Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for livet, og ingen var der til at beskytte hende,
— ingen.
Hele dagen saa nu søstrene ikke hinanden.
Men Malli var ikke længer saa straalende, naar
hun kom hjem om aftenen. — «Hvorledes hun
havde det?» — «Aa jo, men det var saa koldt.»
— Altid det samme, at det var saa koldt. Hver
morgen gruede hun for at gaa der ud, saa Olga
maatte følge hende for at opmuntre hende. Paa
en af disse ture mødte de Alvilde Jensen.
«Nei, du verden, er det Dere, hvorledes har
I det?»
«Aa, ■— jo tak.»
«Jeg er netop kommet hjem, — tænk, vi har
været i Venedig og Neapel, — og den blaa grotte,
— og tænk, Deres moder er jo død, — uf, døden
er det sørgeligste, jeg ved.»
«Ja.»
Hvor bor Dere henne, da?» — Malli fortalte,
at hun havde en post.
«En post? — aa, hvor tilfredsstillende og
deiligt, hvor rasende morsomt at staa paa egne
ben, — men Dere kan tro, Neapel var deilig,
aldrig i mit liv havde jeg kunnet tænkt mig
noget saadant.»
De fulgtes ad et stykke. Da de skiltes, bad
Alvilde Jensen dem endelig komme op til sig,
naar de vilde, — «skjønt nei, alting er saa
uordnet endda efter reisen, — jeg skal skrive, — hvor
deiligt, at være sin egen herre som Dere —.»
Olga talte ikke; hun havde en følelse af, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
