilling, men hvis der er Gnist af
Sandhed i den Paastand, at et
Ministerium har nogen Magt, saa brug den
nu. Titusinder af Arbejdere venter i
Tro og Tillid paa at dets
Repræsentanter i Ministeriet skal vise, at
de er noget andet og mere end
Dukker i det borgerlige Samfunds
Ma-nionettheater.
Steincke! vil du være med til at
skuffe disse titusinders Tillid —
for at tækkes nogle smaaborgerlige
Grupper?
Vi tror det ikke.
— Du kan vel ikke hindre de
borgerlige Domstole i at begaa Uret,
men du har Magt til at mildne den
Uret de begaar. — Vi ved ikke
hvor stor en Straf Domstolene vil
tilmaale Henrik Henriksen (kaldet
T^^TTherPviHcü.’at „Vbid"
moO-Embedsmænd behandles særligt
strengt. Tag da de reelle Forhold i
Betragtning, tag endvidere Hensyn
til, at Henrik Løve er vendt hjem
som en syg og nedbrudt Mand, der
næppe vil kunne staa et aarelangt
Ophold i Forbedringshuset
igennem.
Vi kræver menneskelige Hensyn,
efter menneskelige Begreber, og vi
venter at Steincke vil vide at
gennemføre dette menneskelige Hensyn
baade i Henrik Henriksenssagen
som i den, andet Sted omtalte
Kel-lerissag.
HALLO!
kbisleiilsspiiaaM
Abonner paa ..Solidaritet".
Til
Lokülporto •
S Ørt
Udrnbyt 10 Ørt
»endrt I »allen
Kuvert
Arbejdersangkoret „Ferrer"
HALLOi
afhold
er sin aar
i«c
Fastelavnsfest med Bal
«s»**.-, Søndag den 15. Februar Kl. 7*1,-2
i Joh«n,.n. Selskabslokaler, Have.el.k.b.t. Vaj 3.
Billetter a 50 Øre faa. paa „Solid.ritef.T-Spedition: «ml hos.KoreU Medlemmer
bejde, men hvad skal de leve af,
medens „Kommissionerne" sidder?
Arbejde er vort Krav til
Samfundet, inen indtil der skaffes Arbejde
til alle ledige Næver, maa
Samfundets Pligt til at understøtte alle
Arbejdsløse, paa en anstændig
Maade, anerkendes.
Samfundet bøjer sig kun under
Trykket af en uundgaaelig
Nødvendighed, derfor skal Arbejderne
gennem deres Organisationer øve det
Tryk paa Samfundet, der er
nødvendig. Spørgsmaalet om Hjælp til
de Arbejdsløse er et Spørgsmaal af
største Betydning for hele
Arbejderklassen.
Foruden Kravet overfor
Samfundet stiller Spørgsmaalet ogsaa visse
Krav til Arbejderne, nemlig
Afskaffelse af Overarbejde og
Akkordarbejde samt Indskrænkning af
Kvin-dearbejdet — disse Kravs
Gennemførelse skal være Arbejdernes
Indsats, ikke et ekstra Kontingent til
Arbejdsløshedskassen.
Arbejderne maa ikke lægge
Hænderne i Skødet og skælde
Regeringen ud, men skal selv gøre noget
for at ændre dette fortvivlede
Forhold.
______. . C.
Intet Dyr er saa vildt, som en
Kapitalist, der angribes paa sin Pung.
(Georg Brande*.)
Over Forventning,
var den Modtagelse, der blev
„Solidaritet" til Del. Paa faa Dage var
første Oplag af Bladet udsolgt, og
vi maatte bestille et nyt Oplag. Med
Glæde konstaterede vi, at Kritiken
var os gunstig, og er det vort Haab,
at de følgende Numre af Bladet
maa staa fuldt’ paa Højde med det
förste og bringe vor Bevægelse i
Kontakt med Arbejdermasserne, til
Gavn for Arbeiderne og til Glæde
for os. Dette Nummer udkommer i
større Format og i større Oplag end
det første, og retter vi en
indtrængende Opfordring til vore
Kammerater og Læsere om at gøre et
Stykke Arbejde for at sprede
„Solidaritet" over de mange
Arbejdspladser og i de Tusinder
Arbejderhjem,
u.-
Skaf os Abonnenter — sælg
Bladet!
Revolutionært
Arbejderforbund.
afholder ekstraordinær
Generalforsamling Toradag den 12. Fsornar og
Diskussionsmøde Torsdag den 26.
Februar, begge Gange Kl. 8 i
„Kommune-kælderen" (Hj. af Gothersgade og
Farimagsgade). Styrelsen
Solidaritets Ekspedition
Smedegade 4, Kj.
København N.
Arbejdsløsheden breder sig
stadig. Tusinder og atter Tusinder af
Arbejdere uden Beskæftigelse, uden
Mulighed for at skaffe sig en
ordentlig Eksistens.
43,000 ledige Par Næver tilmeldt
de offentlige Kontorer, og hvor
mange Tusinder er der saa udenfor
Kontrol? Et uhyggeligt Tal, der
dækker over en forfærdende Nød
og Elendighed.
Mange, mange Tusinder af
Familieforsørgere er uden
Understøttelser — hvor længe skal vi finde
os i denne Tilstand? Hvornaar vil
vore faglige Organisationer tage
Kravet om fortsat Hjælp og
ekstraordinær Understøttelse op til
Behandling og overfor Samfundet
søge Kravet om en Udvidelse af denne
Hjælp til alle Arbejdsløse
gennemført?
Samfundet søger at skulke sig
fra sine Pligter, man nøjes med at
nedsætte Udvalg, der har til Opgave
at undersøge Mulighederne for at
iværksætte offentlige Arbejder. De
Arbejdsløses første Krav er Ar-
Lær den syndikalistiske Bevægelses Teorier og
Organisationsformer at kende!
Læs den syndikalistiske Literatur!
Paa „Solidaritets Ekspedition kan, saa langt Oplaget
strækker, faas følgende Bøger og Piecer:
Carl O. Tangen: , Den syndikalistiske Organisation . . Kr. 0,30
— Akkordsystemet......... - 0,30
Rudolf Rocker: Ned med Vaabnene, sænk Hamrene - 0,30
— Socialdemokrati og Anarkisme ... - 0,15
Tom Mann: Hvorfor jeg et* Syndikalist . . • . . - 0,50
G. H. son Holmberg: Syndikalismen.......... - 1,50
do. indb......... - 2,50
Albert Jensen: Bolchevisme — Syndikalisme .... - 1,50
do. indb. . - 2,50
/. I. Ipsen: Breve fra Utopister........ - 0,50
— Valgdagssvindel......... - 0,30
H. Kilen: Landarbejderne og Syndikalismen . . - 0,50
John Andersson: Tysklands Arbejderklasse og
Syndikalismen ............. " 0,20
— Den spanske Arbejderklasses
revolutionære Kamp.......... ■ 0,20
P. Arsjinov: De ukrainske Bønders Frihedskamp
(Machno-Bevægelsen)....... - 2,50
Hvordan bør Fagorganisationen
omlægges? Arbejdernes føderative
Klassekamporganisation ......... - 0,50
„Alarm" (Organ for norsk
syndikalistisk Federation) udkommer hver Uge - 0,25
- Køb - Læs - Spred -
syndikalistisk Literatur.
Revolutionært Arbejderforbunds
Oplysningsudvalg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
