Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da blev livet med engang saa underlig tomt og
tørt. Intet at haabe og intet at længes efter.
Slid ude og skjænd inde, og Sines liv lignede en
ørken. Og Sine blev gammel, hul i kinderne og
gul i huden, men selv saa hun det ikke. Hjertet
var lige ungt og aabent som en blomst i en
kjelder, der strækker sig efter det mindste
sol-streif, — saaledes strakte Sines sind sig efter
kjærlighed.
Men varede de tomme, tørre tider for længe,
blev Sine Filipsen bitter.
Livet kan være brydsomt nok, tænkte Sine,
aa jo, det er noksaa rart, hvad er det, én gaar
og slider for?
Men saa kom de barmhjertige drømme igjen
og tog lille Sine Filipsen i sit skuffende favntag.
Fru Mangors brodersøn kom i buset for en
tid, en ung kavalleriløitnant, bare livsmod, bare
moro. Naar hans sporer klirrede gjennem
gangen, og trappen knagede af hans hurtige skridt,
bragte han som et stormveir af liv. Det var en
tyk, blomstrende ung mand, der elskede denne
verdens glæder, kvinder, vin og et godt bord, og
han opdagede snart, at Sine Filipsens gunst var
nøglen til tante Mangors spisekammer. De faa
stunder, han var hjemme, kredsede han om
kjøk-kenet og Sine som en flue om honning.
Og Sine laa øieblikkelig under; det var ikke
den stille given-sig-hen i bløde stemninger, som
pastoren bragte over hende, det var
kavalleriløit-nantens livsmod, der greb Sine Filipsen med sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
