- Project Runeberg -  Solidaritet: Organ för den syndikalistiske Arbejderbevægelse i Danmark /
4:4

(1925)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4. Side

Nr. 4

Frem til Arbejde

Kammerater! Lad os nu alle som
en gøre det, som er nødvendig, for
at sikre vort Blad ud i Fremtiden.
En fast Abonnentstab er jo den
bedste Sokkel, et Blad kan faa, men
lad os ogsaa tage energisk fat paa
Løssalg til Møder og Arbejdernes
. Generalforsamlinger; thi Roden
skal jo netop være i Arbejdernes
Organisationer.

„Solidaritet" er det Blad, som
skal bringe Arbejderne Forstaaelse
af, hvad Syndikalismen er.
Hvad er Syndikalismen?
Syndikalismen er Sjælen i vor
Bevægelse, det er de Øjne, hvormed
man beskuer den Uretfærdighed,
som omgiver os i det kapitalistiske
Samfund.

Den sociale Uretfærdighed ser
man bedst deri, at de Mennesker,
som i og for sig ikke arbejder, kan
gaa klædt i Pelsværk og høj Hat
og faa alle Livets Goder, hvorimod
Arbejderne, som er de
værdiska-bende af alle Værdier, igennem
deres Hænders Arbejde, som Regel
knapt kan faa de nødvendigste
Midler til Livets Ophold; men
Det skal det, saalænge
Arbejderne ikke vil forstaa, at de ikke kan
hvorlænge skal det vedblive,
komme frem med et
Organisationssystem, der er opbygget som det
kapitalistiske Samfund, som de
skal bekæmpe, nemlig centralistisk.

Derfor frem til Kamp for
føderative Kamporganisationer.
Hvad er Føderalismen?
Det er en Organisationsform,
hvor det er Medlemmerne, der
tager Initiativet og dem, der er de
afgørende i alle store principielle
Spørgsmaal, med andre Ord, det
levende Liv. Lad os slaa et Slag i
Skranken, saa at de døde
Kontormøbler, der nu forestiller at regere,
og som jo kun viil lappe paa det
raadne kapialistiske Samfund, kan
forstaa, at vi ikke er i Kontakt med
Udviklingen paa det tekniske
Omraade, og at vi nu har sovet længe
nok.

De mumler engang imellem om,
at de vil ifølge Karl Marx Teorier
saadan og saadan, hvem vil
paastaa, at hans Teorier er svarende
til Udviklingen, vi kan jo
diskutere om dette med forud tagne
Standpunkter i 50 Aar, og saa er vi jo
ikke kommen frem til noget for
Arbejderne positivt Resulat.

Naar man ser ud i Verden, for
Eks. Tyskland, vil man se, at
Masserne tumler omkring som et
hovedløst Legeme.

Hvorfor? Fordi de har overgivet
det, som de selv skulde gøre, til de
politisk interesserede Spækjægere,
nemlig det, at tænke og handle paa
Arbejdernes Vegne. Der staar disse
Intriganter dagevis i Rigsdagen
med Taler og Fraser, der virker
som fed Flæsk, med det Resultat, at
alt stagnerer indenfor Arbejdernes
Rammer.

Derfor Kammerater, frem til
Kamp for vort Blad og Bevægelse.
Frem for Syndikalismen I

Konkurrence.

Er Arbejderne ved at vaagne~"af
den parlamentariske Søvn og ved
at frigøre sig for
Socialdemokratiets Kvælertag?

Efter de nu afsluttede
Kommunevalg, vil man se, at
Socialdemokratiet har passet daarligt paa sit
Stemmekvæg, i mange Byer er de
i afgjort Tilbagegang. Der er vel
heller ingen, som er i Tvivl om, at
Socialdemokratiet har naaet
Kulminationspunktet, og
forhaabentlig vil Tilbagegangen komme til
at foregaa i et hurtigere Tempo
end Opgangen. —
Socialdemokraten praler nok med, at den fører
Politik paa langt Sigt. —

Hvis der menes Pamperpolitik,
og ikke Arbejderpolitik paa langt
Sigt, saa er det sikkert rigtigt. Thi
det er kun et Tidsspørgsmaal,
hvornaar Socialdemokratiet og
Konservative (Højre) gaar op i en
højere Enhed.

