- Project Runeberg -  Solidaritet: Organ för den syndikalistiske Arbejderbevægelse i Danmark /
6:2

(1925)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22. Side

SOLIDARITET

J. A. Hansen og Smedene.

Nr

Nævner man I. A. H. i Forbin-TlJ
deise med Smedene, er det paa nu-ty*
værende Tidspunkt kun 1. a. H ,’ 1
som betyder noget; Smedene er’ ’
kun til for hans Skyld, kun deres
penge regner dette Lakaj redskab
med. En Tanke, som det store
Flertal indenfor Jernindustriens
Arbejdere er fuldt fortrolig med og
ikke kunde tænke sig det
anderledes. skont det kun kan føre fra
Nederlag til Nederlag. Den Kamp.
som har været ført i 3 Maaneder
hvis det da kan kaldes Kamp — har
da ogsaa formet sig som et
stor-slaaet Skuespil, hvor Arbejderne
har spillet Rollen som Jeppe paa
Bjerget med I. A. H. som Baronen.

Først stilles Forslag, som paa
det kraftigste anbefales af I. A. H..
Efter dette skulde Smedene intet
have; 2 Maaneder senere stilles et
nyt, ligeledes med Anbefaling til
Vedtagelse. Efter dette skulde de
heller ikke have noget, men nu var
der tilstrækkelig Jordbund for at
faa det vedtaget, nu var de sultne
og dermed møre, saa der kunde
bydes dem, hvad det skulde være. Det
var da ogsaa naturligt, at efter 3
Maaneders Sultekrig stilles der
med et Forslag, som ikke byder 1
Øre mere i Løn, ikke engang
Dækning for Dyrtiden, og naar der
staar i „Social-Demokraten", at
Smedene fik dette, da er det en
dundrende Løgn. I § 3, som
omhandler Lønvilkaarene, staar:

Ved Arbejdets Genoptagelse
forhøjes Minimallønnen til 80
Øre for de Organisationer
indenfor Centralorganisationen,
hvis Overenskomst£r
indeholder Bestemmelser om Minimal-

ten.

r i
For unge Svende det første

Aar efter Læretidens Udløb er
Minimallønnen 4 Øre lavere. —
Ligeledes forhøjes
Mindstebe-talingen for Timelønsarbejde
til 105 Øre. Disse Satser
forhøjes fra l. August med 3 pCt.,
dog saaledes, at Satsen 105
Ore ved denne Forhøjelse
bfi-ver staaende for nye
tilkommende unge Svende det første
Aar efter Læretiden.
§6 lyder:

Forslagets eventuelle
Vedtagelse sker under Forudsæt-

af Arbejdets
Genoptagelse Tirsdag den 2. Juni, og
hvis ikke saadan Genoptagelse
af Arbejdet sker, er begge
Parter lost fra deres eventuelle
Forpligtelser efter nærværende.

Dette passer saa udmærket med
I. A. H.s Udtalelser til
Kapitalistpressen, da han sagde, at
Arbejdsgiverne kunde faa Smedene i
Arbejde igen, hvad Dag de ønskede
dette, uden at koste Arbejdsgiverne
en eneste Øre mere i Timen. Naar
man ved, at Gennemsnitslønnen
ligger 40 Øre over Minimallønnen,
og Gennemsnitsfortjenesten er 189
Øre i Timen, vil enhver ogsaa
kunne se, at de Forhøjelser og
Fordele, Smedene har faaet, kun cr
paa Papiret, Lønnen bliver den
samme, som den var inden
Overenskomsten.

I. A. Hansen kunde notere en
Sejr til — han havde holdt Ord, da
han garanterede Arbejdsgiverne en
ny Overenskomst uden
Lønforhøjelser.

Hvorfor blev da dette
nedværdigende Forlig vedtaget af Smedene?

§ 6 bebuder jo Arbejdets
Genoptagelse den 2. Juni, hvis
Overenskomsten vedtages, og Udsigten til
at komme i Gang igen, efter i 12
Uger at have suget paa Lappen,
var ret naturligt stor.

