- Project Runeberg -  Solidaritet: Organ för den syndikalistiske Arbejderbevægelse i Danmark /
4:2

(1925)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2. Side

Syndikalister!

fi c < •

Nr. 4.

Da den syndikalistiske
Organisation „Revolutionær
Arbejderforbund" blev stiftet, havde vi Grund
til at vente os mere Interesse fra
tidligere Medlemmer af „F. S." og
de, som ikke kunde billige det
Gøglerspil i D. K. P., fordi deres
ærlige revolutionære Sindelag ikke
kunde finde Jordbund der og
derfor sagde evig Farvel til D. K. P.

üg 3. Internationale.

Skønt Revolutionær
Arbejderforbund" ikke er talmæssig stor.
staar vi dog stærkt i Kraft af vor
Enighed, Energi og bevidste
Mission, en Bevægelse af Arbejdere,
der ved, hvad Syndikalisme er, og
arbejder paa at faa deres Viden
praktiseret.

Hvad nytter det at faa en Masse
kloge Hoveder ind i Bevægelsen,
naar disse er befængt med saa
megen Viden, at det er dem
umuligt at arbejde for Idéernes
Udbredelse. Eller dem, for hvem det
hele kun er Ord og Fraser og tror
sig for optaget til positivt Arbejde.
Eller dem, som altid i sig selv ser
en Leder med det gode
revolutionære Navn og store
Organisationstalent

Nej, Kammerater, dette er ikke
Typen paa en ærlig revolutionær,
thi han skal vide, hvad han er
gaaet ind til som Syndikalist, og
det er mere end at kende den
syndikalistiske Teori og Taktik. Dette
er nødvendigt, men langt fra nok,
deltager man ikke i Arbejdet for
Syndikalismens Udbredelse og
Praktisering, er man overflødig i
-cti—Organisation som
„Revolutionær Arbejderforbund".

Vi maa nu raabe til jer, som
mente og stadig mener noget med
Eders revolutionære Sindelag:
Kom og vær med i Arbejdet, vær
med at realisere Syndikalismen,
saaledes at den faar praktisk
Betydning og bliver til Gavn for hele
Arbejderklassen.

H. L.

Kammerater-

Soldater!

Naar Arbejderne bliver smidt
paa Gaden, overladt til Sult og
Fattigdom, fordi Overklassens
Magtsyge og Egenkærlighed ingen
Grænser kender, vil ogsaa I
Kammerater, der tvungen af Systemet
aftjener jer Værnepligt, blive
draget ind i Klassekampen ved at
blive holdt parate til at gribe ind
i denne med Morderværktøj til
Fordel for Kapitalisterne.

Kammerater! Arbejdere!

I staar i Ødelæggelsens Arine,
vi i den industrielle, den, som
producerer og gør det muligt at
eve. Husk paa, I tilhører samme
(Gasse som os. Vor Kamp for
Tilværelsen er ogsaa Eders Kamp, og
vor Sejr ogsaa Eders.

Naar denne Kamp viser Sejr
for os, da vil I blive
kommanderet mod os af de Mennesker, som
vi bekæmper. Det blodtørstige
Bourgeoisi — Dagdriverne — som
kommanderer over os, befaler og
kommanderer ogsaa over Eder.

Kammerater! Brødre!

Lad Ret staa over Magt!

Nægt at myrde os.

Faar Du Befaling til det, saa
vend Vaabnet mod Betaleren, Du
hjælper derved os i vor Kamp og
dermed dig selv.

Husk paa, Du tilhører
Ødelæggelsens Armé at Tvang, vi vor
Armé af Fattigdom.

H. L.

To Metoder.

Syndikalismen i praktisk
Virksomhed er Klassekampen i sin
reneste og klareste Art.

(Edvin Lindstam.)

Det er paa en Fabrik, lige før
der pibes ud efter Frokost. En
Pige staar ved Maskinen og
venter nervøst paa Fløjten; i samme
Øjeblik, den piber, sætter hun
Maskinen i Gang.

