- Project Runeberg -  Solidaritet: Organ för den syndikalistiske Arbejderbevægelse i Danmark /
5:2

(1925)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2. Side

SOLIDARITET

Nr. 5.

[Urt-Hi

ndenbu rg

Valget er overstaaet i Tyskland
ikke Valget mellem
Retfærdighed og Uretfærdighed, ikke om
Arbejderne vil arbejde og producere
fur dem selv eller Kapitalisterne,
men Valget om. hvad han skulde
hedde, som for nogle Aar skal være
Kapitalisternes <>g Nationalisternes

Topfigur.

Det med Produkiun og
Retfærdighed skal Kapitalisterne nok selv
bestemme. Det stemmes der ikke
om, dcn Sidc af Sagen er altid i
Orden. Naar man ser tilbage paa
Aarene omkring 1918, hvor
Arbejdernes Blod flød i Gaderne, blot
fordi de vilde have en Mand, med
et andet Navn, som Topfigur, da
maa man undres over, at de ikke
var klogere. Hvilke Taaber
Arbejderne er, kan det ikke være dem
ligegyldigt, hvad de end kalder
Straamanden? »

Jo, men de troede, at naar blot
det var en af deres egne, saa vilde
det blive anderledes.
Ak, hvor naive!

I Frankrig, i Rusland og mange
andre Steder troede de ogsaa.

Hvad troede de? — Er da ikke
hver en Skoledreng klar over, at
Pengene regerer Verden, det
baade høres og ses hver eneste Dag —
og dog troede de, at naar det blot
var en af deres egne, som sad paa
Toppen, saa klarede han alt for
dem.

Tror Arbejderne endnu? — Dem
i Tyskland og Rusland maaske ikke
de første Par Aar, men ellers, ja.
ellers tror de endnu, tror, at en
Mand eller nogle Stykker skal
hjælpe dem, naar blot de siger at
ville Arbejdernes Vel, hvad gør det
saa. at Blodet — altsaa
Arbejdernes — flyder paa Gaden!

I Danmark tror de ogsaa, tror,
at Stauning betyder noget som
Minister for Arbejdernes Frigørelse.

Nej og atter Nej! Saa let giver
Kapitalen ikke sin Magt fra sig.
Det er ikke med Stemmesedlen, ej
heller med Geværet, du forandrer
det bestaaende, uretfærdige
Forhold. Kan du ikke se, hvilken
Uretfærdighed der er til Stede, saa vil
du naturligvis heller ikke have
Forholdet ændret, heller ikke, hvis du
snylter paa andres Bekostning.

Men er du af dem, som lider
under Systemet, saa vaagn op og vær
med i syndikalistisk Arbejde.

Den

uårlige

iekoiii



Arbejderklassens Tornerosesøvn:

Krigen er erklæret. Sultekrigen
er en Kendsgerning Bare rolig’
Sult i Enighed og med sejg
Udholdenhed. raaber „Socialen" med
Frygt og Bæven i Stemmen (det
gælder de kære Taburetter), bare
rolig, ingen Uro. I behøver ikke at
ha instre Sukker og andre
Fødevarer (Arbejderne har forøvrigt
heller ingen Penge at hamstre for),
der er nok af alle Dele de første
Maaneder. Nu maa vi vise de
uforskammede Kapitalister, at vi kan
og vil sulte i Enighed (Førerne
sulter nu ikke), naar vi bliver
overfaldet af disse fæle Arbejdsgivere, —
buldrer Socialen videre. — Bare
rolig1 Sult ined Taalmodighed, saa
skal vi nok vinde en knusende
Sejr!

— Ak ja, — taalmodigt har
Arbejderne sultet før Kampen —
taalmodigt vil de vel ogsaa sulte under
Kampen, og taalmodigt vil de vel
ogsaa nok sulte efter Kampen —
det har jo alle Dage været den
fattige Arbejders Lod.

