Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nogen mere kvindelige, nogen fine, smaa blege
— Sine Filipsen kastede et lidet skjult blik paa
sig selv i speilet.
«Ja, jeg kan ikke sige mere jeg, Sine, end at
det kanske var godt for dig, hvis han vilde have
dig, — saa kom du da idetmindste ud af den
trædemøllen hos tante Mangor.»
«Kjære dig, — trædemølle, — jeg er jo
hendes fosterdatter.»
«Ja, det er jo godt; naar du er fornøiet saa,
jeg faar nu høre, hvorledes dette udvikler sig,
for dette, du har fortalt, er jo ingen ting,
Sine-mor.»
Uf nei, Aagot var rigtig blevet saa lei i det
sidste, nei, det havde ikke været det ringeste
morsomt at fortælle hende om skolelæreren. Hun
skulde vist ikke saa snart gaa til Aagot Monsen
igjen. Nei, det var bedre at have det for sig selv,
meget, meget bedre.
I to dage saa hun ikke skolelæreren. Kanske
han var reist bort og vilde skrive til hende.
Sine gik som i en lyksalighedsrus.
Men hele tiden sagde hun til sig selv: Jeg
vil ikke have ham, naturligvis, nei naturligvis, —
men ved siden deraf var det en frydefuld, mægtig
følelse: Jo, jo, jeg vil have ham, •— aa for en
usigelig lykke!
Hvor hun ventede paa postbudet i de dage,
talte minutterne til posten kunde ventes, tænkte
ikke paa andet.
«Idag er det brev — idag — idag.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
