Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SOLIDARITET
s j Æ L SamfundshjælDen tr parat
Side 3
af Fr. P. Kirkeby.
Er du?
Nr. 4.
SOLIDARITET
Organ for den syndikalistiske
Arbejderbevægelse i Danmark.
Udgivet af revolutionært
Arbejderforbund.
Tilsluttet Internntionale Arbejder
Asso-nation (l. A. A.)
Redigeret af et Udvalg.
Ansvarhavende: H. Larsen.
Redaktion og Ekspedition:
Smedegade 4. Kj.
Aabent hver Tirsdag, Fredag og
Lørdag fra 5—8.
Charles F. Petersen. Kobenhavn
Slaa til!
Lockouten er en Kendsgerning,
men hvor længe den skal vare, er
kun ei Spørgsmaal? Det beror paa
hele Arbejderklassens Vilje til at
standse den og deres Vilje til» at
drive sine Organisationer til en
agressiv Kamp mod den.
Men Lederne af de faglige
Organisationer er endt der. hvor
ethvert Menneske ender, naar de
faar en jammerlig Medlidenhed
med deres egen ynkelige Person,
nemlig at tigge om
Barmhjertighed i Stedet for at kræve deres
Ret.
1 det ynkelige Almisse-Organ
Socinl-Deinokraten"
offentliggøres en Samtale med Carl F.
Madsen. hvor han rent ud siger, at
Ledelsen i D. s. F. intet er værd som
Ledelse: han siger nemlig:
Sandheden er jo, at Arbejdsgiverne har
fulgt en Krigsplan, der blev lagt
allerede i Maj Maaned.
Men hvorfor Pokker har D. s. F.
ingen Modtræk at gore, er det da
Modtræk at lade de lockoutede
gaa og halvsulte, til Nederlaget er
„vundet"? Hvorfor er der ikke
rejst en Stemning mod
Arbejds-købernes Angreb, hvorfor skal alt
syltes hen, til Lavinen er over os?
Arbejdere, se dog, hvor vore
dyreste Interesser tilsidesættes for
denne Jagt efter
Ministertaburetter. og trods dette, at der findes en
saakaldt Arbejderregering, staar
den magtesløs overfor Lockouten
— ifølge Borgbjergs Udtalelser.
Det er dog raabt og skreget i
mange Aar, at naar først vi fik en
Arbejderregering, saa skulde alle
de Veksler blive indfriet, som der
var udstedt i disse Aar, og vi
skulde se Arbejdskøberne stikke Ha-
sation med 3500 Medlemmer.
Arbejderne i Shibaura var i et Antal
af 2500 organiseret i en
syndikalistisk Federation og ligeledes en
Del Grupper af grafiske
Arbejdere i Tokio. De var afgjort for en
Tilslutning til I. A. A.. som ogsaa
var blevet til Virkelighed, hvis den
store Katastrofe ikke var
indtruffet, som ødelagde Landet.
Jordskælvet blev fulgt af en frygtelig
Reaktion, som ødelagde det af
Arbejderorganisationerne, som Ka-
strofen ikke havde magtet.
En af de mest energiske og
talentfulde Forkæmpere for
Syndikalismen i Japan, Orsugi, blev
sammen med en Del andre af de
mest virksomme syndikalistiske
Agitatorer, myrdet, og mange
andre blev k istet i Fængsel. De
syndikalistiske Organisationer blev
ligesom mange af de reformistiske
ødelagte Kammerat Nobushima er
fængslet, og den eneste, som nu
kan korrespondere med
Sekretariatet paa europæisk, er Jamaga. De
sidste Meddelelser fra Japan viser
imidlertid, at de syndikalistiske
Organisationer, om end langsomt,
len mellem Benene og luske af
Sted.
Nej! — Arbejdere de kan intet,
det skal I faa at mærke, intet
andet end at sjakre om Eders
Arbejdskraft til det kapitalistiske
Samfund, som enhver Jøde sjakrer
Verden over.