Arbejdere! Naar vaagner I og
river Bindet fra Øjnene — kan I ikke
indse, at ined al den
Taalmodighed, I er i Besiddelse af, bliver I,
med den mest kyniske Brutalitet,
misbrugte af saavel
Arbejdsgiverne som jer egne gamle prøvede
Førere. — Naar vil 1 dog knytte
Næven — ikke i Lommen, men
udenfor Lommen — og plante den lige i
Synet paa hele dette pilraadne
Samfundssystem, som lader haant
om alt og ganske koldt, kynisk og
brutalt vil tvinge jer ned i Armod
og Elendighed.

Arbejdere! I maa dog kunne
forstaa, at al jeres Taalmodighed
fører jer stadig længere og længere
ned, hele Arbejderklassens Opduft
vil uvægerlig drukne i al den
Taalmodighed.

Arbejdere! Rot jer sammen paa
Arbejdspladserne, I, som endnu
ikke er smidt ud, og I, som ikke vil
blive smidt ud af Hensyn til det
kære Samfund.

Denne gigantiske Sultekrig,
Arbejderne nu er ført ud i, er nemlig
ikke, som man vil give det
Udseende af, en Kamp om nogle Øre
mere i Timen, disse Par Øre kan
Arbejdsgiverne mageligt undvære,
men en Kamp om, hvorvidt
Arbejderne skal beholde og forøge den
sidste Resi af den Magt, de fik
under og lige efter Verdenskrigen, da
hele det gamle Samfundssystem
rystede i sin Grundvold, da
Revolutionerne rasede, og Kejser- og
Kongetronerne trillede hen ad
Gaden. Man har nu i de efterfølgende
Aar systematisk ganske langsomt,
men sikkert søgt at føre Arbejder-

ne tilbage til den tidligere
Slavetilstand, og hertil er Kapitalisterne
villigt blevet assisteret af
Socialdemokraterne Verden over. I
England og Sverige har Kapitalisterne
brugt et socialdemokratisk
Ministerium, i Belgien er man ved at
danne et saadant, og her i
Danmark har vi det nydeligste
Kapitalist-socialdemokratiske Ministerium, man kan tænke sig. Under
dette, og netop derfor, er det, at de
danske Kapitalister —
Arbejdsgiverne — drister sig til at føre et
afgørende Angreb paa den danske
Arbejderklasse.

Arbejdere’ Tjenestemænd! Kan I
ikke se, hvor l bliver snydt ug
bedraget, se paa Pristalshumbug’en
ug det forargelige Kommediespil,
man opviser paa Rigsdagen, om
hvor meget I skal have af det, der
rettelig tilkommer jer. De første
Pristalsudregninger gik, soin de
skulde, og I fik Løntillæg, eftersom
Varepriserne var stegne, men da
inan opdagede, at man derved var
forhindrede i at trykke jer ned
under den en Gang opnaaede
Levefod, fandt man paa en anden
Udregning. Ifølge det sidste Pristal
skulde l have haft 2 Portioner, et
Løntillæg af 108 Kr. aarlig, men
ifølge den nve Maade at udregne
Pristallet paa fik 1 intet. Et
saadant Pristal kan Kapitalisterne
bruge.

Socialdemokraterne undskylder
sig med, at det var Venstre, der
indførte denne nye
Pristalsudreg-ning, men at de dog, sammen med
de Radikale, havde protesteret
herimod; men hvorfor har saa ikke de
samme Socialdemokrater, som
Regeringsparti, stillet Forslag paa
Rigsdagen om et ærligt Pristal for
Tjenestemændene?

— Bare rolig — ingen Uro, sult
med^Taalmodighed og i sejg
Enighed, saa skal vi nok vinde Sejr,
raaber Socialen.

