Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lige begreber var frøken Skabos pensionat
komfortabelt i alle retninger. Endog Malli var
tilfreds, sogar portrummet følte hun sig lidt
imponeret af. Havde moderen bare været frisk.
De kunde ikke fatte, hvad der feilede hende.
Helst vilde hun ligge i ro, bare ligge og stirre
paa den sorte røg over hustagene. Dagen efter
hun var kommet, var hun begyndt at snakke
om strikning, at de maatte skaffe hende noget
strikning, mange gange om dagen laa hun der
borte paa sengen og talte om strikning. Der gik
fjorten dage, og moderen blev ikke bedre. Kanske
de skulde hente dr. Horst, som fader havde kjendt
saa godt, byens mest anseede læge?
«Aa nei, smaapiger, — jeg er bare mat, —•
kanske, hvis jeg fik noget strikning, at det vilde
blive bedre, ■— men ikke fingervanter, smaapiger,
dem greier jeg ikke nu.»
Men en aften blev Olga for alvor ræd,
moderen besvimede, de troede, det var døden. Olga
sprang gjennem de mørke gader til professorens
hjem. Hun sagde, hvem hun var datter af.
«Hoch, Hoch,» — nei, professoren huskede ingen
af det navn, «men det er det samme, mit barn,
jeg skal komme til Deres moder.»
Professoren kom, det var moderens hjerte, der
var sygt; det var spænding og angst, angst den
hele dag. Det var at sidde ved moderens seng
og stirre paa det lille, stille ansigt; naar moderen
aabnede øinene og saa dem sidde der, sagde hun
stadig:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
