Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Nei, Olga, naar du giver dig over, er det
saa skrækkeligt, — Olga min, da.»
Men det første voldsomme udbrud af sorg
lod sig ikke saa let stanse. «Ivjære Olga, da,
vi skal skrive til onkel Emil, — du kan vide,
han giver os nok et raad, hvad vi skal gjøre, —
ikke vær saa fortvilet da, — kanske han vil have
os op til sig begge to, — tænk det, Olga!»
Det blev besluttet at skrive til onkel Emil
endnu iaften. Det var moderens eneste broder,
en rig kjøbmand paa Tromsø.
De to familier havde ikke egentlig havt
meget med hinanden at gjøre; men onkel Emil
havde dog i tidens løb været familien Hochs
piéce cle resistance; stod noget paa i det
økonomiske, — og i det økonomiske stod altid noget
paa hos familien Hoch, — hed det altid: «Ja, der
maa skrives til onkel Emil.»
Olga og Malli skrev altsaa, fortalte om
moderens hastige død og deres forladte stilling, —
hvad raadede han dem til at gjøre? Nogen
fuldstændig besked om deres økonomiske stilling gav
de ham dog ikke. Nei, det var saa leit, syntes
de begge.
Den næste dag kom lægen, den gamle
professor, op til dem. Han talte et par ord med dem
og kyssede dem begge paa haanden, da han gik.
Det trøstede dem begge saa underligt. Den pene,
gamle herre! Kjære, de var da ikke saa rent
forladte endda.
Saa var det sørgetøi, kjoler og slør og tilbehør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