Nej! Arbejdere, vi vinder ingen
Sejr ved med Taalmodighed at
taale og tie. Der er Varer nok,
siger Socialen, ja, det er ogsaa
rigtigt ,men saa maa 1 da ogsaa kunne
forstaa, at Kapitalisterne godt kan
undvære os i nogle Maaneder, til
Varerne er opbrugte, deres Skibe
og andre Maskiner, som kan sendes
til Udlandet og istandgøres, naar
det tiltrænges, saa med det har det
ingen Nød, men naar Forholdet er
det, hvem tror 1 saa, der holder
længst ud — dem, der har mange
Penge (Spisekamret fuldt) eller
dem med de faa Penge
(Spisekamret tomt)? Bare rolig — ingen Uro.
Sult med Taalmodighed, saa skal
vi nok vinde en knusende(ü) Sejr!

Naar nu bare vi ikke er døde af
Sult forinden!

Arbejdere’ I maa ikke lære at
forstaa den Magt, I er i Besiddelse

af, derfor buldrer Socialen: -
Ol’-nerälstréjken kan kun bruges i
pa-litisk ØjemedM!

Kammerateri I maa være nogle
store Taaber hvis I sluger den Ka •
mel. Fprst naar der bliver Ur.»
hlandt Arbejderne, bliver
Arbejdsgiverne medgørlige, Aarene lige
efter Verdenskrigen taler sit
tydelige Sprog, derfor maa l,
Kammerater, heller ikke lade jer dulle hen
i en dvalelignende Ro, men sørg
for at skabe den Uro, som er
nødvendig for at vinde en virkelig Sejr.
De bulgarske Arbejdere har i Sofia
i disse Dage givet os Eksempel
paa, at de ikke roligt finder dem i
alt. nemlig ved at anbringe en
Hel-vedsmaskine i en reaktionær
Forsamling. Hvad om de danske
Arbejdere anbragte en saadan lille
Helvedsmaskine under
Arbejdsgivernes Talerstol, naar disse holder
Generalforsamling for at vedtage
Arbejdernes Undertrykkelse og

sendte Kele Forsamlingen en lille
Tur til Himlen eller Helvede, hvor
de retteligere hører hjemme, dog
dette v|| vi nu Ikke foresl.aa de
danske Arbejdere, men blot Tanken
herom vilde vel nok faa adskillige
rovgriske Arbejdsgivere til at
blegne af Skræk.

Nej. Arbejdere og Kammerater’
skal vi slaas, saa lad os slaas, og
lad os ikke låve Sultckonkurrence.
I’vor dem, vi skal konkurrere med.
har Mad nok, medens vi andre
intet lnr. Men saa maa Kampen
ogsaa gælde andre og mere vitale
Interesser end nogle Øre mere i
Timen, som alligevel vil blive taget
fra os igen gennem Skatter og
højere Varepriser. Kampen maa
gælde Erobringen af Magten pan
Arbejdspladserne, Herredømmet
over Produktionen og dens
Fordeling. Dette er værd at slaas for.

Lad os derfor, med dette for Øje.
rotte os sammen, og kræve af vore
Ledere, at de øjeblikkelig
iværksætter Generalstrejken!

X.

Internationale-Arbeider-Associations Kongres.

Resolutionen angaaende
Stillingen til de andre Retninger
indenfor Arbejderbevægelsen.

Den internationale Kongres
hævder den Opfattelse, som er
fremhævet i I. A. A.s Statutter.

Kongressen hævder, at trods alle
Proletariatets økonomiske
Organisationer er i Stand til at tilkæmpe
sig økonomiske Fordele indenfor
Rammen af det nuværende
Samfund, saa er alligevel kun de
revolutionære antiautoritære
Arbejderorganisationer den naturligste
og rigtigste Organisationsform,
som er i Stand til at gennemføre
en Reorganisering af det
økonomiske og sociale Liv paa den frie
Kommunismes Grund:

At de politiske Partier, hvilket
Navn de end bærer, aldrig kan
betragtes som
Samfundsorganisationens drivende Kræfter, da deres
Virksomhed kun giver sig Udtryk i
Erobringen af Statsmagten. At det
ikke er Erobringen af den politiske
AAagt, men Fjernelsen af enhver
centralistisk Magtorganisation fra
Samfundslivet, som maa være en
af Arbejderbevægelsens
Hovedopgaver, da Arbejderbevægelsens
Uafhængighed er den første
Forudsætning for Opnaaelsen af dens
Maal.