Og hvor er den internationale
Arbejderorganisation henne,
samme Organ jamrer sig nemlig over,
at Arbejdet gaar til Tyskland. Men
hvad har vi da Amsterdam
Internationale til, skal den ikke skabe
Solidaritetsfølelse mellem de
forskellige Landes Arbejdere, skal
saa ikke Arbejderne i Tyskland og
andre Lande blokere det Arbejde,
der kommer fra et Land, hvor
deres Klassefæller er i Kamp.
Jo, selvfølgelig1 Men hvorfor
gør de det saa ikke, er
Internationalen da spillet fallit igen, eller er
det kun Fraser om international
Solidaritet, disse Mennesker
propper os med?
Ja! intet andet, det har vi jo
erfaret for mange Aar siden.
Derfor skal det hamres ind i
Eders Bevidsthed, at skal vi
nogensinde naa frem i vor Kamp for
Retten, maa vi smide disse
Snyltere paa vor Klasse paa Porten og
selv føre vor Kamp imod dette
forbandede Udbytningssystem,
uden Hensyn til
Ministertaburetter og Samfundshensyn.
Rejs dig, Arbejder, af din
Fornedrelse og slaa til, slaa til, saa
Udbytterne mærker, at du er
Menneske, slaa til, saa man kan
mærke, at vi er Mænd og ikke
Skakbrikker, vore Ledere kan flytte
rundt med, som det passer deres
Interesser.
Grib Offensiven, Arbejdere, og
iværksat Generalstrejken i dens
yderste Konsekvens, stil dine Krav
— Krav om 7 Timers Arbejdsdag,
saa de arbejdsløse kan komme i
Arbejde — Krav om at faa
Lønningerne op til det, du ifølge dit
Arbejde har fortjent, vig ikke
tilbage for det, men slaa til.
Kræv, at den internationale
Solidaritet bliver til Virkelighed, saa
alt Arbejde i Udlandet af dansk
og svensk Arbejde bliver blokeret,
men gør det, ellers ve dig/
Hvor kan I fejgt gaa i lang Tid
og halvsulte, naar I med eet
eneste Slag kan standse
Arbejdskp-bernes frække Angreb?
Gouvain.
begynder at vaagne til Liv. De
grafiske Arbejdere i Tokio har
igen begyndt at udgive deres Blad,
hvori alle officielle Meddelelser
fra I. A. A. er publiseret. De har
ogsaa begyndt en effektiv
Propaganda for Organisationens
Indmeldelse i I A. A„ og vi kan
sikkert regne med, at Japans
Syndikalister kommer til os saasnart de
faar sine Organisationer
nogenlunde paa Benene. Kammerat
No-bushina er valgt som Repræsen-I
tant til I. A. A.s førstkommendel
Kongres, men da han i Øjeblikket!
sidder fængslet, er det jo usikkert,/
om han kan udføre sin Opgave, f
Ogsaa med Kina staar Sekreta-f
riatet i stadig Forbindelse. Den<
syndikalistiske Arbejderføderation1
i Changhai havde allerede valgt en
Repræsentant til I. A. A.s anden
Kongres, men den udbrydende
Revolutionsbevægelse forhindrer
Udførelsen af Hvervet. Efter mange
Ting at dømme maa en af I. A.
A.s vigtigste Opgaver efter
Kongressen blive at organisere en
omfattende Propagandavirksomhed I
Central- og Sydamerika, i Asien
Sjæl — er en meget stor Labyrint
med mange Indgange til.
Sjæl — er et Tempel, hugget l
Flindt,
oplyst I Regnbuers Spil.
Sjæl — er et Duntæppe, dejligt
blødt,
i Farver lyse og graa —
mangen en Fod har til Blods sig
stødt,
naar den vilde træde derpaa.
Sjæl — er et Vildnis, paa
stenhaard Grund,
hvor daarligt man finder sig
frem.
Sjæl — er en Kærte — en Straale-
bund,
der kan lede os opad og hjem.
