- Project Runeberg -  Solidaritet: Organ för den syndikalistiske Arbejderbevægelse i Danmark /
6:4

(1925)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har Arbejderne imidlertid
forstaaet, at for at bevare deres
Uafhængighed og deres Værdighed
maa de trodse, ringeagte og
foragte alle de Fordele, alle de
Imødekommenheder, der har en
fremmed Kilde, ikke skyldes de
organiseredes egne Anstrengelser eller
Arbejdernes Solidaritet.

Den revolutionære Syndikalisme
har lært de paa økonomisk
Grundlag organiserede Arbejdere kun at
stole paa deres egne Kræfter til
Opdragelse, Organisation og
Handling og til at opnaa hos
Arbejdskøberne og Magthaverne de
øjeblikkelige Indrømmelser, som de
forlanger.

De smukkeste Teorier oyer
Klassekampen blegner ved Siden af den
fornemste Klasse-Handling, der er
den faglige og revolutionære
Arbejderkamp mod Udbytningen.

Dersom Arbejderne ved den
syndikalistiske Opdragelse har kunnetv
tilegne sig Videnskaben om deres
Ulykke", vil de i Virkeligheden kun
stole paa sig selv i Arbejdet for at
gøre Ende paa denne Ulykke.

Yvetot.

Den revolutionære Syndikalisme
vil søge at forene alle udbyttede,
uden Hensyn til deres Race,
Nationalitet, filosofiske, religiøse eller
politiske Overbevisning, til fælles
Kamp for deres fælles Interesser.
Men hvilke er da disse fælles
Interesser? Selvfølgelig den størst
mulige Frihed, økonomisk saavel
som moralsk og politisk. Nu er
Frihed imidlertid kun et tomt Ord, saa
længe nogle faa er Herrer over
Ar-bejdsmidlerne, d. e. Jorden og
Maskinerne. Arbejderne maa
derfor søge i saa vid Udstrækning som
muligt al gøre sig til Herrer over
Arbejdsmidlerne og
Arbejdsvilkaa-rene, og deres endelige Maal maa
være al blive eneraadende over
Arbejdsmidlerne. Dette er
Arbejderklassens Maal, det er den sociale

Revolution. Lønslaveriets
Afskaffelse.

At naa dette Maal er en
økonomisk Opgave, og Arbejderklassens
Kamp bliver altsaa en økonomisk
Kamp.

De samvirkende FagMiiÉ
Lederklike.

Udmeldelse maa nu «sere
Løsenet.

I sidste Nummer af Solidaritet
belystes det, at gennem Tiderne
og i alle Kulturperioder var alle
Værdier og Livsfornødenheder
for Menneskenes Eksistens skabt
af Arbejderne, altsaa ved deres
Produktivkraft. Man saa tillige, at
disse gennem Aarhundreder er
blevet snydt og bedraget af de til
enhver Tid opfundne Systemer og
disse Systemers Haandlangere,
hvilken Maske de end iførte sig.

Ved Nutidens centralistiske
System, der er gældende for den
nuværende Fagbevægelse,
Centralorganisationen „De samvirkende
Fagforbund", er det derfor en
Nødvendighed at analysere, hvori
dette System bestaar, samt hvor
denne Organisationsform efter en
Menneskealder har ført
Arbejderne hen samt den i
„Social-Demo-kraten" ofte udskregne Taleform:
Vi er Arbejdernes ansvarlige
Repræsentanter (Førere).

Hvad er da Centralisme —
Centralisme er Midtpunktet for en
Styrelses Funktion, hvorfra dens
egenmægtige Bestemmelser
udgaar og atter efter Beregning
føres tilbage.

Ved den mest tyranniske
Lederform har disse saakaldte Førere
forstaaet at tilrane sig enhver
Bestemmelse over hvert enkelt
Medlem, ja endog over ethvert
Forbund, der staar under deres
Formynderskab, idet et hvilket som
helst Medlem ikke har den mindste

Medbestemmelse i denne
saakaldte Hovedorganisation, en større
Magtbrynde gives næppe.

Disse Overløbere, der raaber om
direkte Valgmaade, er de første til
at sætte en Skanse derfor, idet det_
nemlig er gennem 3. eller 4. Led, ^
at disse Ledere sættes ind.
Over-lederne paa Toppen vælger
nedefter Ledere, og disse Ledere væl-i
ger igen Ledere, hvorfor det er(
Naivitet af dem, der stadig bilder}]
sig ind, at dette System kan
ændres, i hvert Fald ikke i en
Menneskealder. Der spørges om Bevis
herfor Taabe, har du endnu ikke
faaet gnedet Søvnen af Øjnene,
kan du endnu ikke se, at
Personen pan Toppen er den samme som
for Aar siden, og Personerne ved
Siden af ogsaa >_r de samme, de
gaar stadig igen som
Tordenskjolds Soldater.

