Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aar, saa man skulde vel formode, at fornuften
har indfundet sig, hvis den i det hele taget
kommer. En deltagende hilsen i sorgen fra Deres
tante og fra mig, der har prøvet livet, saa vi
kjen-der det.» Og i en efterskrift: «I havde i Eders
hjem en gammel, antik sølvsukkerkop fra mine
forældres hjem; hvis den ikke alt er afhændet,
vilde jeg gjerne give Eder nogle kroner for den.»
Malli og Olga stirrede paa hinanden. «Det
er stygt, — fy for et stygt brev, — og tænk, saa
tror han, vi er firti aar!» raabte Malli.
«Ja, men det er sandt,» sagde Olga stille.
«Hvor kan du sige det, — og saa vil han,
vi skal være barnepiger, — hvad skal vi gjøre,
Olga, — aa, jeg er saa ræd?»
«Jeg er ogsaa ræd,» sagde Olga stille.
«Kan vi sulte ihjel, tror du?»
«Jeg ved ikke, —• ja, det kan vi vist.»
«Aa Gud, — hvor forfærdeligt vi har det,
Olga.»
Ikke et menneske havde de at henvende sig
til. Ingen slegt, ingen venner i den store by.
Havde endda Alvilde Jensen, deres veninde, været
hjemme, men hun var i Paris.
«Aa, at vi intet har lært, Malli —.»
«Skal vi gaa op paa mamas grav?» foreslog
Malli.
De to sortklædte, unge damer med de lange
sørgeslør gik op igjennem gaderne. Folk strøg
tæt forbi de to venneløse kvinder, ingen anede
deres fortvilelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