Man ser i disse Dage, hvorledes
de inde paa Rigsdagen kappes om
at være loyale og sige hverandre
Komplimenter. Betegnende er den
Politik, som Københavns
socialdemokratiske Byraad fører for at
holde Balance i den kommunale
Kasse, en Politik, som sikkert er
faldet tungt for Brystet af mange
Arbejdere. I det lange Løb skulde
den Politik synes uholdbar, hvor
man stadig henviser de
arbejdsløse til Fattiggaarden, men man
skal jo intet forsværge,
Arbejderne er jo et uhyre taalmodigt
Folkefærd og forsvarligt præpareret
med den kapitalistiske Moral.

Et andet politisk Parti (som
pynter sig med Benævnelsen
revolutionær), Moskva-Kommunisterne, disse Stakler, som er saa
misundelige paa Socialdemokratiet,
fordi disse har faaet
Første-haandsgreb om Arbejdernes Hals,
ved nu ikke deres levende Raad,
hvorledes de kan faa en Finger
klemt ind imellem. De forsøger
alle mulige Kneb for at faa
Arbejderne til at bide paa Krogen, men
indtil Dato, trods alle
Uhyrligheder, er det kun blevet til det rene
Negativitet, først serveres, at
Arbejdernes Frigørelse aldrig kan
ske gennem Parlamentet, at
Valget er en Maskerade og
Rigsdagsmændene og andre
Parlamentarikere kun nogle Nikkedukker, med
hvem 3. Ting (Kapitalisterne)
morer sig med at staa bag Kulisserne
og trække i Frakkeskøderne, hvad
der selvfølgelig er fuldkommen
rigtigt. Men naar de saa i næste
Omgang kommer og beder
Arbejderne om endelig at sætte et Par
Kommunister ind i Rigsdagen
eller Byraadet, for der trænges saa
forskrækkeligt til kommunistiske
Kontrollører for at kunne afsløre
disse Fastelavnsnikkedukker, saa
er det nemlig, det begynder at
svimle.

Først slaas fast, at disse
Nikkedukker intet bestemmer og intet
kan bestemme, men at det
udelukkende er 3. Ting, som bestemmer,
hvad der har nogen Betydning.

Skaf „Solidaritet" en Abonnent!

Det maa derfor blive lidt
vanskeligt for Mennesker med
almindelig Logik at forstaa, at der skulde
kunne afsløres noget, hvor der
intet bestemmes. Man maa derfor
give de Mennesker Ret, som
betegner Kommunisterne som
Klodsmajorer. Hvad trækker mest for
Kommunister, de bløde Lænestole
og den behagelige Tilværelse eller
den virkelige revolutionære Trang
til at være med til Opbygningen af
et retfærdigt Samfund.

Jeg gætter paa, at de bløde
Lænestole og den behagelige
Tilværelse, har størst Tiltrækning for
Kommunisterne, kan inan dømme
efter de Resultater,
Kommunisterne har opnaaet, maa det vel
nok siges, at de danske Arbejdere
har gennemskuet Humbugen.

Ses der paa den løbende
økonomiske hagsituation, saa er det den
første alvorlige økonoinicke Kamp,
Arbejderne er ude i, efter at de
har faaet deres egen Regering. Og
mon ikke mangen troskyldig
Arbejder, i sit stille Lønkammer,
havde haabet, at naar de først fik
deres egen Regering, ja, da vilde
det blive anderledes let at
tilkæmpe sig økonomisk Fordel gennem
deres Organisation. Naar de nu
med bitter Skuffelse erfarer, at
deres Kamp forløber og slutter
paa samme reformistiske Maade
med negative Resultater under
deres egen Regering som under en
kapitalistisk, kan denne Artikel da
ikke slutte som begyndt med
Spørgsmaalene:

Er Arbejderne ved at vaagne af
den parlamentariske Søvn og ved
at frigøre sig for
Socialdemokratiets Kvælertag?