Hvad disse saakaldte Førere
kan og tør tillade sig overfor dem,
der dyrt maa betale for deres
tvungne Makkerskab, er i
Grunden forbavsende, naar man til
Eksempel læser i Beretningen fra
D. s. F.s Generalforsamling,
finder man en Pasus, hvor de bl. a.
skriver: Hvis Forretningsudvalget
skønner det nødvendigt, skal
Meddelelse oin de enkelte
Organisationers vedtægtsstridige Optræden
kunne fremsættes i Partiets
Presse, de enkelte Medlemmer (altsaa
den menige Arbejder) har ikke
tilstrækkelig Viden om Købeevnen
hos den danske Krone, ej heller
om Overenskomst-Resultatet
forøger eller forringer hans Løn,
dertil er hans Blik for tilfældigt.

Hvis ikke dette maa kaldes en
Frækhed, da skal der meget til for
at naa til Frækheden. Ovennævnte
Passus siger altsaa, og siger det
klart, at hvis et Forbund, der staar
tilsluttet og dermed ogsaa er
underkastet D. s. F.s Love, vil
forsøge paa at hæve Medlemmernes
Løn, da er de forbudt dette og skal

altsaa tvinges til at arbejde for
den Løn, som disse Pampere
sammen med Arbejdsgiverne er blevet
enige oin.
, Lad os nærmere analysere, hv.id
denne Hovedorganisation for
Fag-’ foreningerne, de saakaldte
ansvarlige, igennem de sidste 30 Aat
•iår formaaet at skaffe Arbejderne
’ Har man i Historien set en
Ar-I bejdsløshed som de sidste Aar?
$Nej, aldrig! Aar efter Aar har der
gaaet 10, 40, 60, 80, ja 100,000
ledige, udsat for Sultelidelser, hvor
Hustruer og Børn med spørgende
Blikke saa paa deres Forsørger,
naar han kom hjem efter forgæves
at have været ude at prøve paa at
finde Arbejde; men nej, alt var
lukket for ham, der var ikke Brug
for ham, Profiten var ikke
tilstrækkelig stor for Arbejdsgiveren
til, at det kunne betale sig for ham
at sætte en større Styrke ind, dein,
der stod paa Fabriken, arbejdede
tilstrækkelig til at give ham de.
10,000 Kr., han skulde bruge
aarlig for at leve. I Virksomheder,
hvor der var større Chancer, kunne
Overskudet endda beløbe sig op
til 50, ja 100.000 for et Aar, ja, der
er endda Steder, hvor Udbyttet har
været paa en kvart til en halv
Million og derover; hvilken
Vandalisme i Produktionslivet.

Har disse dine saakaldte
Repræsentanter talt for dig eller belyst
dig om disse Forhold? Nej, det
har de ikke, det rører dem ikke et
I .!•,. ed. de er j-, f-.vi gei, de
har deres behagelige Stillinger,
den ene i Hovedledelsen for De
samvirkende, den anden er i
Repræsentantskabet, den tredie er
Hovedkasserer, den fjerde
Sekretær, den femte Forretningsfører,
og den sjette er noget andet. En
endeløs Lederklike gaar igen, og
ingen af dem er til at ryste af sig,
alle er de fastlønnet for at skulle
skaffe dig det, som du ikke faar.

Tag en Bedømmelse af Bolig-

forholdene. hvilke Forhold maa
Masser af Arbejderfamilier lier

leve under, ja, i flere af de sidste
Aar er Titusinder af Familier uden
Bolig, hvor mange maa ikke
kampere i Træskure i en Kolonihave
eller har maattet ty til Bekendte
eller lignende, hvor i Masser af
Tilfælde flere Familier endda med
en større Børneflok maa dele en
ussel gammel og lille Lejighcd
med et eller to Rum, dette bydes
der Arbejdere og tør bydes dem.
Mange af disse har endda ved sit
Slid gennem flere Aar bygget flere,
ja, maaske en Snes af Huse, og
dog har han ikke et Rum, han kan
kalde for sit eget, men tværtimod
er klædt af til Skindet, mens
Overklassens Snyltere i Massevis
disponerer over Nutidens Komfort af
herskabelige fem til ti Værelses
Lejligheder. Mere infamt
gennemført Snyderi har der ikke i
Verdenshistorien været præsteret; —
man maa vilkaarligt udbryde: Gud
hjælpe os for Ledere’ Det er
altsaa bleven Resultatet af en
Menneskealders fagligt
Organisationsarbejde. — Tiden maa nu have
belært hver enkelt om. at det ikke
nytter at stole paa Ledere alene,
men selv møde op til
Generalforsamlinger og Møder og selv tage
Del i de foreliggende Sagers
Behandling. —