1. A. Hansen, sammen med
Arbejdsgiverne og De samvirkende
Fagforbund, brugte Sultepisken
over Arbejderne, indtil disse vilde
makke ret, et Vaaben, som de
gennem Aarene har faaet en vis
Færdighed i at bruge. Smedene kom
ikke i Arbejde 2. Juni, trods
Vedtagelse af Overenskomsten. § 6
var kun paa som Lokkemad, først
naar Arbejdsgiverne ønsker det,
kommer vi ind igen, men heller ikke
en Time før.

Arbejdsmændene, som krævede
et Tillæg til Lønnen og vilde sætte
Magt bag Kravet, fik vel nok den
største Modstand i 1. A. H., da han
lovede Arbejdsgiverne, at samtlige
Arbejdsmænd godt kunde undværes
paa Støberierne og
Maskinfabri-kerne, skønt disse dog tæller 2700
Mand, Smedene havde før kunnet
arbejde — (som Skruebrækkere)
— og Formerne havde allerede
lovet at arbejde uden Arbejdsmænd.

Efter dette er det intet Under, at
Arbejdsmændenes Overenskomst
blev, som den blev, I. A. H. har den
største Skyld deri.

Hvor længe mon denne Gut vil
blive taalt som Arbejderfører?

Tiden maa vel snart være moden
til at rense ud blandt Slynglerne,
saaledes at Kammeratskabet og
Solidaritetens Aand kan komme i
Højsædet. Först da kaii
Arbejderne begynde paa Socialismens
ærefulde Værk.

Se her!!

Kammerater i Revolutionær
Arbejderforbund kan Fredag
d. 26. Juni fra 6-8 Aften købe
nogle paa Kontoret staaende
Effekter.

EN JUDAS

I de sociale Kampe, sotn bliver
ført mellem Under- og Overklasse,
viser der sig Gang efter Gang en
Type, som hverken ejer Moral
eller Forstaaelse, Personer, som kan
tiltrues all, blot det gaar ud paa at
skade andre. Denne Type kendes
ogsaa i nationale Krige.
Behandlingen, der kendes saa godt, faar de
først fat paa saadan en Gut, der er
falden Kammeraterne i Ryggen,
bliver han overladt til Satans
Forgodtbefindende. Dette har
Præsters, Regerings- og alle
Kampfællers Velsignelse, og Døden
synes dem næsten for mild en Straf.
I de sociale Kampe ser vi de
samme Mennesker med et helt andet
Syn paa Moral. Forræderen, som
før faldt Kammeraterne i Ryggen,
og hvor ingen Straf var haard nok,
han skal i de sociale Kampe ræk-

Til,, Solidaritet"s Læsere

Da Revolutionært Arbejderforbund bestemte sig til
at udsende „Solidaritet" rra Januar, mente vi os stærke
nok til at klare det Offer af Penge og Kræfter, der
skal til for at udsende et Blad, som paatager sig at
være Syndikalismens og dermed de Fattiges Talsmand
mod det brutale System og dets Lakajer; dog regnede
vi ikke med at komme i Lock-out i flere Maaneder,
hvorved den økonomiske Støtte til Bladet maatte
ophøre, og den kunde ikke undværes.

Hvor nødvendigt og berettiget Bladet er, ses vel
bedst af den meningsløse Udsultningskrig, som
Arbejderne blev drevet ud i, og som Arbejdernes Ledere
intet Modtræk, havde eller turde bruge overfor, da det
er de samme Mennesker, som har paataget sig at føre
Arbejderne frem til Sejr, der samtidig sidder som Statens
og Kapitalens Repræsentanter.

Da Bladet nu ophører at udkomme, og Syndikalismen
saaledes intet Organ har i Danmark, haaber vi, at de
Kammerater, som havde tilsluttet sig vor Bevægelse og
vort Blad, fortsat vil støtte os i Arbejdet for
Syndikalismens Udbredelse.

Med Haab om, at det ikke maa vare saa længe,
inden „Solidaritet" igen er ude blandt Arbejderne,
slutter vi indtil videre med Tak til alle Bladets Læsere.

