- Project Runeberg -  Solidaritet: Organ för den syndikalistiske Arbejderbevægelse i Danmark /
5:3

(1925)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nr. 5.

SOLIDARITET

Side 3

SOLIDARITET

Organ for den syndikalistiske
Arbejderbevægelse i Danmark.

Udgivet af revolutionært
Arbejderforbund.

Tilsluttet Internationale Arbejder
Amo-nation (I. A A )

Redigeret af et Udvalg.
Ansvarhavende: H. Larsen.
Redaktion og Ekspedition:
Smedegade 4. Kj.

Aabent hver Tirsdag, Lørdag
fra 6—8.

Charles F. Petersen, Kobenhavn

Lyngsie —
Stauning.

Ud af den faglige Situation i Aar
har krystaliscret sig to Navne. De
to Savne, som staar over denne
Artikel. Den lille, vimse Bugtrykker
med Lockoutpisken er bleven saa
underlig tavs, hans Navn er
forsvunden af Bladenes Spalter, og
om føje Tid faar han sikkert Lov
at trække sig tilbage til
Privatlivets Fred. —

Uden synderlig Interesse fra
Borgerskabets Side var den
aarlige Folkeforlystelse, soin
Overenskomsternes Fornyelse er, begyndt
og havde gennemgaaet den
sædvanlige Skala — man var naaet til
sidste Akt: Forligsmanden.

Da skete der pludselig noget,
som fangede Interessen. Lyngsie
bekæmpede Forliget, fordi det til
store Arbejdergrupper ikke gav
Dækning for Dyrtiden. En saare
naturlig Sag, skulde man synes.
Men det maa han ikke for
Borgerskabet, saa er han en skabagtig
Skvadronør, en Vigtigmager, der
skulde tages i Kraven og fremvises
tor Folkets Aasyn. Ja, han skulde
vel helst brændes levende!

Hvor er Stauning, raaber
Borgerskabet. Se at faa de kloge og
stoute Mænd, I. A. Hansen og C. F. ’
Madsen til at ryste denne Lyngsie
for Folkts Aasyn.

Statsministeren skjuler sig bag
en hel Sæk fuld af Lovforslag og
Reformer. Valutaordning,
Afvikling af Statsgælden, Afgift af
store Formuer, Aldersrente,
Grundskyld og Afrustning.
Enkebprns-lov, (8-Timers-Dagen),
Barselhvile, humane Straffelove,
Skolereformer, Skattereformer og tilsidst
Medbestemmelsesret i Bedrifterne.

Ja. muligvis kan der forventes et
Forslag om Afskaffelse af
Kapitalismen - og hvad siger BorgersK.i
tiet hertil f Roser de ikke over u»
Attentater, Stauning forberedei
imod dem? Nej, Stauning er den
Klogeste at dent alle, siger
„Politiken".

Hvorfor er man saa gale paa
Lyngsie, fordi han kræver nogle
Ore til de lavest lønnede
Arbejdsmænd, og Stauning, der vil
afskaffe „Kapitalmagtens Tyranni",
bliver klappet paa Skuldrene.

For os er Lyngsies personlige
Forhold og Motiver saa rasende
ligegyldige, det vedkommer kun
Arbejdsmændene.

Den Stilling, han har taget i
Vejle, synes os rigtig, ug hans Trusel
um Transport-Generalstrejke et
fuldt ud dygtigt Skaktræk En
stærk Mands stærke Ord. Om de
bliver indfriet, bliver ogsaa en Sag
mellem Arbejdsmandsfurbundet og
»Lyngsie. Forøvrigt er der en vigtig
Faktor, nemlig Søfartens
Arbejdere, der kan spille ind i en
Transportstrejke. Men disses Ledelse og
Lyngsie er jo næppe ukendte, hvis
vi er rigtig informeret, er det kun et
Tidsspørgsmaal, naar disse
Organisationer staar under Lyngsies
øverste Ledelse. Det vil være
farligt for Politikerne at sætte en Kæp
i Hjulet her.

Stauning gør bedst i vedblivende
at holde sig skjult bag sine mange
Forslag og lade Borgerskabet
skrige sig hæse. Thi har den store
Del af Arbejderne end ikke
forstaaet det, vil dette Aars
Arbejdskamp sikkert gøre sit til, at man
fatter den Kendsgerning, at
Arbejderklassens Magt ikke ligger i
Rigsdagen, men paa selve
Arbejdspladsen.

