Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jeg burde hellere gaa barhændt, sagde han, for
hænderne var penere end hanskerne.»
Hansine Meylænder stirrede paa Jenny Vaage.
Hvad var det, — hvad ialverden var det ved
Jenny, som alle herrer likte. Seksten aar, og tre
friere alt!
Og hun, Hansine, var en og firti og havde
ikke havt et eneste tilbud i alle sine dage! Jo,
det vaj.’ nogle kloge mandfolk, der vilde gifte sig
med Jenny Vaage.
«Kan du ikke give mig til et par hansker da,
mama.»
«Synes du ikke, de hanskerne godt kan gaa
an, Hansine?» spurgte fru Vaage.
«Jo, det skulde jeg mene, — for en saadan
ungdom som dig, — takke til skulde du.»
Jenny var atter forsvundet bag portieren inde
i spisestuen. «Skal én ikke have pene hansker,
før én har naaet din ærværdige alder kanske,
tante Hansine,» raabte hun derindefra.
Fru Vaage holdt haanden for munden for
ikke at le høit: «Uf, Hansine, der kan du høre,
hvorledes hun er.»
Hansine blæste og skjød paany albumer og
bøger fra sig.
«Ja, det er ikke greit med den
barneopdra-gelsen,» begyndte fru Vaage, som om hun faldt
tilbage i noget, der altid var i hendes tanker.
«Ja, men du har jo en bog om opdragelsen,»
kom Jennys stemme inde fra spisestuen, «læs i
bogen din, mama.» Fru Vaage fik igjen et lyd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