P. A.

Til

Lokalporto
i Ø.c
Udenbys 10 Ørt
Mnd» i aabrn
Kuvert

Solidaritets Ekspedition

Smedegade 4, Kj.

København N.

Taalmodighed — ?

De Herrer Spekulanter i
menneskelig Arbejdskraft,
Arbejdskø-berparasitterne, er atter blevet
brovtende og slaar i disse Dage
paa Stortromme. Men samtidig
lader de gennem den dertil egnede
Presse skinne igennem, at de har
været imødekommende overfor
Arbejdernes Krav. Alene dette
imødekommende er nok til at Vække
Mistanke, Arbejderne er jo ikke
bleven forvænte med
Imødekommenhed fra den Side, og ser man
deres Venlighed lidt efter i
Sømmene, er det ikke sv.crt at faa Øje
paa det gode, gamle Udbytterfjæs.

Arbejdskøbernes Venlighed
overfor nogle enkelte
Organisationers Krav er dikteret af
Forholdene paa Arbejdsmarkedet
Verden over og betyder i Realiteten
intet for Arbejderne. Og den ringe
Lønforhøjelse har heller ingen
Betydning, saa længe Udbytterne
bestemmer Varepriserne. De
danske Arbejdere er taat modige, men
Ta a I mod kan briste, og
Arbejdskøbernes Yndlingsplan om at slaa
Arbejderne definitivt til Jorden
skal mislykkes, og et nyt 1899,
der binder Arbejdernes
Handlefrihed og deres Eksistenskamp for
lange Tider, skal aldrig igen
oprinde. Arbejdskøbernes Haab om
Fred til at udbytte Arbejderne som
hidtil maa nu beskæmmes. Derfor
væk med al den Gaaen paa
Akkord med Udbytterne, væk med
alle politiske Spækjægere, der
snylter paa Organisationerne.

Frem til direkte Aktion paa
Arbejdspladserne, frem for
Arbeidernes Overtagelse af
Samfundspro-duktionen igennem deres
økonomiske Kamporganisationer.

S. Petersen.

I Forbifarten.

Goddag, Thøger og Ernst, I her
og i bedste Velgaacnde. Ja, svarede
Ernst, det er nu ikke saa godt, som
det kunde være, træt og udaset er
man jo som Forretningsfører. For
et Parti som mit, er der meget at
gøre, men nu er Sæsonen jo forbi,
og der bliver vel nok nogle Aar at
hvile sig i.

Sæsonen, — indskyder jeg her,

— er det Sæsonarbejde, I har, som
Kommunister troede jeg, at der
altid var nok at beskæftige sig med.

Nej for Faen — der er sku da
ikke Valg hver Dag — udbryder
Thøger — med en Røst, som faar
en Skærsliber til at blegne af
Misundelse, og du ved vel nok, at vort
Arbejde bestaar i at erobre alle
Pladserne i Rigsdag, Landsting o.
s. v. Ved du ikke, at mit og Ernst
Parti er gaaet 50 pCt. frem ved
sidste Valg, en Fremgang som fik
Borgerskabet — og lange Christians
skæve Ben til at ryste. Undskyld

— var det mere end 114 Stemmer,
at D. K. P. fik over hele Landet —
afbrød jeg Thøger.

Gan — Ganske vist, svarer Ernst
ivrigt, men der var vel ogsaa kun
74 Stemmer for fire Aar siden.

Har I sendt Resultatet over til
Moskva? — spørger jeg nysgerrig.

Det er for længst sket, efter min
Befaling, udbryder Ernst stolt, —
der telegraferedes: 50 pCt.
Fremgang — 12 Tusinde Stemmer
mere, saa var et Mandat erobret i
Hjælpekassen; hvorfor det fik
denne Ordlyd, er jo for Tilskudets
Skyld, det retter sig jo efter
Resultaterne, naar bare der er
Fremgang, saa er der jo Haab, og hvis
ikke Revolutionen kommer inden
næste Valg, tror jeg ganske
bestemt, at en D. K. P. Mand bliver
valgt næste Gang — altsaa mig —
men der skal jo ogsaa bruges en
Masse Penge tili Agitation, for at
samle alle Faarene, det er jo ogsaa
dyrt at leve.