Staten er ude af Stand til at
overvinde Armoden. Saavidt
Staterne har beskæftiget sig med
Armoden, er de blevne staaende ved
tvungen
Forvaltningsforholdsreg-ler og Velgørenhed. Ingen Ståt kan
handle anderledes. Thi for
virkelig at ophæve Elendigheden, maa
den (Staten) ophæve sig selv, da
Aarsagen til Ondet ligger i selve
Statens Væsen og ikke, hvad saa
mange radikale og revolutionære
tror, i en bestemt Statsform, i hvis
Sted man vil sætte en eller anden
ny Statsform. Karl Marx.

Jernindustriens Overenskomster

Bedre Lykke næste Gang. d’Hrr.
Forligsmænd og
Fagforeningsformænd. I gjorde, hvad I kunde, inen
trods alt fik i hele Møjet lige i
Hovedet igen. den var alligevel for
besk for Slaverne at bide i.

Det hjalp ikke denne Gang, at
Hovedbestyrelsen med I A
Hansen i Spidsen enstemmig vedtog at
kunne anbefale Forslaget til
Smedenes Vedtagelse. Havde der nu
bare ikke skullet være
Urafstemning. saa var den god nok, saa
havde Smedene haft deres
Overenskomst i Orden.

At I. A Hansen ikke er helt
paalidelig ses tydeligt, naar han
udsender Forslagene om Onsdagen
med Hovedbestyrelsens varmeste
Anbefaling for om Fredagen at
skrive følgende til
„Social-Denio-kraten": — Det er fra vor Side hele
Tiden gjort gældende, at vi maatte
være imod den Særstilling, der er
indrømmet Jernindustriens
Arbejdsgivere. — Er det at være imod
at give det sin bedste Anbefaling"5

I. A. H. slutter saaledes: — I
Øjeblikket kan jeg ikke paapege
nogen Mulighed for at ændre
Situationen.

Saa herut med dig, du skulde jo
gerne som Formand være din Plads
voksen, noget, du for Resten aldrig
har været, det viser Smedenes
Minimalløn os saa tydeligt soin noget.

Efter det sidste
Forligsmands-forslag skulde Minimallønnen være
77 Øre i Timen og intet for
Pristallets Stigning for de første 12
Point.

Det er vel Ting, som taler for sig
selv og kaster Glans paa en Gut
som I. A. Hansen. Ved
Overenskomsten i 1922 blev Minimallønnen
74, dengang syntes Lederne ogsaa,
at det var et smukt Resultat, som
var naaet.

Men hvorledes er Forholdet paa
Arbejdspladsen?

Først vedtager man
Overenskomsten paa 74 Øre for saa
bagefter, som hos B & W., at jage
Kammeraterne ud, som har mindre
end 1 Krone i Timen; det havde set
bedre ud, om de havde jaget 1. A.
H. ud fra Organisationen. De fleste
maa jo nu spørge: Er Smedenes
Organisation saa sløj, at
Hovedbestyrelsen maa anbefale saadanne
Overenskomster?

Efter hvad han selv skriver i

tyske Arbejdere, hvis Indtægter er
særlig låve. Dertil kommer saa den
herskende Arbejdsløshed, som
yderligere bidrager til at
vanskeliggøre Spredningen. Stillingen bliver
vel bedre i Fremtiden, saa et større
Oplag kan afsættes.

Af Tidsskriftets spanske Oplag
er lil Dato kun et Dobbeltnummer
udkommet, dobbelt saa stort som
det tyske Oplag. Den i Spanien
rasende Reaktion gjorde sit til. at
Udgivelsen forsinkedes, og at kun
en ringe Del af det i Frankrig
tryk-le Oplag naaede Spanien og blev
omsat. Paa Grund af de i Spanien
eksisterende Forhold ansaa
Sekretariatet det ikke for raadeligt f-or
Tiden at udgive endnu et Nummer
Paa Spansk og udsatte det derfor
indtil videre Sekretariatet er klar
over, at Tidsskriftet ikke er saa
K"d som ønskelig. Skal det svare
til alle de Ønsker, soin er
fremkommet angaaende Indholdet, er
det nødvendigt, at Kammeraterne i
de tilsluttede Lande præsterer et
intensivere Medarbejderskab end
hidtil. I. A. A.s Tidsskrift skal give
et fælles Udtryk for den interna-

tionale Syndikalisme, baade i
teoretisk Henseende og med Henblik
paa den praktiske Klassekamp.
III.

