- Project Runeberg -  Solidaritet: Organ för den syndikalistiske Arbejderbevægelse i Danmark /
3:4

(1925)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

A. Side___

økonomiske Organisationer
omlagt paa det industrielle
Grundlag kan tiltvinge os Magten over
\rbejuspladserne og i tprstu
ln-sians Medbestemmelse om
Antagelse og Afskedigelse al
Arbejds-krait, Kontrol over
Tilvirkningens Kvalitet, Kontrol over
Prisernes Fastsættelse paa Varerne, der
J(> bliver Nøglen til Arbejdernes
Indflydelse over Produktion og
Omsætning.

[jet bliver Indrømmelser, som
(tverken Lovene eller
Kapitalisterne godvillig vil give Arbejderne,
Sejre al den Art vil der blive
haarde Kampe for at opnaa.

Og kun saadanne Erobringer
kan have Værdi lor Arbejderne i
ueres Kamp tor en ny
Samfundsordning. Arbejderne maa vaagne
up til Forstaaelse af, at
Bedrilts-raad, som skal blive til Nytte lor
Arbejdernes Overtagelse al
Produktionen, maa hvile paa
Arbejdernes Dygtiggprelse og voksende
i-urstaaelse al at lede Produktion
ug Omsætning. Dette er noget,
man ikke naar gennem
Lovgivningsmagten, men kun ene og
alene gennem en stærkt
organiseret og dygtiggjort
Arbejderklasse.

M. J

(Korsat Ira bide 2).

ralen og gav Ordre til at skyde
paa Mængden, men nu gik
Soldaterne over til Borgerne og
sluttede sig smninen med
Nationalgarden, Generalen blev arresteret,
se-IlL’ie Jäflgede ;nan een til, de
Kanoner der var kprt ned, blev slæbt
tilbage igen til sine Stillinger. Men
efterhaanden som Nattens og
Mor-~~gEnens Begivenheder blev kendt ud
ovr Paris, steg Harmen inod
Regeringens Holdning, til Raseri. Store
Mængder strpminede til
Montmar-ire og de to arresterede Generaler
blev af Centralkomiteen fordret
stillet for en Krigsret, men blev
forinden Ordren kunde udføres
skudt ned af deres egne Soldater.
Nu turde Regeringen ikke længere
blive i Paris, men flygtede til
Ver-sailes. Begivenhederne fulgte nu
Slag i Slag. Centralkomiteen
kræsede nye Kommunevalg udskrevet.
Regeringen forbpd det, lovede dog
kommunale Reformer og meget
andet, men brød stadig sine Løfter.
Paris frygtede at Regeringen
vilde søge at genindføre Monarkiet.
£>et samme frygtede man i mange
andre franske Storbyer og
Rejsninger fandt Sted i.mange Byer,
men det blev med haard Haand, i
fere Tilfælde ved Hjælp af tyske
Tropper, slaaet ned.

Negeringens Chef, Thiers
forberedte sig nu paa at give Paris en
alvorlig Lektion og til Trods for
at Freden endnu ikke var sluttet,
hjemsendte Tyskerne en passende
Mængde franske Krigsfanger, saa
Thiers Tropper efterhaanden kom
"P paa 130,000 Mand. Ved en
haardhændet Censur, falske Op-

raab og Beretninger, præparede
man den offentlige Mening i
Frankrig, søgte at bevise at del
var en Flok Forbrydere, der
terroriserede Paris og Kommunen
gjorde saa godt som intet for at
komme i Kontakt med det
republikanske Folk ude i Frankrig. Men
i Paris var Forholdene de bedste,
der foreialdt ingen Uroligheder,
Byen var aaben, og alle der kom
til Pa ris forbavsedes, thi den
Beskrivelse der var givet, og den
Opfattelse man havde dannet sig
holdt ikke Stik. Paris havde da
Re-fieringen flygtede til Versailes,
proklameret Kommunen, man vilde
have kommunale Friheder, have
Lov til at lade afholde
Kommunevalg, men vilde ingenlunde regere
Frankrig, heri maa Aarsagen
søges til de inange taktiske Fejlgreb
Kommunen begik. Havde man
udnyttet de mange Midler man havde
til sin Raadighed, vilde
Bevægelsen fra Paris have iejet Tiank-ig
ren for Monarkister
— Fra forskellig Side søgte man
at mægle mellem Regeringen og
Kommunen, inen Regeringen
afvist«. alt. Borgerkrigen syntes
uundgaaelig. Frimurerne gjorde nu og
saa et Forsøg paa Mægling. 1 en
mægtig Demonstration, med aile
sine Faner, Bannere og Insignier
i Spidsen og iført Ordens Dragt
søgte de en Forhandling, fik intet
Resultat og plantede Dagen efter
sine 600 Bannere paa Voldene og
stillede sig paa Kommunardernes
Side. Paris var nu igen indesluttet
og Nationalgarden forsøgte et
Udfald mod Versailes, men blev
slaaet, en Deling paa 1500 Mand
blev omringet, afvæbnet og skudt
ned. Myrderierne var begyndt.
MidFi Maj rykkede ’l niers ina i
Byen, og den blodige Uge oprandt.
Gade efter Gade blev ryddet.
Kom-narderne dreves fra Barikade til
Barikade. Den 27. Maj kæmpedes
der paa Montmartre omkring Peré
Lachaise, her paa Kirkegaarden
kæmpedes den sidste fortvivlede
Kamp og mod „Kommunardernes
Mur" skød Regeringstropperne paa
den Dag mere end 1000
Nationalgardister ned. Den 28. Maj var
Thiers Herre i Paris og begyndte
det forfærdelige Blodbad,
tusinder af Mænd, Kvinder og Børn
dræbtes, uden Lov, uden Dom. De
republikanske Parisere havde tabt
Slaget, men deres Heltemod
reddede Republikken. Til Trods for
at Kommunen ikke var en Følge af
en revolutionær Arbejderrejsning,
mindes Alverdens socialistiske
Arbejdere dog paa d. 18. Marts,
Kommunens heltemodige Forsvarere,
og takker dem for deres store
Ofre. Den 18. Marts er en af den
sociale Revolutions
Foraarsbebu-dere.