Sjæl — er et meget fint Instrument,
med Toner store og smaa —
som Englesang kan det lyde
omtrent,
naar ret der spilles derpaa.
Sjæl — er din hele Færd — dit Liv,
den rækker hinsides Grav —
hold den da vaagen i Tankernes
Bliv,
— paa det fraadende
Menneskehav.
Frederik Andersen.
9
■
Bogbindernes Fagforening
afholdt Onsdag den 25r-Morts
Generalforsamling med Dagsorden Køb
af en Ejendom, dog saaledes, at et
eventuelt Køb skulde forelægges
Medlemmerne til Godkendelse.
Forslaget vedtoges.
Under Diskussionen oplyste
Formanden, at man havde forsøgt at
faa Lokale i den Ejendom i
Rosenørns Allé, som De samvirkende
Fagforbund er med til at bygge,
men at man ikke kunde faa Lokale,
da der ikke vilde blive lejet ud til
Fagforeninger!
Hvem skal da have Lokale der?
Vi spørger kun, det er jo ellers
Fagf. Penge, Huset bliver bygget
for. a.
og paa Balkan for at vinde de
syndikalistisk orienterede
Organisationer for I, A, A.. Det samme
gælder ogsaa Australien, hvor
„One Big Union" saavel i
Spørgsmaalet om Kampmidler som I
Opfattelsen af Maalet staar I. A. A.
meget nær.
( Fortsættes.)
Norge.
Konfliktsituationen i Norge er
løst for denne Gang — stort set,
idet Rigsmæglingsmandens
Forslag til Overenskomst er vedtaget
af begge Parter.
De vigtigste Punkter i
Overenskomsten er 15 Øres Tillæg i
Mind-stelønspriserne for vokse Mænd og
9 Øre for Kvinder. Dette er ingen
Tilfældighed, at de norske
Arbejdsgivere har givet saa store
Indrømmelser, at et Forlig er blevet
Frugten deraf i de væsentligste
Industrier. En Konflikt, som
omfatter hele Skandinavien paa en Gang,
kunde maaske faa skæbnesvangre
Følger for den skandinaviske
Kapitalisme.
Naar Arbejderne kommer i
Konflikt med Udbytterne, maa deres
første Tanke naturligvis være:
denne Kamp skal vindes. Thi er
den ikke det, da skal det snart
vise sig, at Kampen allerede er
tabt. En af de Ting, som ofte faar
Arbejderne til at tabe Troen paa
Sejren og deres egen Klasse, er
Menneskedyret Skruebrækkeren.
Denne Type, som ikke ejer Gnist
af Moral eller Forstaaelse, er vel
nok det usleste Kryb her paa
Jorden.
Lad dem kalde sig
Samfundshjælpere, eller hvad de vil, men
Skruebrækkere er og bliver de og
skal som saadan behandles.
Sky denne Type som Pesten,
hav ikke Omgang med disse som
Mennesker, ja, end ikke som en
Judas, skønt Judas, sammenlignet
med en Skruebrækker, var en
Engel, han havde dog saa megen
Agtelse for sig selv, at han af Skam
og Samvittighedsnag hængte sig,
— og ikke som den nuværende
Forræder — Skruebrækkeren —,
der brovtende og stolt føler sig
som noget stort!
Som Tiderne er gaaet og meget
forandret, er ogsaa mangen en
Arbejders Syn paa
Skruebrækkerar-bejde forandret — og hvorfor?
Fordi at de Mennesker, som
tidligere var med til at trække
Skruebrækkeren frem, som det Svin han
er, saa fuldstændig har ændret
deres Syn paa disse.
Grunden — ja, den kender vi
jo allesammen — de er sat paa
andre Pladser i Samfundet med
Samfundsinteresser, som ikke kan
forenes med Arbejderinteresser, ja,
end ikke gaar til Side for at bruge
og understøtte Skruebrækkeren
mod Arbejderne, naar disse er i
Kamp mod Kapitalens Magt.