To Arbejdere staar og betragter
hende. — Der har vi en rigtig
indsmigrende Trappeslikkerske, siger
den ene, hun har ikke en Gan6 Tid
til at vente, til den har fløjtet
færdig, før hun er i Arbejde. Pigen
hører dette, bliver rasende, gaar til
Formanden og fortæller, hvad hun
har hørt. Formanden bliver glad
og hjertelig fornøjet. Her( har han
en Anledning til at vinde
Forfremmelse og Agtelse fra højere Hold.
Hæsblæsende springer han ind
paa Kontoret til Direktøren og
beretter om de to Arbejdere, som
bare skaber Splid mellem de
paa-passelige og flittige Arbejdere.

De to kaldes ind paa Kontoret
til Direktøren. — Afsked! —
Hvorfor? — For Dovenskab og
Sabotage i Arbejdet. Sagen ind-

berettes til Fagforeningen.
Formanden sammenkalder efter et
Par Dages Forløb Bestyrelsen. Et
Udvalg sendes til Direktøren, og
de forlanger de to Arbejdere
gen-antaget i Arbejde. Ellers kan de
ikke garantere for, hvad
Arbeiderne vil foretage sig. Direktøren
er flink og velvillig, han byder paa
Ciguoir, argtr-vHc-rraneseifc, smiler
indsmigrende og kammeratlig. —
Det har aldrig været hans Mening
at jage nogen væk ira Fabriken —
langt fra. Men de to Arbejdere har
været dovne og paa alle Maader
søgt at skabe mindre tillidsfulde
Forhold paa Fabriken. Trods dette
er han villig til at tage dem tilbage
igen og udbetale dem fuld Løn i
Ventetiden — forudsat at
Voldgiftsretten giver dem Medhold.

Styrelsen sammenkalder et
Medlemsmøde. Her besluttes i
Overensstemmelse med Udvalgets
Forslag at indberette Sagen for
Forbundsbestyrelsen og kræve den
afgjort ved Voldgiftsretten.

To Maaneder senere falder
Dommen. Den giver Direktøren
Medhold. Arbejderne faar ikke en
rød Øre for den lange Ventetid.
Deres eneste Valuta er sorte
Attester.

Et analogt Tilfælde.

Det er paa en anden Fabrik.
Her arbejder en forhenværende
Strejkebryder — en, som alle
hader og ser ned paa, en udpræget
Forrædertype. Men alt synes at
gaa vrangt for ham. Han bliver
nok taatt at de Overordnede, til og
med opmuntret til at rapportere
til dem, hvad Arbejderne samtaler
om eller foretager sig. Men han
kan aldrig faa at høre, hvad de
siger. Saa snart han nærmer sig,
vender de ham Ryggen, spytter
efter ham eller taler haanende om
Judaspakket. Overalt synes han
at blive behandlet af en ukendt
Fjende. Maskinen er altid i Ulave.
Somme Tider er der kommet Sæbe
paa Remmen, saa den uafladelig
falder af, somme Tider kører
Maskinen varm, saa Lejerne er ved
at smelte.

Der er Trolddom ved Maskinen,
men hvor det skriver sig fra, ved
han ikke.

Endelig en Dag har han Lykken
ined sig. Han faar Øje paa
Synderen, som saboterer Maskinen.
Triumferende sniger han sig op
ad en Bagtrappe til Kontoret og
rapporterer Opdagelsen. Chefen
bliver straalende fornøjet, kalder
Synderen op og giver ham Afsked
paa staaende Fod.

Efterhaanden som Nyheden og
Afskedigelsen spreder sig paa
Fabriken, standser Maskinerne.
Formændene springer omkring som
Idioter og ved hverken ud eller
ind. Men Arbejderne hölder Møde,
nedsætter et Udvalg, som indfinder
sig paa Kontoret og forlanger den
afskedigede Kammerat genindsat
i sit Arbejde og Strejkebryderen,
Krybdyret, Sladderhanken fjernet.
— „Aldrig i Evighed", tordner
Chefen kridthvid i Ansigtet. Efter
en Stunds Forløb samler han sig
sammen og blive mere medgørlig
og imødekommende. 1 maa tænke
fornuftigt over Sagen, siger han,
genoptage Arbejdet og overlade
Afgørelsen til Voldgiftsretten. Ved
at standse Arbejdet nu paafører I
Firmaet store Tab, saa vi ikke
magter at sætte i Gang mere. —

F

LflMMESUODET

Blod og Brand og Gift og Galde,
Altid alles Krig mod alle,
Indtil Magt staar under Ret.
Altid Sorg og Sjælevunder,
Aldrig Livets lyse Stunder,
Førend Ret staar over Magt.

