Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtrykket af den flotte, unge herre, der havde
gaaet forbi tre gange og seet saa længe og
dvælende paa hende, holdt sig endda hos M’alli. Det
gjorde hendes sind freidigere og hendes dom mild.
«Aa nei da, Olga, — de er da ikke saa leie
allesammen.»
Kanske det ikke er rigtig at være saa stolt,
tænkte Olga; frøken Skabo er jo saa religiøs og
er vel snil, kanske vi bør tale med hende om
vor stilling.
Om aftenen gik hun op paa frøken Skabos
værelse. Det var hende rent fysisk imod, men
hun gik alligevel.
Først en lang omfavnelse fra frøken Skabo
og lange, dvælende, kjærlige blikke. Olga
fortalte deres historie kort og stille; hvad vilde hun
raade dem til?
«Nei, at I er saaledes stillet, hvem skulde
tro det om Eder? — ja, verdens forfængelighed
er stor, ■— det er en prædiken om verdens
for-gjængelighed, dette, — ja, hvad vil I gjøre nu da?
«Ja, vi vilde raadføre os med Dem, frøken
Skabo.»
«Ak, verden er trang, — trang som et
naale-øie, men vi maa igjennem den, — vi maa, — vi
maa. — Nei, saa Deres bortgångne moder sad
saa daarligt i det; — det har jeg mange gange
tænkt at spørge Dem om, frøken, udtalte ikke
Deres moder sin syndsbekjendelse og sit levende
haab i sin sidste stund?»
«Nei, det gik jo saa fort.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