For ikke at nogen skal drage
dette i Tvivl, vil jeg her citere
Samfundshjælpens Formand, Fr.
Vinding Kruses Udtalelser.
I Tyskland, hvor
Samfundshjælpen kaldes Teknische Nothilfe,
holdes Institutionen oppe af selve
Staten, derunder ogsaa de
socialistiske Regeringer, der har været i
Landet. Som bekendt er det jo
netop faldet i de socialistiske
Regeringers Lod i de senere Aars
forskellige Arbejderkampe at
tilkalde Samfundshjælpen.
Her i Danmark har der
desværre gennemgaaende vist sig en
sørgelig Mangel paa Forstaaelse
af denne vigtige Samfundsopgave.
Selvfølgelig er der hæderlige
Undtagelser. Men i det store og
hele vises der Samfundshjælpen
en mærkelig Ligegyldighed.
Dette er vel Ting, som taler for
sig selv, saa Kommentarer er
overflødige. Trods dette skal
Arbejderne ikke af den Grund tabe
Troen paa Sejren, men derimod
selv tage Forholdsregler over for
Skruebrækkerne.
Ikke stiltiende se paa, at disse
ødelægger Arbejdernes Kamp for
bedre Tilstande. Gaa imod disse
Vampyrer, vis dem ikke
Ligegyldighed, ikke med Ord og
Bønskrifter, men med haandgribelige Ting,
som enhver Arbejder forstaar at
bruge, nemlig Køller og Næver,
og med dette gøre dem
forstaaelige at det er et modbydeligt
Ju-dasarbejde, de giver sig af med.
Men først naar der er talt til dem
paa den Maade, saa hvert Ben i
Kroppen er knust, og de aldrig
mere kan rejse sig, da først har
en Skruebrækker mærket og faaet
Arbejdernes Harme at føie.
H. L.
Nye Overenskomster.
Hvis Arbejderne kunde leve af
disse uden at lide Sult og Savn,
saa var al Ting saare godt, men
da det er en Umulighed, maa der
nu i 11. Time raabes et Varsko til
alle Arbejdere. Lad jer ikke sælge
paa hverandres Bekostning ved
generelle Overenskomster som
tidligere. Naar man ser paa de
nuværende Løntariffer for faglærte
som, og især, for ikke-faglærte,
hvor Lønnen er omkring 50 til 60
Kr. ugentlig, skulde man undres,
at disse Mennesker overhovedet
kan eksistere.
Husk paa 1 Arbejdere, som har
en Løn, der ligger betydeligt over
Mindstelønnen for Arbejdere f.
Eks. i Støberierne. Disse vil efter
Langkjærs og hans Hjælperes
Ønske komme ned paa ca. 45 Kr.
ugentlig, træk saa fra dette Beløb
Sporvogns-, 01-, Sygekasse og
Fagforeningspenge, og Lønnen er
da reduceret til omkring 35 Kr., og
dette er efter Langkjærs og
Konsorters Mening endda for meget
til en Families ugentlige Behov.
Gid at dem, som sjakrer med
Arbejdernes dyreste Interesser,
engang maatte komme til at bytte
Rolle med en Arbejder og hans
elendige Forhold, dette være sig
Arbejdernes Tyranner af begge
Slags. Hvad har Arbejderne nu at
gøre? De maa fordre, at deres
Organisationer, alle som een, staar
bag Arbejdernes Krav og sætter
Magt ind paa at faa disse opfyldt,
og at de Ikke-faglærte faar
samme Løn som faglærte
Arbejdere, og at Arbejdernes
Leveniveau bliver af den Beskaffenhed,
saa der kan leves menneskeligt.
Rich.
Har du tegnet din
Arbejdskammerat som Abonnent paa
„Solidaritet"?
Husk at forny Abonnenment for April Kvarteli
Undertegnede tegner herved Abonnement paa „Solidaritet" for
April Kvartal 1925.
Beløbet 35 Øre g ^
Navn:
Stilling:
Adreaa«:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
