Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den; et testimonium kunde de jo faa, men et godt,
— umuligt; —■ den ældste frøken var dog ikke
værst; «men De», henvendte kan sig til Malli,
«min reputation» (det var et vanskeligt ord for
handelslæreren) ^forbyder mig det, rent ud sagt.»
Malli laa paa sengen og græd i to timer, da
de kom hjem. «Du siger, du er overflødig, Olga,
men du kan da lære, du, jeg er dum ogsaa, jeg,»
«Kjære, søde Malli min, hvis jeg nu faar en
post, saa arbeider jeg for os begge, — og du
broderer saa nydeligt, ved du.»
Nei, ingenting trøstede Malli den dag.
Ingenting, — ingenting. Blikkenslagerens datter kom
ind til dem om aftenen; hun havde faaet det og
det i de forskjellige fag, glimrende karakterer
helt igjennem. Forresten vilde hun bare fortælle
dem, at den kassererposten ude paa Grønland, hun
skulde havt, nu var ledig, da hun havde faaet
et meget bedre tilbud fra en anden kant.
«Vil ikke en af Dere søge den, da,» sluttede
blikkenslagerens datter, «én behøver ikke være
saa fælt flink for at faa den filleposten.»
Den næste dag gik Malli og.Olga der ud.
En lang vei i sneslabs og søle. Det var en stor,
rummelig kolonialbutik; kjøbmanden var
graa-haaret og saa ud som en gammel professor.
«Kassererske, — men jeg har jo ikke
averteret endda?»
«Jo, blikkenslagerens datter —.»
«Jasaa, — kjender Dere hende? — Ja, det er
en anden sag.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