Red.

kes en hjælpende Haand og
beskyttes som en Helgen, der er
uerstattelig for Samfundet, nu er der

kun godt at sige om ham.

Her udsteder Arbejderføreren
Steincke Parole til Arbejderne om
at danne Ordenskorps til
Beskyttelse for Forræderne. Var
Arbejderkorpset bleven til Virkelighed,
havde dets naturligste Arbejde
været at hænge saadanne Gutter op i
Lygtepælene til Skræk og
Advarsel for andre af samme Kaliber.

En stor Del af dem er til at faa
Ram paa uden at gøre sig megen
Ulejlighed, nemlig de Handlende,
og dem er der ikke saa faa af, der
ynder at falde Arbejderne i RyK.
Ren. Saaledes har Urtekræmmer
Hans Clausen, Holbergsgade 18.
Telf. 611972 og Am. 1946 x ment
sig berettiget til at optræde som
Forræder under Kampen. Hvilken
Skade kunde Arbejderne ikke
til-foje saadan en Gut som Vederlag
for hans Judasgerning, ingen
Arbejder kan da uden Skam handle
hos saadan en Gris. Hvilke Kvaler
kunde de ikke forvolde ham, hvis
de begyndte at bestille Varer
omkring til opdigtede Personer.
Tænker "han slet ikke paa Tiden efter
sin Handling, eller tror han, at
de, han hjalp under Strejken, vil
føde ham Resten af sit Liv, gør han
det, er han vist ogsaa den eneste.

Mange Snyltere lever højt paa
Arbejdernes Uvidenhed om
Anvendelse af Boycotning og Sabotage.
Hvor dette er bleven brugt, har det
altid vist sig at være et virksomt ~
Middel.

Paa nogle Gummiplantager
udbrød Strejke, Arbejderne paa en af
dein mente at have Fordel af at gaa
ind igen og saa benytte Sabotage i
Kampen. Samme Dag blev der
opstaaet Plakater, hvorpaa der stod
følgende: Stik ikke Kobbersøm i
Gummitræerne, da disse saa vil
visne.

Kort Tid efter visnede alle
Træerne i denne Plantage, men
Arbejderne i Plantagerne fik saa ogsaa
deres Krav opfyldt.

Brug Sabotage overfor
Forrædere og Modstandere og lad dem
betale Krigsomkostningerne.

I. Å. A.s Kongres

I. A. A. og den
syndikalistiske Ungdom.

Arbejderklassens faglige
Organisationer bliver stadig fornyet
gennem Tilstrømning af Ungdom.
I Stedet for dem, som graaner i
Kampen, som trættes eller falder,
kommer Proletariatets Ungdom,
som tilfører Organisationerne sin
friske Energi, Tro og
Hengivenhed og derved udgør Avantgarden
ved alle Arbejderklassens Kampe
mod Kapitalismen. Den
syndikalistiske Ungdom udgør desuden
Kærnen, hvortil Proletariatet
sætter alle sine Forhaabninger for
Frihedens og den sociale Ligheds
Sejr. da de Unge uden Tvivl bliver
de Mænd, som engang paa lægges
det tunge Ansvar fur den endelige
Kamp for Frigørelsen og
Opbygningen af den nye paa Basis af
Behovet opbyggende
Samfunds-Økonomi.

I Betragtning af dette Synspunkt
bør I. A. A. og dens tilsluttede

Landsorganisationer have til
Opgave at fremme den
syndikalistiske Ungdomsbevægelses Vækst og
udvikle saavel den Følelse af
Ædelmod og Højsind, som
Solidaritetens "g Offervillighedens
Aand vække Hengivenhed for
nyttig Arbejde, fremskabe Interesse
for Indblik i
Produktionsteknikken samt for Studier af særskilte
økonomiske Problemer, for at den
i den nærmeste Fremtid kan
benytte sig af sin tekniske og
økonomiske Uddannelse «’g Duelighed for
dens egen Klasses Frigørelse.