Offentliggørelsen af I. A. A.s
Meddelelser i de forskellige Lande.

Saavel I. A. A.s Meddelelser og
Underretninger som Artikler fra
Tidsskriftet er modtaget med
Tilfredshed i alle Lande og er
offentliggjort paa omtrent alle Sprog. I
følgende Lande og Aviser gengives

I. A. A.s Meddelelser og Nyheder
regelmæssigt:

Argentina: „La Protesta", „EI
Capentiero yaserrado".

Belgien: „Travaille".

Chile: „EI Sembrador", „Accion
Directa" og „Campana Nueva".

Danmark: „Solidaritet".

Tyskland: „Der Syndikalist",
..Der freie Arbejter", „Der
Proleta-rische Zeitgeist", „Junge
Anarschi-sten", ..Der Schiffspost".

England: „Fredom".

Frankrig: „Le Libertairc", „La
Bataillc Syndikaliste", „Le
Pro-letaire’’, „Le Travailleur du
Bati-ment" og „L’Alarm".

Holland: „De Syndikalist", „De

Arbejd", „De Vrije Socialist", „De
Vrije Sammenleving" og „De
Arbejder".

Italien: „Guerra di Classe" og
„Rassegne Sindacale".

Japan: „Te Insatsu-Ko Rongo",
„Rodo Unda Sha" og „Kumniai
Undo".

Mexiko: „Humanidad",
„Nuel-stra Palabra" og „Horizonte
Li-bertario".

Norge: „Alarm" og „Revolt"".

Østrig: „Erkenutnis und
Be-freiung".

Portugal: „A Batalha" og „A
Communa".

Peru: „La Protesta".

Rusland: „Rabotschy Putj".
(Udkommer i Udlandet.)

Sverige: „Arbetaren", „Brand".

Spanien: „Solidaridad
Proleta-rio", „Fruetidor" og „Revista
Blanca".

Uraguay: „Solidaridad" og
„Ha-cia l’libertad".

New Zealand: „One Big Union
Herold".

Nord-Amerika: „11 Proletnrio",
„Industrial Solidarity",
„Solidaridad" og „Umani ta Nuova"".

Fagbladet for Januar, skulde man
ikke faa Indtrykket, han skriver
nemlig følgende:

—- „Under alle Omstændigheder
véd vi, at vi intet har at frygte for;
vort organisationsmæssige Vaaben
maa som sædvanlig siges at være
i den bedste Orden."

Med vore Organisationer i
Orden og et saa forsmædeligt
Nederlag, det er vist kun tænkeligt for en
I. A. Hansen. Det er, desværre kun,
ikke alene Smedene, men ogsaa
Arbejdsmændene indenfor
Jernindustrien, han prøver paa at trække
ned i Skidtet.

Under Forhandlingerne i
Sammenslutningen udtalte Dir. R.
Helweg, „Titan", at det ikke kunde
nytte at slutte for Smedene, naar
ikke man fik Arbejdsmændene med.
Hertil svarede I. A. H., at vi jo saa
ofte var gaaet i Spidsen med at
slutte med de faglærte indenfor
Jernindustrien og derved skabt
Betingelse for Overenskomster i
videre Forstand. — De faglærte
skulde altsaa, med en Minimalløn paa
77 Øre i Timen, skabe Betingelser
for en Overenskomst for
Arbejdsmændene i Jernindustrien, der var
sikkert ikke bleven ret meget til
dem.

Der er kun eet at gøre med den
Slags Folk: blive dem kvit jo før
jo bedre. Dan saa Industriforbund
med Medlemmernes
Selvbestemmelsesret og Selvansvar. Kræv

Generalstrejken

iværksat, saaledes at vi kan gaa
sejrrig ud af den nuværende
Konflikt.

Kræv Arbejdstiden forkortet
saa meget, at der ingen
Arbejdsløse bliver.

Kræv Bedriftsraad paa
Arbejdspladserne indført, saaledes at
Arbejdernes Magi bliver
konsolideret.

Kræv ensartet Løn for
faglært som ufaglært, derved
styrkes Kammeratskabet og
Solida-ritetsfølsen, og da først staar
vi stærke mod Udbytterne.