Der bliver hævdet — og med
Rette: — Lederne paa Toppen
saboterer ethvert Forslag og
ignorerer enhver Beslutning, der tages;
javel, men hvorfor kaster du saa
ikke dene Lederklike paa Porten?
Hvorfor vil du vedblivende staa
under deres Formynderskab?

Hermann.

Medlemmer af Revolutionær
Arbejderforbund, som nu har Gaeld til
Bevegelsen, bedes snarest betale, da
Regnskabet skal afsluttes. Kontoret
aaben Lørdag Aften mellem Kl. 6—8.

Udvalget.

res til det internationale
Udbyttervældes Rovhunger. Samtidig
betyder Overenskomsten en
skæbnesvanger Styrke tilført den
internationale Reaktion i alle Lande og
fremmer paa alle Maader det
gensidige Folkehads forbryderiske
Værk.

For Arbejderklassen i alle
Lande brændemærker Kongressen den
skammelige Taktik fra de
saakaldte Arbejderpartier og deres
reformistiske faglige Halehæng,
som ved sin Tilslutning til denne
Overenskomst fremmer den
imperialistiske Reaktions Planer over
,lele Linien, medens de samtidig
gav den ejendomsbesiddende
Klasse Mulighed for paa en uhørt
Maade at trække Fordele paa
Bekostning af de brede Massers
Elendighed trods
Dawesoverens-k°msten.

Trofast mod den I.
Internationales Principper hævder
Kongressen. at det internationale
Prole-,anats interesser er diametralt
modsat,

at ethvert Samvirke mellem
Kapitalismens og
Arbejderklassens Repræsentanter, som drives
af de saakaldte Arbejderpartier,
üf den Grund maa føre til en
fuldstændig Prisgivelse af
Proletariats Befrielsestanker. Kongressen
appellerer til alle
l.andsorganisa-,ioner, tilsluttet I. A. A., om at
ig.ingsa.|tc cn stor agiagt
propaganda blandt alle Verdens
Arbejdere for at klarlægge
Kapitalismen* imperialistiske Politik i
üa-^•soverenskomsten. for at dc kan

e ’ Stand til gennem fælles Ak-

tioner at møde den Fare, som truer
dem.

Resolutionen angaaende den

internationale Virksomhed.

For at skabe et solidt Grundlag
for I. A. A.s Virksomhed foreslaar
Kongressen:

1) at enhver Laudsorganisation
i I. A. A. nedsætter en
international Aktionskomité med Bureauets
Medlem eller hans Suppleant i
Spidsen. Denne Komité udfører
det nødvendige Arbejde for at
skaffe praktisk Hjælp til alle
Bevægelser og enhver Agitation, som
i det enkelte Land overskrider
Landets Grænser;

2) at den Landsorganisation,
som er i direkte Behov for Hjælp,
sætter sig i Forbindelse med I. A.
A.s Sekretariat og meddeler om
Krisens Beskaffenhed, og paa
hvilken Maade den anser, at
Hjælpen fra 1 A. A. kan være mulig;

3) I. A. A.s Sekretariat sender
saa straks alle nødvendige
Opgaver og Forslag, som er kommet
det i Hænde, eller det, som
Sekretariatet anser maa være
formaals-tjcriiige til alle internationale
Aktionskomitéer for de tilsluttede
Organisationer, eller hvor
saadanne ikke findes til
Organisationen selv.

4) De internationale
Aktionskomitéer bør i Forhold til Arten af
den Virksomhed, de agter at
iværksætte, søge Samarbejde med
de faglige Arbejderorganisationer
eller andre revolutionære
Sammenslutninger.