Aldrig kommer lyse Tider,
Aldrig Fred til dem, der lider,
Førend Magt staar under Ret.
Aldrig Glæden, altid Smerten
Knuge skal den hele Verden,

Indtil Ret staar over Magt.



Frihed, Sundhed. Glæde, Lykke
Gaar som Krøbling med en

Krykke,
Indtil Magt staar under Ret.
Altid Ondskabs Slangebugter,
Aldrig Kundskabs rige Frugter.
Fdrend Ret staar over Magt.

Th .Nielsen.

Det er sandt, svarer Udvalgets
Ordfører, her bliver ikke sat noget

i Gang, før vore Krav er opfyldt.
Vi önsker selv at afgøre vore
Sager og agter ikke at overlade dem
til Voldgiftsretten.

— Men lad mig saa forhandle
ined Eders Forbundsbestyrelse.
Det er strafbart at handle saadan,
som I har gjort.

Vi er selv vor egen
Forbundf-bestyrelse, svarer Ordføreren. Vi
tilhører den syndikalistiske
Bevægelse, hvor ingen Bestyrelse har
Afgørelsen i sin Haand. Arbejdet
er stoppet, og det saa effektivt, at
i.-rien andre end de gamle
Arbejdere kan faa det i Gang igen. Nu
har De selv Afgørelsen i Deres
Haand. Vil De have reddet
Raa-materialerne, som er under
Forberedelse i Maskinerne, saa gaar
De ind paa vore Krav. Hvis ikke,
saa maa Maskinerne hvile og
Hjulene staa.

Efter tre Timers Standsning
blev Arbejdernes Krav opfyldt helt
og holdent.

Det var to Metoder mod
Vilkaarligheder. Den indirekte og den
direkte Aktion, den centralistiske
og den syndikalistiske Metode.

Beltzebub.

I. A. A.s Virksomhed

fra Januar 1923 til Januar 1925.

Et sammentrængt Uddrag
•f Sekretariatets Beretning.

Den syndikalistiske
Internationale — I. A. A. — har udsendt sin
Aarsberetning fra Januar 1923 —
Januar 1925. Deraf fremgaar
blandt andet: Følgende Landes
Organisationer er tilsluttet:
Argentina: Federacion Obrera
Regional Argentina.
Chile: Industrial Workers of the
World.

Tyskland: Freie Arbeiter Union.
Danmark: Revolutionær
Arbejderforbund.

Holland: Nederlandsch Syndikali-

stich Vakverbond.
Italien: Unione Sindicale ltaliana.
Mexiko: Confederacion d’los Tra-

bojadores.
Norge Norsk Syndikalistisk
Federation.

Portugal: Conderacao Geral d’

Trabalho.
Sverige: Sveriges Arbeteres
Centralorganisation.

Spanien: Confederacion Naciona

del Trabojo.
Spitsbergen: Spitsbergens
Syndikalistiske Federation.
Uruguay: Federacion Obrera
Regional Uruguaya.
Østrig: Bund Herrschaftslosen
Socialisten.

Det fungerende Sekretariat, der
valgtes paa Kongressen i Berlin
1922, bestaar af Rud. Rocker,
Augustin, Souchy og Alexander Sha-

piro. —

I. A. A.s udvidede Bureau har
følgende Sammensætning: Borghi,
Italien, Barwich, Tyskland,
Bes-nard, Frankrig, Jensen, Sverrig.
Smith, Norge, Santillan,
Argentina, Lancink, Holland og Carbo,
Spanien. De øvrige Landes
syndikalistiske Organisationer har ikke
valgt nogen Repræsentanter i
Bureauet. Ved almindelige
Spørgsmaal træffer Sekretariatet selv
Afgørelse; men naar særlige vigtige
Spørgsmaal foreligger, tages der
Beslutning ved Afstemning
indenfor hele Bureauet.