L. N.

-""Wi J

HVIS DU IKKE kan tale, saa
kan den syndikalistiske Litteratur
gøre det for dig. Hav den derfor
altid paa Lager. Spred den.

Skaf „Solidaritet" en Abonnent!

Lokalporto
S Øre
Udenby« 10 Øre .
•endes i aaben ’

Til K"»"« I

Solidaritets Ekspedition

Smedegade 4, Kj.

København N.

Arbejdernes
Organisation.

Da Arbejderne for over 50 Aar
siden begyndte at organisere sig,
kerte at kende og bruge den Magt,
som Solidaritet og Sammenhold er,
var det med en Begejstring og
Interesse for Sagen, der maa
beundres af alle. Meget er forandret
siden, kun ikke Arbejdernes
Organisationer maa der rpres ved, hverken
restaureres eller bygges om. De
Inaler det vist heller ikke, dertil har
Tidens Tand gnavet alt for meget
af det bort, som var noget værd, al
Solidaritet og Klasseinteresse er
med Tiden raadnet bort. Hvis
Arbejderne fulgte med Tiden og lærte
af denne, maatte det staa enhver
klart, at før eller senere bliver vi
alligevel tvunget af Forholdene til at
paabegynde Arbejdet paa
Ruinernes Ombygning, et Arbejde, som
ikke maa forfuskes, men være
planmæssigt. manibevidst og svare til
Hensigten, saaledes at ikke mere
end nødvendigt vil tage Skade. Til
dette Arbejde skal Syndikalismen
være Konstruktør og „Solidaritet"
Arkitekt, uden dem som Ledere
vilde det være nytteløst og Tidsspilde
at paabegynde nogen Ombygning.
For at være med til dette Arbejde er
det en Nødvendighed, at enhver
véd, hvad han har med at gøre, og
derfor bør enhver Arbejder kende
Syndikalismen, dens Taktik og
Maal. Meget vilde være anderledes,
hvis dette var Tilfældet, mange,
som i Dag lider under den
nuværende Samfundsordning, vilde blive
sparet for megen Elendighed og
Lidelse. Derfor meld dig til Arbejdet,
værMitd uviii vTiUeii

staar overfor nye Kæltringestreger
og Nedværdigelser ved
Arbejderledernes Forhandlinger om
Overenskomsterne. Kræv Ærlighed af dem,
husk dem paa, at det er Eders
Interesser, som skal varetages, og
gør de ikke det, saa spark til dem,
saa de for stedse forsvinder fra
Arbejdernes Rækker, fra de Rækker,
som de for mange Aar siden
økonomisk ikke mere tilhører.

Det første, som skal gøres ved
Ombygningen af Organisationerne,
bliver at fjerne den Hindring, som
den centralistiske Styre er, en
Hindring og Hemsko for al Interesse
og Arbejde, for den økonomiske
Frigørelse.

Det hjælper os ikke frem mod
bedre Tilstande at kræve mere Løn,
da denne ikke har noget at gøre
med Arbejdernes Leveniveau. Det
er ikke ved Lønnen, Fejlen ligger,
men kun ved Produktionsforholdet
og Fordelingen af Produkterne, og
saalænge Arbejderne ikke har
deres Øjne henvendt paa disse
Forhold, som er Kærnen i hele
Sam-fundsmaskineriel, vil enhver Kamp
ramme ved Siden af Maalet, som
der sigtes efter.

Da alle Produkter forfærdiges
paa Arbejdspladserne og ikke af
Kommunalbestyrelse, Rigsdag eller
Landsting, maa det som saadan
være paa Arbejdspladsen, Slaget
skal staa og rettes imod, dette kan
man imidlertid ikke sludre sig til,
om der var aldrig saa kloge
Hoveder i Rigsdag eller Regering, der
vil fortælle Eder dette, vil det dog
vise sig, at Solidariteten paa
Arbejdspladsen er langt den bedste.

