Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Pent,» sagde frøken Ulla, «jeg skal gjøre
det pent, jeg.»
Og hun satte sine sterke tænder paa den
lille ranke stamme, — kritsch, — kratsch, — der
seilede den lille lubne krone. Men frøken Betha
anede den dag idag ikke grunden. Det var
dengang en ung mand, der udmerkede den stille
Betha mere end søsteren likte, og myrtetræet
maatte undgjælde. Men den unge mand
erklærede sig ikke, og nu gik frøken Betha der ude paa
den stille gaard og tog nafta to gange om dagen
bare til tidsfordriv. Frøken Bethas sind var
forresten af det sørgmodige slags: «Verden er
trang, — aa ja, — men det gaar nok, — og livet
er ikke saa langt, at det er noget at syte for.»
Men frøken Imeline levede blot for sin hud.
Hun havde de underligste toilettemidler under sin
seng; sur melk og potetesmel og nogle mystiske,
smaa deigkugler. I blæst turde hun aldrig gaa
ud og aldrig i sterkt solskin. «Vorherre har
bevaret mig for fregner,» sagde frøken Imeline. Det
maatte være et slags overskyet, mildt veir, naar
frøken Imeline skulde ud for at bevæge sig. Da
gik hun med blaa knækparasol, ganske melet
i ansigtet, og spaserede i den gamle, forfaldne
have. Men ingen vil nogensinde faa vide alle
de fantastiske tanker, frøken Imeline havde over
den sure melk og de smaa deigkugler. De havde
vistnok intet med virkeligheden at gjøre.
Frøken Imeline var til det yderste ærbar.
Hun vilde end ikke være ved, at hun havde seet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