Bulgarien

Hvad der i disse Dage
kolporteres ud fra det bulgariske
Regeringsparti, maa modtages med stor
Mistro. Det er uhyggelige Ting,
som er foregaaet og endnu
foregaar dernede, og Magthaverne gør
alt for at opretholde den mest
hensynsløse Censur, som allerede i
lange Tider er praktiseret overfor
alt, hvad der angaar Meddelelser
til Udlandet. Men saa meget er der
i alt Fald sivet ud, at den
uhyggelige Daad i Sofia Katedralen er
bleven efterfulgt af en frygtelig
Terror, rettet mod alle dem, som
paa nogen Maade kan mistænkes
for at tilhøre de oppositionelle
Grupper. Ca. 500 Mennesker,
Kommunister og Medlemmer af
Agrar-partiet, er blevet myrdet af de
fascistiske Bander i Dagene efter
Attentatet.

Denne Maade at opretholde den
truede Orden paa vil selvfølgelig
komme til at udløse sig i nye Vold-

Statcn ei oprindelig opstaaet
ved, at en Stamme — eller
overhovedet en Oruppe — har
undertrykt en anden Stamme og gjort de
Besejrede til Slaver. Naar flere
saadanne Stammer ad krigerisk
eller fredelig Vej slutter sig sammen,
fremkommer der et
Samfundsle-gcme af anselig Størrelse, dette
Samfund staar under ensartet
Ledelse og opviser en social Deling i
to (eller flere) Klasser. Herskende
og Beherskede, Udbyttende og
Udbyttede.

Staten er altsaa først og
fremmest en Organisation, der bestaar
af forskellige sociale Lag:
Klasserne eller Kasterne ..., som mer
eller mindre bevidst føier sig ledede
af ganske modsatte Interesser.

For nu at kunne opretholde dette
paa gyngende Grund rejste
System, udkræves en ordnende Magt,
Statsmagten. Og Statsmagten er
simpelthen i Begyndelsen den
udbyttende Klasses Organisation,
denne Klasse, der har en levende
Interesse af Statens Opretholdelse,
og som samtidig sidder inde med
Magten dertil, — netop ved sin
Organisation. som den udbyttende

Klasse mangler. F. Mäller-Lyer.


Staten har ikke været til i alle
Tider. Der har været Samfund, der
kom ud af det uden den og ikke
havde nogen Anelse om Ståt og
Statsmagt. Paa et bestemt Trin
af den økonomiske Udvikling, som
var nødvendig forbunden med
Spaltning i Klasser, blev ved denne
Spaltning Staten en
Nødvendighed. Vi nærmer os nu med raske
Trin et Udviklingstrin af
Produktionen, paa hvilket disse Klasser^
Tilværelse ikke blot har ophørt at
være en Nødvendighed, men bliver
en ligefrem Hindring i
Produktionen. De vil falde ligesaa
uundgaaelig som de tidligere opstaaede.
Med dem falder uundgaaelig
Staten. Det Samfund, som ordner
Frembringelsen fra ny, paa
Grundlag af Frembringernes frie og lige
Association (Sammenslutning),
flytter hele Statsmaskinen derhen,
hvor den da vil høre hjemme: i
Mu-sæet for Oldsager, ved Siden af
Rokkehjulet og Bronceøksen.

Fr. Engels.

somheder, nye Katastrofer, som
igen vil komme til at koste
Hundreder af Mennesker Livet.
Attentatet i Sofia var et Svar paa den
tmienneskelige Voldspolitik, som
den siddende Regering har ført
mod sine politiske Modstandere,
siden den i Aaret 1923 styrtede
Stambuliski. Den har indført
Mordet som politisk Kampmiddel, og
den høster nu kun de naturlige
Frugter af sin Taktik. Saa vildt,
saa primitiv og umenneskelig som

i Bulgarien føres den sociale Kamp
ikke i noget andet Land, og
Skylden derfor maa lægges paa det
fascistiske Bøddelvælde, som
Landets Overklasse efter berømte
Forgængeres Mønster har oprettet til
Beskyttelse for sine Positioner mod
Trykket nede fra.

Husk at forny Abonnenment for April Kvartal

Undertegnede tegner herved Abonnement paa „Solidaritet" for
April Kvartal 1925.

Beløbet 35 Øre "f"’

brdrft upkrwtt

Navn:

Stilling:

Adresse:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 16:33:06 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/solidarit/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free