Hvad der skal til, er den
organiserede Magt, og dennes Anvendelse
mod Kapitalen og dem, som ejer
Produktionsmidlerne, derfor skal 1
ikke lade Eder diktere ud i en me-

ningslos Konflikt om en
Lønforhøjelse. soul alligevel forsvinder, om
ganske kort Tid, eller maaske
allerede er forsvunden, inden I opnaar
at faa den. Brug Magten, soin
enhver Arbejder er i Besiddelse af
soin Producent, brug den paa
Arbejdspladsen ved Sabotage, sæt
Arbejdstempoet saa langt ned, at
Kravene bliver opfyldt, derved
lader I Modstanderne betale
Omkostningerne ved Kampen.

Saml Eder i Fællesklubber paa
Arbejdspladsen, planlæg der,
hvorledes i bedst kan ramme
Modstanderne til Eders Fordel, kræv
Realiteter, som kan komme Eder til
Nytte, og ikke saadanne, som
smuldrer bort igen, forlang
Bestemmelsen om Arbejdernes Ret til at
kontrollere Antagelse og
Afskedigelse gennemført. Kræv Kontrol
med Produktionen og Varernes
Fordeling, intet Krav er for stort
fra Arbejdernes Side.

H. L.

Vore Indsamlinger.

Vi minder om, at Indsamlingerne
til Kellerissagens Ofre og til vort
Bladfond stadig fortsættes. Tag
en Indsamlingsliste med paa din
Arbejdsplads.

TIL FORDEL for vort Bladfond
har vore norske Kammerater
skænket os en Del af John Anderssons
Pjecer: „Tysklands
Arbejderklasse og Syndikalismen" og „Den
spanske Arbejderklasses
revolutionære Kamp". Vi opfordrer vore
Kammerater og Læsere til at købe
og forhandle disse Pjecer. Prisen
er kun 20 Øre pr. Stk"

Sangkoret „Fi

STØT vort Bladfond ved at
kobe vore Bøger og Pjecer.

hver Mandag Aft n «I K, C

„Kronborghus", Nörd>aiie
(lige ved Jernbaneoverskæringen

i Stefansgade).

Revolutionært

Arbejderforbund

afholder Medlemsmøde Torsdag
d. 12. og Torsdag d. 26. Marts
Kl. 8 Aft. i „Kommunekælderen"
(Hj. af Gothersgade og
Farimagsgade). Styrelsen.

Revolutionært

Arbejderforbund:

Formand: Mart. Jensen,
Studiestræde 41’ B„ Københ. K.

Kontoret: Smedegade 4 Kæld.,
København N., er aabent
Fredag og Lørdag Aften fra
Kl. 5—8.

Husk altid tydelig Adresse
paa Forsendelser til Bevægelsen
eller Bladet.

Syndikalismen er antipatriotisk,
da den i Arbejderne ikke ser
Statsborgerne, men Producenterne, hvis
Sammenslutning danner
Fremtidens Samfund.

(G. H.son Holmberg.)

LÆS Bogen om
Machnobevæ-"kclseTl.—(ilter udritærkede TSitTrag"
til Belysning af den russiske
Revolution. Prisen er kun Kr. 2,50,
og Bogen kan købes paa
„Solida-ritefs Ekspedition.

Lær den syndikalistiske Bevægelses Teorier og
Organisationsformer at kende!

Læs den syndikalistiske Literatur!

Paa „So)idaritet"s Ekspedition kan, saa langt Oplaget
strækker, faas følgende Bøger og Pjecer:

Carl O. Tangen: Den syndikalistiske Organisation . . Kr. 0,30

— Akkordsystemet......... - 0,30

Rudolf Rocker: Ned med Vaabnene, sænk Hamrene - 0,30

— Socialdemokrati og Anarkisme ... - 0,15

Tom Mann: Hvorfor jeg er Syndikalist . . • . . - 0,50

G.H. son Holmberg: Syndikalismen.......... - 1,50

do. indb......... - 2,50

Albert Jensen: Bolchevisme — Syndikalisme.....1,50

do. indb. . - 2,50

/. /. Ipsen: Breve fra Utopister.........0,50

— Valgdagssvindel......... - 0,30

H. Kilen: Landarbejderne og Syndikalismen . . - 0,50

John Andersson: Tysklands Arbejderklasse og
Syndikalismen ............. - (yo

— Den spanske Arbejderklasses
revolutionære Kamp.......... - 0,20

P. Arsjinov: De ukrainske Bønders Frihedskamp

(Machno-Bevægelsen)....... - 2,50

Hvordan bør Fagorganisationen
omlægges? Arbejdernes føderative
Klassekamporganisation ......... - 0,50

„Alarm" (Organ for norsk
syndikalistisk Federation) udkommer hver Uge - 0,25

- Køb - Læs - Spred -

syndikalistisk Literatur.

Revolutionært Arbejderforbunds
Oplysningsudvalg,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 16:33:06 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/solidarit/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free