Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jo, han er god, rigtig en af de udspekulerede,
tænkte Sine Filipsen.
«Jo da, værsaagod;» men Sine var vred, snudde
raskt ryggen til og skar op brød, saa det susede.
Og siden var han, ikke to gange — nei, sandelig
var det ikke tre gange, og det i løbet af fjorten
dage, ude i haven for at se paa hendes
plantninger.
Og en gang raabte han fra vinduet: «Deiligt
veir idag, frøken!» Og den lille magre, udkjørte
Sine Filipsen laa og kunde ikke faa sove om
natten for al den kjærlighed. En gang foldede
hun hænderne og takkede Gud, fordi alt var saa
deiligt.
Og om dagen tindrede øinene, og foden fløi
lettere trapperne op og trapperne ned. Jo
—-jo san!
Men ikke et ord turde hun sige til fru
Man-gor. Tante Mangor, som var saa streng
ligeover-for saadant noget, hun var istand til at jage hende
ud af huset, fik hun idé om en saadan stormende
kurtise.
Den hele dag slap ikke Sine Filipsen
skolelærerens vindu af øie eller tanker. Havde han
gardinet oppe, vilde han have udsigt til haven og
hende i det længste, var gardinet nede, saa maatte
han endelig engang bryde overtvert og arbeide.
Stakkaren! tænkte Sine Filipsen.
Saa kunde hun ikke længer gaa alene med
sin store hemmelighed. Hun maatte betro sig til
Aagot Monsen, den eneste veninde, der fuldt ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
