Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han havde ret? Dette var altsaa veninden, som
de havde længtet saa efter i pensionatet; naar bare
hun kom, saa havde de troet, at alt skulde blive
godt, — og Alvilde, der havde været saa meget i
deres hjem; men dengang havde de papa, og hun
var forældreløs; — nu havde hun en mand. —
Olga grublede og tænkte, broderede for
«Industrien», og hendes sind var ikke lyst.
Malli kom sig. Rekonvalescenstiden begyndte;
hun blev smaagrætt’en, kræsen og vilde altid have
mad. Olga saa paa hende med tunge, bedrøvede
øine. Men begyndte Olga at tale om
kassererposten, blev Malli som fra sig selv. «Jeg holder
ikke ud at gaa der igjen, — det var som i et
isskab, — jeg dør derude, Olga —• —.»
I disse dage tænkte Olga ofte, meget ofte paa
stupet der oppe i bygden. — Skulde hun overvinde
sig selv og gaa op til Alvilde og bede hende sende
Malli noget god mad. Der var saa
hjerteskjæ-rende at høre lille Malli ligge der borte paa sengen
og snakke om grønkaal med kjødboller — «eller
fuglesuppe, du Olga!»
En aften hørte de en fremmed, landlig, høi
stemme snakke meget inde hos blikkenslagerens.
Bare at spekulere paa, hvem det kunde være,
interesserede dem begge nu. Den næste morgen
blev det opklaret; det var en søster af konen, gift
med en landhandler oppe i landet. Hun fulgte
søsteren ind til frøknerne, som om det var noget,
der faldt af sig selv. Rødkindet, bred og hjertelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
