Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Ja, og saa siger du, jeg overdriver,» sagde
Hansine med funklende øine, — «fru Gran saa
hende selv en nat, hun gik hjem.»
«Aa, Hansine, — Hansine,» fru Yaage
stor-græd, — «aa, jeg staar saa hjælpeløs, — saa
hjælpeløs.»
«Ja, som én reder, saa ligger man, havde jeg
nær sagt, — nei, nei Jetten, jeg mente ikke dig,
— Jenny har vist været et vanskeligt barn alle
sine dage; græd ikke saa da, Jetten, — kjære,
det er ikke saa greit for en moder heller, — og
det er vel ingen ulykke skeet, — faar vi
haabe —»
Jo, jo, det var hendes skyld, det var hun,
der havde ført sit barn ud i dette, bare af
uforstand og forfængelighed, — og nu gik Jenny
tilgrunde, fordi hun ikke havde havt evnen til at
opdrage hende, — og Vorherre vilde kræve Jenny
af hende, —■ og da, — og da, — hvad skulde
hun da sige? Og fru Vaage storhulkede, saa hun
rystede, og laa nede i Hansines røde sofa.
Hansine maatte begynde at berolige: «Kjære
dig da, du ved, hvor folk sladrer, — fru Gran
sagde det bare til mig paa soiréen igaar, men
du ved, Jetten, det kan jo godt være løgn, —
spørg Jenny selv.»
Fru Vaage reiste sig op med et forstenet
ansigt. Spørge Jenny ja! Ja, det vilde nytte
stort, nei, nu fik faderen træde til, nu kunde ikke
hun mere, hun havde længe nok dækket over og
taget undaf, Vaage vilde blive rasende, han slog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
