Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■vandt fru Mangors bifald. Grunden til denne
■velvilje var først og fremst, at hun havde penge,
mange penge, og dernæst, at det lod til, at hun
ikke vilde gifte sig, men foretrak at holde hus
for sin broder.
«Det er sjelden at finde et fornuftigt
menneske nu for tiden,» sagde fru Mangor, «men jeg
maa sige saa stort et ord, at Aagot Monsen har
forstand.»
Sine gik i to dage og betænkte sig, før hun
turde bede tante Mangor om lov at gaa en tur,
men saa raabte skolelæreren en morgen fra sit
vindu: «Det ser ud til, at iøgen kommer pent op,
frøken,» — saa kunde ikke Sine Filipsen mere, nu
maatte hun have luft! For en saadan tilnærmelse
havde vel aldrig nogen været ude for før.
Om hun fik lov til at gaa en liden tur, bare
en liden stund, ned til Aagot?
«Nei, nu bliver du for svær, det er jo ikke
otte dage siden, du spaserede, — men kan du
være hjemme til klokken syv — du har tre
kvarter at løbe paa —, saa gaa du, ingen skal sige,
at jeg holder dig for strengt.»
Saa pilede Sine nedover til sin veninde og
traf hende heldigvis. Aagot Monsen var en ferm,
stor kvinde med et mandhaftigt væsen og en tryg
maade at være paa, som pengenes rygstød giver.
Sine Filipsen sad der, liden og graa med tindrende
øine, og fortalte sin store historie.
«Det er noksaa rart», Sine Filipsen syntes
i det hele taget, at alting var rart, «det er noksaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