Med disse Principper som
Grundlag for sin Virksomhed giver
Kongressen Udtryk for den
Mening, at ethvert Formynderskab
over Arbejderklassens faglige
Organisationer vil fjerne disse fra
deres egentlige Maal og Opgaver, og
at enhver Koalition mellem de
fag-iige og de politiske Organisationer
af den Grund er skadelig.

Kongressen forkaster den
fejlagtige Opfattelse, som stiller de
Partier, som stræber efter den
politiske Magt, i samme Række som de
Idégrupper, som udenfor alle
statlige og autoritære Principper
arbejder for den sociale Revolution.
Foran en Situation, fuld af Fare
for Arbejderklassen i alle Lande,
hævder I. A. A.s Kongres den
Opfattelse, at enhver revolutionær
Syndikalist bør, mere energisk end
nogensinde, hverve Tilhængere til
Syndikalismen paa Grundlag af de
Principper, som er fastslaaet i 1.
A. A.s Statutter, ikke deltage i
nogen som helst Enighedskomedie,
som bliver sat i Gang af dem, som
vil knuse Arbejderbevægelsen og
gøre den til et Bytte for et eller
andet politisk Parti, gøre 1. A. A. til
Samlingspunkt for alle Verdens
antistatlige revolutionære
Fag-foreningskræfter.

I. A. A.s Virksomhed

fra Januar 1923 til Januar 1926.

Et sammentrængt Uddrag
af Sekretariateta Beretning.

II.

Den skriftlige
Propagandavirksomhed.

I. A. A.s skriftlige
Propagandavirksomhed har i lang Tid været
mangelfuld, begrundet paa den
daarlige finansielle Situation, som
1 A. A. paa Grund af kendte
Omstændigheder har befundet sig i.
De første Publikationer, som blev
udgivet, indeholdt de Resolutioner,
Statutter og Opraab, som blev
vedtaget paa den første Kongres.
De blev udgivet paa Tysk, Fransk
"K Engelsk. N S. F. oversatte dem
i il Norsk, og desuden blev de
overnat til Spansk og indtaget i en
Mængde Aviser i Spanien,
Argentina, Meksiko, Chile og Uruguay.
Oversættelsen til portugisisk blev
"ffentliggjort i de syndikalistiske
Aviser i Portugal og Brasilien.

For at holde de tilsluttede
Landsorganisationer a jour med Begi-

venhederne indenfor den
Internationale syndikalistiske Bevægelse
og for hurtig at kunne bringe
Budskab og Underretninger fra I. A. A.
til den øvrige Arbejderverden,
besluttede Sekretariatet at udgive et
periodisk udkommende
Medlemsblad, i første Instans med Henblik
paa de tilsluttede Organisationers
Organer, men ogsaa til Tjeneste
for den øvrige Arbejderpresse. Det
første Nummer af denne
Publikation udkom den 1. April 1923. Den
]. Januar 1925 var ialt 42 Numre
udkommet, hvilket gennemsnitlig
bliver 1 Nummer hver 14 Dag. At
den en Gang imellem er
udkommet en Smule uregelmæssig,
skriver sig fra, at Opgaver og
Materialer ogsaa er indkommet
uregelmæssig. De lange Afstande og
Vanskelighederne med
Forbindelser til en Del af de tilsluttede
Landsorganisationer foraarsages
at en Del Uregelmæssighed ikke
kan undgaas.