For at kunne virkeliggøre denne
Opgave forslaas: a) Oprettelse af
særlige Skoler eller Studiekursus,
hvorigennem Ungdommen kan
tilegne sig alle tekniske Kundskaber
i sit Fag og lære at kende
Grundvolden for den samfundsmæssige
Økonomi; b) Fremme Udgivelse af
Bøger «g Brosjurer. hvori
Problemet bliver behandlet paa en
Maade, som er afpasset efter
Ungdommens Opfattelsesevne og
Udrustning. Tidsskrifterne for Kainp og
Polemik tager sigte paa hele
Arbejderbevægelsen og er derfor ik-

ke særligt egnet til dette Formaal;
c) Iværksættelse af
Oplysnings-propaganda, som er det eneste
Middel til Bekæmpelse af den
borgerlige Ideologis legemliggjorde
Rester, hvorpaa Herrevældets og
den herskende Stats moralske
Prestige er opbygget; d) Energisk
Virksomhed for at trække
Ungdommen væk fra Sportsidiotiet, da
Sporten er et Middel i
Kapitalismens Hænder for at fjerne
Ungdommen fra Klassekampen og
holde den borte fra en højere
aandelig Udvikling, samt gør den til et
mekanisk ubevist Redskab i
Kapitalismens Hænder, i Stedet for til
tænkende og handlekraftige
Mennesker; e) Opmuntre Ungdommen
til i rette Tid at deltage i de
økonomiske Kamporganisationer, saa
at alle som en deltager i Arbejdet
efter Evne og Anlæg og beriger
Organisationerne med gode
Elementer, for at disse kan bevares
fra en steriliserende Indflydelse,
som ikke længere genspejler
Arbejdermassernes Tænkning og
Vilje; f) i de Lande, hvor der
endnu ikke findes syndikalistiske

Ungdomsbevægelser, at sætte al
Kraft ind paa at skabe en saadan
Bevægelse; g) at forene
Ungdommen over Staternes Grænser
igennem internationale Konferencer.

Resolutionen om Kampen mod
den internationale Reaktion.

Kongressen betragter den
elementære Ytrings-, Trykke- og
Forsamlingsfrihed som en
nødvendig Forudsætning for
Arbejdernes Kamp. Denne Frihed er
Resultatet af tidligere Revolutioner,
og dens Forsvar eller Generobring
er altid afhængig af den Kraft,
som det organiserede Proletariat
kan præstere Den er en kostbar
Arv, som stadig maa udvides og
aldrig bør udleveres til nogen som
helst Regerings
Forgodtbefindende. Kongressen hævder den
Opfattelse, at de revolutionære og
antiautoritære Fagorganisationer,
som er tilsluttet I. A. A., er
beskyttet gennem sig selv mod
enhver Fare for Kompromis med
Partier og Organisationer, som
stræber efter Magten ogsaa om
deres Veje falder sammen med

andre politiske Kræfter i Kampen
mod et militært eller borgerligt
Diktatur. Angaaende Kampen mod
det bolschevistiske Diktatur er
Kongressen af den Mening, at
ethvert Samvirke med statelige
Elementer er umulig, selv om
Samarbejdet er af tilfældig Art. Den
mulige Enighed om Vejen i en vis
Hensigt maa ikke skabe den
Illusion hos Proletariatet, at det
borgerlige Demokrati, hvor
revolutionært det end kan faa Indtryk af at
være, nærer noget Ønske eller har
Interesse af at vende tilbage til
sine gamle revolutionære
Traditioner.

Arbejderklassens Modstand har
som organiseret Kraft i sociale
Kampe til og med gjort det
liberale Bourgeoisi til Diktaturets
Støtte og medansvarlige, selv om
det teoretisk tager Afstand fra
Diktaturet.

Kongressen hævder den
Opfattelse, at Proletariatet bliver
bedraget. først naar det i Stedet for at
udnytte de eventuelle Virkninger
af den demokratiske Opposition
mod et eller andet Diktatur, bliver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 16:33:06 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/solidarit/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free