Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Kjære smaapiger, nu er vor gode tid forbi;
nu, naar den velsignede fader er borte, nu maa
vi selv tage fat.» Og hun ordnede og stellede,
gjennemgik regnskaber, holdt auktion og greiede
det hele. Til byen maatte de naturligvis, der var
nok altid noget for Malli og Olga at gjøre, «og jeg
skal strikke for betaling,» sagde fru Hoch, «Dere
ved, smaapiger, hvor fort jeg kan strikke, og
gudskelov for den lille enkepensionen.»
Saa var de kommet til byen, Olga og Malli,
for anden gang i sit liv. Frøken Skabos
pensionat var blevet dem anbefalet af lensmandens kone
der oppe i bygden, hun havde ligget under
lægebehandling i byen og fundet sig overmaade vel
under frøken Skabos beskyttende vinger.
Det var som en befrielse og dog under et
lammende tryk, at Olga og Malli sad i kupéen
indover mod byen. Og graa gjerdestører og øde
marker fløi forbi deres blik. Jeg skal tage fat,
•— jeg skal tage fat, sagde Olga uophørlig til sig
selv; aa, det skal blive en lise at tage fat paa
noget ordentligt.––-Men Malli sad den hele
tid med en knugende følelse af, at det dog maaske
var et simpelt pensionat, de havde bestemt sig til
at tage ind i. For madame Grude var ikke noget
nøieseende netop. Bare ikke mama har indladt
sig for fort paa dette. Men noget i moderens
blik, som hun sad der i kupéen med det snehvide
lommetørklæde mellem de foldede hænder, afholdt
hende fra at give sine tanker luft.
De var kommet til byen, og efter deres land-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