Er du da lønnet af Partiet?
spørger jeg nu forbavset, jeg troede
ikke, 1 var saa mange i D. K. P. Jo
vist saa — indskyder Ernst — vi
er 19 ialt — Rødtud og
Grossereren — du ved nok ham Carl V., som
bestemmer, hvem der skal
ekskluderes, og som ordner Kongresserne
for os, — er da ogsaa lønne, ja, vi
er 6 lønnede i Bestyrelsen. Ved at
besvime — bemærker jeg her — 19
Medlemmer — og 6 lønnede
Funktionærer.

Du maa huske paa hvilket
Arbejde vi ogsaa har med at gøre —(
indskyder Ernst — de 5 Agitatorer
er da ogsaa lønnede, ja og fire, som
gaar med Standere, faar
naturligvis ogsaa Løn, man kan da ikke
forlange noget for ingenting, og
for at være sikker paa, at vi har
dem, faar de jo lige som os Løn
hele Aaret, og de fire andre, som
staar i D. K. P., er ganske vist kun
Papirmedlemmer, — altsaa nogen,
som ikke deltager i Valgarbejdet,

— disse faar naturligvis ogsaa. —

Før Ernst fik talt helt ud, var jeg

forsvundet fra Selskabet, fast
overbevist om, at hvad der er
Partiarbejde, — ikke er det bare
Filantropi og Idealisme.

Syndikalist.

Stof, som indsendes til Bladet,
maa senest være Redaktionen i
Hænde 14 Dage før Bladets
Udgivelse.

Adresse: „Solidaritet"s
Redaktion, Smedegade 4.

Revolutionær

Arbejderforbund:

Formand: Mart. Jensen,
Studiestræde 411 B„ Københ. K.

Kontoret: Smedegade 4 Kæld.,
København N., er aabent
Fredag og Lørdag Aften fra
Kl. 5-8.

Revolutionær
Arbejderforbund

afholder ordinær
Generalforsamling Torsdag d. 16. April

Kl. 8 i „Kommunekælderen".

Dagsorden:

1. Protokol og Beretning.

2. Regnskabet.

3. Bladet, a) Beretning, b) Regn-

skabet.

4. Indkomne Forslag.

5 a. Valg af Formand, b) Valg
af to Styrelsesmedlemmer,

c) Valg af Redaktionsudv.,

d) Valg af 2 Revisorer.

6. Fremtidigt Arbejde.

7. Eventuelt.

Forslag, der ønskes behandlet
paa Generalforsamlingen, skal
være Styrelsen i Hænde senest
4 Dage før. Styrelsen.

Medlemsmøde
afholdes Torsdag den 30.

April Kl. 8 i
„Kommunekælderen".

Husk altid tydelig Adresse
paa Forsendelser til Bevægelsen
eller Bladet.

LÆS Bogen om
Machnobevæ-gelsen. Giver udmærkede Bidrag
til Belysning af den russiske
Revolution. Prisen er kun Kr. 2,50,
og Bogen kan kpbes paa
„Solidaritets Ekspedition.

Vore Indsamlinger.

Vi minder om, at Indsamlingerne
til Kellerissagens Ofre og til vort
Bladfond stadig fortsættes. Tag
en Indsamlingsliste med paa din
Arbejdsplads.

Offentlig Møde

afholdes i T a a r n[b y Kro
Lørdag den 25. April
Kl. 8 Aften.

Emner:

„Arbejderbevægelsen"

Og

„Hvad vil Syndikalisterne?"

Revolutionær Arbejderforbnnd.

Hvad har

Du

%

gjort for

Colidaritet

9

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 16:33:06 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/solidarit/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free