En Del syndikalistiske
Landsorganisationer, som ikke staar dl-

erkte tilsluttet 1. A. A., men hvis
Program og Statutter helt eller
overvejende stemmer overens med
i. A. A.s, opretholder en intim
Forbindelse med Sekretariatet.
Saaledes staar for Eks. 1. W. W. i De
forenede Stater i stadig
Forbindelse med I. A. A. Den italienske
Sektion af i. W .W. understøtter
paa den mest effektive Maade
Union Sindicale i Italien, og de
økonomiske Bidrag, som den har
givet Organisationen i Moderlandet,
har været denne til stor Hjælp
under Facismen og Reaktionens
Periode.

I. W. W. har endnu ikke taget
Skridtet fuldt ud og tilsluttet sig
nogen Internationale; men har dog
bestemt udtalt sig imod en
Tilslutning til den bolsjevikiske
Internationale i Moskva.

I. A. A.s Sekretariat staar i
stadig og regelmæssig Forbindelse
med de syndikalistiske
Organisationer i Bolivia, Ecuador og Cuba.
Disse Landes Organisationer har
grundet paa forskellige
Omstændigheder. endnu ikke kunnet
tilslutte sig til I. A. A., skønt det an-

tageligvis ikke varer længe, inden
de gør det. Paa I. A. A.s næste
Kongres bliver det antagelig
nødvendig at optage Spørgsmaalet om
en planmæssig Propaganda for I.
A. A. i disse Lande. 1 Belgien er
efter Krigen den reformistiske
Fagbevægelse den dominerende.
De syndikalistiske
Propagandagrupper, som findes, har et meget
vanskelig Felt at bearbejde. De
revolutionære Syndikalister i
Provinsen Luttich har imidlertid
sluttet sig sammen i een Organisation,
Union Syndicats Federalistes, og
Sekretariatet har truffet
Forberedelser for at faa denne
Organisation tilsluttet I. A. A.

Sekretariatet staar ligeledes i
regelmæssig Forbindelse med den
syndikalistiske Landsorganisation
i Brasilien, Federacao Oberario do
Rio de Janeiro, og det er kun et
Tidsspørgsmaal, hvor naar denne
store Sammenslutning melder sig
ind i 1 .A. A. Naar Tilslutning
endnu ikke er sket, er det fordi de
revolutionære taglig-økonoiniske
Organisationer i Brasilien, hvis
Majoritet bekender sig til Syndi-

kalismens Principper og
Opfattelse, i den sidste Tid har været
beskæftiget med Oprettelse af en
landsomfattende Sammenslutning
af syndikalistiske Organisationer,
og det er Meningen, at denne skal
tilslutte sig 1. A. A., saa snart den
er i Orden. De store politiske
Revolutionsbevægelser, som de sidste
Aar har hjemsøgt Brasilien, har
resulteret i Oprettelsen af et
reaktionær Rædselsregime, som i stor
Grad har vanskeliggjort de
syndikalistiske Organisationers
Arbejde og næsten umuliggjort al Slags
Arbejderbevægelse i Landet. De
tyske Arbejdere i Porte Alegne er
det dog lykkedes at opretholde en
syndikalistisk Organisation,
All-gemeiner Arbeiterverband, og den
har ogsaa tilsluttet sig I. A. A. I
Argentina eksisterer yderligere en
syndikalistisk Organisation.
Argentinas syndikalistiske Union,
som Sekretariatet har
Forbindelse med; men som dog endnu
ikke har tilsluttet sig. I Japan
tandtes før det store Jordskælv en
stærk syndikalistisk Bevægelse.
Metalarbejderne havde en Org

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 16:33:06 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/solidarit/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free