5) De internationale
Aktionskomitéer afgiver til sine respek-

tive Landsorganisationer Rapport
over sin Virksomhed mindst en
Gang om Maaneden. En Afskrift
af denne Rapport skal indsendes
til 1. A. A.s Sekretariat. Det siger
sig selv, at de internationale
Aktionskomitéer træder i
Virksomhed uden at vente paa
Rundskrivelse eller Opfordring fra I. A. A.
ved saadanne Tilfælde, som
bekendtgøres igennem
Telegrambureauerne og derved kommer til
hele Verdens Kendskab, og som
er af cn saadan Art, at et
øjeblikkelig Indgreb fra Proletariatets
Side er nødvendigt.

Manifest mod Krig.

Kongressen beslutter at
opfordre de tilsluttede
Landsorganisationer til overalt i de forskellige
Landes Byer og Stæder at afholde
antiniilitære Møder 4en første
Søndag i August Maaned i
Anledning af Verdenskrigens Udbrud.

Disse Møder kan ogsaa ordnes
fælles med andre Organisationer,
som ikke kan gøres ansvarlige for
Verdenskrigens Udbrud.

Industrielt Sambarbejde
mel-lem de syndikalistiske
Industrifederationer.

Kongressen beslutter til at
begynde med at oprette tre
internationale Sekretariater, nemlig:

1) Et internationalt Sekretariat
for Sømændene gennem
Sømands-forbundet i N. S. V., Holland;

2) et internationalt Sekretariat
for Bygningsarbejderne gennem
Bygiiingsnrbejderforbundet i C. G.
T., Portugal;

3) et internationalt Sekretariat
for Metalarbejderne gennem Me-

talindustriarbejderforbundet i F.
A. U. D., Tyskland.

1. A. A.s Sekretariat skal hellige
sin Opmærksomhed paa
Dannelsen af lignende Sekretariater for
andre Industrier, efter som det
bliver muligt.

En internationational
Studiekommission.

1 Betragtning af, at
Verdenskrisens Udvikling bringer
Proletariatet i alle Lande nærmere den
praktiske Løsning af de politiske og
økonomiske Problemer, som fører
til Arbejdernes fuldstændige
Fri-gørelse;

at Studiet af disse Problemer
derfor bliver en absolut
Nødvendighed for den revolutionære
Arbejderbevægelse;

beslutter Kongressen at oprette
en international
Studiekominis-sion, som har til Opgave: at
udgive en Serie Skrifter over
Arbejderbevægelsens forskellige Sider,
om Kampen mod
Verdenskapital-ismen og Løsningen af de
politiske, økonomiske og sociale
Problemer. 1. A. A.s Sekretariat faar
til Opgave ai sørge for. at
Publiseringen af disse Monografier
foretages til de fleste mulige Sprog,
enten igennem Sekretariatet eller
igennem de tilsluttede
Landsorganisationer.

Financieringen af I. A.

For at L*~A. A. skal kunne
udvide og uddybe sin internationale
Virksomhed, stille sin skriftlige
Propaganda paa et solidt Basis,
saa at dens periodiske Publika-

tioner kan udkomme regelmæssig,
for at 1. A. A. skal kunne deltage
i den revolutionære Syndikalismes
Virksomhed i alle Lande og sættes
i Stand til at styrke og uddybe
den revolutionære Syndikalismes
Idéer i de Lande, hvor vore Idéer
og Taktik er svagt repræsenteret,
for at 1. A. A. skal blive i Stand til
at kunne besvare de Raab paa
Solidaritet, som rettes til den,
beslutter 1. A. A.s 2. Kongres:

1) at hvert Medlem tilhørende
en Organisation, som er tilsluttet
I. A. A., betaler en aarlig Afgift af
ti amerikanske Cents til 1. A. A.s
Kasse eller en tilsvarende Værdi i
det respektive Lands Valuta;

2) at dette Bidrag opkræves af
hver Landsorganisation gennem
de lokale Organisationer;

3) at et særskilt Mærke udgives,
som indklæbes i Medlemsbogen;

4) at Landsorganisationen hver
Maaned eller mindst en Gang i
Kvartalet sender de indkomne
Midler til 1. A. A.s Sekretariat;

5) at af de til 1. A. A. indkomne
Midler skal en Trediedel benyttes
til et internationalt
Solidaritetsfond og de to Trediedele til
Propaganda,

6) at naar nogen af de
tilsluttede Organisationer af 1. A. A.
bliver paalagt at udføre Propaganda
for I. A. A.s Regning, skal de
dermed forbundne Udgifter tages af
Organisationernes internationale
Bidrag;

7) at Pengemidler fra det
internationale Solidaritetsfond kun
kan udleveres til ansvarlige
Organisationer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Feb 16 03:25:03 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/solidarit/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free