Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en mand gaa afsted blot i den hensigt at bade.
Da hun alligevel var nødt til at konstatere dette
faktum, lagde hun undskyldende til: «Ja, jeg saa
det ikke, men pigen saa det.»
Livets pligter og ansvar kjendte de tre
derude paa den stille gaard kun af navn. «Uf ja,
det er mange mennesker, der har det ondt,» sagde
frøken Betha; «aa, det er deiligt at kunne lægge
sig i sin gode seng og ikke tænke paa nogen
ting.»
«Den fornøielse har du jo stadig,» sagde
frøken Ulla.
«Uf, Ulla, vær ikke saa bitter, da, jeg
skjøn-ner ikke, hvad det er, du vil, saa sorgfrit og
godt, vi har det, da.»
Og de lagde sig i sin gode seng og vaagnede
og var lige trætte og lagde ikke to pinder i kors
for et andet menneskes velvære uden sit eget.
Engang imellem brød det saa ud af frøken
Lilla, hun holdt ikke ud at leve saadan, hun
fortæredes af tomhed; — sorg eller glæde, det var
hende snart sagt det samme, bare ikke dette
ulidelige tomme. I saadanne stunder var det en
forfærdelse at se frøken Ulla. Men efter et saadant
udbrud strøg hun gjerne tilskogs, og søstrene saa
hende ikke dagen til ende. Og frøken Betha og
frøken Imeline gyste i sine hjerter: «Hun be-
spotter forsynet,» sagde de, «jeg fatter ikke, hvad
det er, Ulla vil.»
I fjorten dage snakkede Betha og Imeline
om farven paa et uldgarnsbroderi; uafbrudt talte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