Publikationen udkommer nu i
Oplag paa Tysk, Fransk, Engelsk
,,g Spansk. Forsøg er ogsaa gjort
paa at udgive ei Oplag paa Espe-

ranto Indtil i Januar i Aar er to
Numre udkommet paa Esperanto.
Desværre disponerer Sekretariatet
ikke over tilstrækkelige
Pengemidler for at kunne udvikle den
Nyhedsdistribution, soin er
ønskelig. Den begrænsede Økonomi
lægger store Hindringer i Vejen for
Anskaffelse af passende
Oversættere og tvinger Sekretariatet til at
appellere til sprogkyndige
Kaminerater om uden Erstatning at
paatage sig Arbejdet.

Disse Kammerater maa derfor
udnytte den Smule Fritid, de har,
efter at de ved andet Arbejde har
skaffet sig Brødet for Dagen
Denne Fremgangsmaade har
foraarsaget, at de forskellige Oplag ikke
har kunnet komme ud samtidigt.

For fuldstændig at kunne
udvikle I A. A.s Pressetjeneste paa
en saadan Maade, at den ikke
forsinkes, er det nødvendigt for
Fremtiden at benytte betalt Arbejdskraft
til Oversættelse og andet
Bureau-arbejde. Som Forholdet er nu, har.
Sekretariatet gjort sit bedste med
de smaa Midler, som har staaet lil
dets Raadighed Den Forbedring af

I. A. A.s Presse, som altsaa er
nødvendig, kan dog ikke blive til
Virkelighed, før alle
Landsorganisationer, tilsluttet I. A. A., tilsætter
paalidelige og kyndige
Kammerater til at arbejde som
Korrespondenter til I. A. A Saa begrænset,
soin Reserverne er nu, kan
Sekretariatet ikke udfylde sin Opgave,
uden at det bliver fritaget for det
mere ude i Periferien liggende
Arbejde, som i Stedet for i størst
mulig Udstrækning bør udføres
gennem de tilsluttede
Landsorganisationers Forsorg Hvis Sekretariatet
selv tvinges til at gennemlæse de
mange Aviser fra de forskellige
Lande for at gore de forskellige
Uddrag og Sammenføjninger til
den internationale Bulletin, kan det
i Længden ikke undgaas, at
Personer maa engageres og betales
for en Del af det vældige Arbejde,
som Sekretariatet har om Haand.
Vil derimod de tilsluttede
Landsorganisationer selv ordne det
saadan, at Sekretariatet igennem
særskilte valgte Korrespondenter
modtager regelmæssige Beretninger og
Uddrag af det vigtigste Nyheds-

materiel fra hvert Land, da lettes
Byrden for Sekretariatet, Arbejdet
decentraliseres, og Sekretariatet
kan da nojes med mindre
Pengemidler. En saadan Ordning
tilsvarer ogsaa Decentralismens Princip,
som I. A. A. repræsenterer. Det er
den forestaaende Kongres’ Opgave
at klargpre dette for
Landsorganisationerne.

1. A. A .s Tidsskrift.

Paa den Konference, som 1. A. A.
afholdt i Innsbruck i December
1923, besluttedes bl. a. at paalægge
Sekretariatet at begynde med
Udgivelsen af en international Revy
paa flere Sprog. Ved Forsoget paa
at realisere Beslutningen traf
Sekretariatet imidlertid paa store
finansielle Vanskeligheder.

Opgaven maatte begrænses til
Oplag paa Tysk og Spansk. Det
tyske Oplags første Nummer
udkom i April 1924 og tryktes i 3000
Ekspl. Indtil januar i Aar er fire
Numre udkommen. Med saa smaa
Oplag maatte Prisen pr Ekspl
sættes hojt, og dette lægger More
Hindringer i Vejen for Tidsskril
teis Spredning særlig iblandt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 16:33:06 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/solidarit/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free