Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hele Jennys karakter, der stod paa spil. Aa, denne
gyselige hemmelige forlovelse, som hun vilde
sætte igjennem! Fru Vaage gik til sin mand.
«Om det var muligt at faa sendt Jenny
bort —?»
«Kan du spørge slig?» sagde Vaage, — «ja,
har du nogen overflødig mynt at spendere paa den
ting? jeg har det ikke.»
Nei, hun vidste det nok altfor godt, der var
intet at tage af, det var saavidt, det hang
sammen fra aar til andet. Men hvad skulde hun da
gjøre med Jenny?»
«Ja, du faar holde hende mere i ørene, ■—
det er jo din egen skyld, der ikke har forstaaet
at tage hende paa den rigtige maaden, — det er
jo moderen, der maa greie det.»
Ja, hun vidste det nok, det var hende, der fik
skylden. Og for hundrede gang spurgte hun op
og op igjen sig selv, hvad hun dog skulde have
gjort. Jenny havde havt mængdevis af veninder
paa skolen, havde ofte været buden bort, været
feteret paa børneballerne, fru Vaage havde pyntet
hende som en dukke og frydede sig over den
lykke, hun gjorde. For ikke en eneste en af de
andre var saa i vinden som hendes Jenny. Det
var noget som en stolthed i dette, naar hun var
sammen med andre mødre. Mere og mere rend
af veninder paa dørene, guttefølge paa isen og
guttefølge paa kjælketurer, — hvor fru Vaage
havde moret sig, naar hun saa, at der stod en
tre-fire gutter i portrummet og ventede paa datteren,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
