- Project Runeberg -  Solidaritet: Organ för den syndikalistiske Arbejderbevægelse i Danmark /
5:1

(1925)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Solidaritet N:o 5 - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SOLIDARITET

Organ for den syndikalistiske Arbejderbevægelse i Danmark.

Tilsluttet Internationale Arbejder-Association (I. A. A.)

Nr. 5

Maj 1925.

1. Aargang.

FORAAR

Ambulancen standser udenfor et

Arbejderkompleks.–En Skare

Smaabørn stirrer nysgerrigt efter
Portørerne, som skubber deres Byrde, en
sy« Kvinde, ind i Vognen, og bort
gaar det gennem Snesjap og Pløre til
Hospitalet —

Efter den store Operation ligger
hun stille og hviler saa dejligt i den
kølige snehvide Seng — Livet, der
kun holdes oppe af stimulerende
Indsprøjtninger, vender langsomt tilbage
og det tynde Blod pulserer roligere
gennem Aarerne — Den lille Kvinde
ligger saa stille, saa stille, men
Tankerne arbejder febrilsk bag den
hvide Pande — det er ligesom de trætte
magre Fingre dirrer af Spænding og
Lyst til at udføre noget nyttigt

— Hvorledes mon det gaar
derhjemme?

Har Fa’er noget Arbejde? Faar
Børnene Mad? Mon den Laaneseddel paa
ürethes Foraarstøj blev fornyet? I
Kredsløb gaar alle de mange Tanker.
Helst sprang hun ud af Sengen og
lige hjem for at arbejde, slide og
slæbe. Ug her paa Hospitalet har hun
det dog saa uendelig godt. Hvile —I
I Besøgstiden kommer hendes store
Pige, de taler ivrig sammen. Mo’er
giver Raad, forklarer, giver Ordrer,
dirigerer hele Hjemmet fra Sygesengen.
Da Besøgstiden er forbi, falder hun
sammen af dødelig Træthed.–

Det er Foraar!

Alle de smaa Blomster udenfor
Ho-spitalsmuren aabner deres Bægre og
rækker deres Støvdragere som bitte
smaa Alfehænder op mod den milde
Majsol. Smaapigerne spiller med
Nip-senaale og Drengene spiller Klink,
de rusler med mange sære Armsving
Janterne fra de lukkede Hænder højt
op i Luften. Fuglesangen lyder som
blide Akkorder af og til overdøvet af
Sporvognenes Klemten og Bilernes
hæse Tuden. Ekkoet af Dagens
travle Liv.

Mo’er kommer ud fra Hospitalet!
Faeer og Grethe hænger ved hver sin
Arm. Fuld af Glæde og Livsmod med
lidt trætte Ben gaar det hjem til Slid
og Slæb, Fattigdom og evig
Spekulation og dog trods alt et forjættende

Haab om bedre Tider.–

Hvilke etiske Værdier. Hvilken
Livsdrift. Hvilket forjættende Haab
ligger der ikke gemt i vor arbejdende
Klasses Mænd og Kvinder:

Den tapre lille Husmoder, der paa
Grænsen mellem Liv og Død kun
tænker paa Hjemmet, Tolvaarspigen, der
Kør mere Nytte end ti
Bourgeosida-mer Faderen der paa Trods af
Lockout og Sultekrig bevarer Livsmodet
"g føier Naturens mægtige Foraar i
s’ne Aarer.

Den Klasse behøver ikke at
appellere til Samfundets Medlidenhed

Bag Lockout-Skyer og
Regnvejrs-byger af Mæglingsforslag straaler

Majsolen.

Engang vil Mosekonernes Bryg
spre-des, Lygtemændene vil forsvinde i
Majdagens lyse Skær, og da
begynder først Arbejdernes Foraar i
Danmark.

Hvad har

Du

gjort for

1 • J • x i
?

Solidaritetens Haand. 1. NAJ

Her kommer fra Dybet den mørke Armé,

og fordrer af Verden et Svar,

skønt Dagningens Glimt; vor dryppende Le

er ai aen Fane vi har.

Vi vover en Kamp for vor nedtraadte Ret

og løfter i Vejret paa Skændselens Brædt

den Tusindaars-Laenke vi bar.

Vi ejer paa Jorden knapt Trævl eller Traad

kun denne vor skorpede Haand,

til Menneøkekaar fik vi kummerligt Raad

i Ørkenen vandrede vor Aand.

Du Herre som højt gennem Samfundet red

hen over de Rygge, du trykkede ned,

nu smyger vi af dine Baand.

KAMPEN

Den af Arbejdskøberne gennem
flere Aars Forberedelse skabte
Situation er nu mundet ud i den
aabne Kamp. Arbejdskøberne fandt
Tiden muden til del store
Fremstød og Lockouttromlen blev sat i
Gang. Kæmpemæssige
Anstrengelser blev der udfoldet fra det
„officielle" Samfunds Side for at
afværge Katastrofen, o g mange
Arbejderorganisationer vedtog
Forligsforslagene af Hensyn til
„Samfundet" — Arbejdskøberne vedtog
ogsaa Forliget — ja Tak, de
havde sikret sig, at om bare et
Forbund forkastede sin Del af
Forslaget, vil alle de andre være
bortfaldne, og saa burde man jo paa
Forhaand vide, at Arbejdskøberne

_ trods Hensynet til „Samfundet"

_ dug vilde Krigen, de forberedte

den jo ogsaa under
Forligsbestræ-belserne, og medens Forhandlinger
og Afstemninger stod paa, udstedte
d’Hrr. fra Vestervold nye
Lockoutvarsler — deres Hensigt var ikke
til at misforstaa.

Men Langkjær var ved at miste
den offentlige Sympati, en meget
stor Del af Pressen stod faktisk
paa Arbejderklassens Side og vilde

ikke kunne ændre Standpunkt,
derfor blev Nummeret med
Udsættelsen af Forligsbestræbeiserne 1 vet
og lavet paa en saadan Maade, at
det vilde blive Arbejderne, der
skulde faa Skylden for Krigen, der
vilde komme, og da
Arbejdskøberne er de taktisk overlegne,
lykkedes Nummeret, der blev givet
alle de borgerlige Blade en
Mulighed for at låve en ny „offentlig
Mening", og det kan nok være, at de
har brugt den, se blot det radikale
Papir fra Raadhuspladsen,
„Løgnens Hovedorgan", „Politiken".

— Alle Arbejdskøbernes Spræl
hjælper dem dog ikke meget. De
har tabt deres Maal af Syne, den
Dag Lockouttromlen slåp løs. De
har tabt Slaget, allerede før
Storlockouten traadte i Kraft, og de
fortsætter nu kun Kampen for at
faa den billigs! mulige Fred.

Arbejdere, vor Stilling er ikke
mere den at forsvare vor Klasse og
vore Organisationer. Nej,
Arbejdskøberne har løbet Storm og
rokkede os ikke, nu maa vi gaa til
Angreb. Vi kæmper ikke længere for
at bevare vore Lønninger eller for
at faa de 3 pCt., nu vil vi stille

Krav, der kan opveje dc tunge
Ofre, denne Kamp kræver af
Arbejderklassen. Kræv en
Normalarbejdsdag paa 7 Timer. Kræv
Sommerferiesporgsmaalet løst.
Kræv Bedriftsraadene gennemført
og kræv Garantier mod, at
Kapitalen gennem nye Prisstigninger
atter stjæler vore Forbedringer fra
os.

Arbejdere, det var ikke os, der
vilde denne Kamp, det var
Arbejdskøberne, — disse har allerede lidt
deres Nederlag, men lad os ikke
standse nu, lad os sige: „Vel, I
vilde Kamp for at knuse os, godt,
saa slaar vi, til den ene bliver paa
Valen. Kapitalisterne vil ikke vise
os nogen Skaansel, lad os saa nu
give dem en Spændetrøje paa, saa
de ikke altfor snart skal styrte
vore Hjem ud i Nød og Elendighed
igen.

Vi vil kræve af vore ledende
Organisationer, at de fører Kampen
igennem til det yderste, at dc
udvider den til Generalstrejke, rettet
mod „Samfundet" for at tvinge
dette officielle Samfund til at stille
sig paa vor Side, naar Forliget
skal laves.

Igen oplever Arbejderklassen en
1. Maj under Kapitalismens Aag.
Naar man ser paa alt det Arbejde,
som gennem Aarenes Løb er ofret,
for at Arbejderne skulde befri sig
fra det nuværende Samfund, ser
alle de Ofre, som de enkelte
Kammerater Verden over har bragt for
Idéen — Socialismens skønne
herlige Idé, den „Socialisme", som
ikke er besudlet med Broderblod,
den „Socialisme", som tolererer
anderledes tænkende. Naar man
ser alle disse Ofre, Fængsler,
Forfølgelser, Landflygtighed og for en
hel Masse Døden, da kan man
mange Gange godt blive Pessimist;
thi alt ser saa haabløst og trist ud.
Paa trods af eller paa Grund af
alle Ofre gaar vi endnu i Dag den
samme trøstesløse Rundgang, vi er
ikke kommen vort store herlige
Maal: „Et frit Samfund" et
Hanefjed nærmere.

Men alligevel, naar vi \æn^er
paa alle Ofrene, haaber og tror vi
dog, at dem, som bragte disse
OItc,-har efterladt sig en Sæd, som
spirer og gror, selv om man ikke i
Dag ser den, en Sæd, som en Dag
vil slaa ud i fuld Blomst —
Socialismen.

Det er med os Mennesker som
med Naturen. Naar Vaaren
kommer med nyt Liv i den slumrende
Natur, med nye, spirende Skud.
Naar Solen smelter Isdækket, der
som en knugende Mare har lagt sig
over Moder-Jord, da faar ogsaa vi
mere Begejstring, — Troen bliver
større og stærkere, den hæver os op
imod uanede Muligheder. Derfor
er 1. Maj blevet valgt til
Arbejdernes Dag, thi den varsler Vaarens
Komme, naar Sædemanden skal ud
og saa.

Sædemanden kaster sine
Frøkorn viden om; nogen bærer Frugt,
andre ikke.

Lad ogsaa os blive enige om, at
vi vil sprede vor Sæd —
Socialismens Sæd — viden om. Naar
Høsten kommer, vil vi i Lighed med
Høstmanden gaa ud og bringe
Sommerens Frugter i Hus. Vor
Frugt skal være: Socialismen!

Nicolay.

HVIS DU IKKE kan tale, saa
kan den syndikalistiske Litteratur
gøre det for dig. Hav den derfor
altid paa Lager. Spred den.

Hvad har

Du

gjort for

Qolidaritet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 16:33:06 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/solidarit/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free