Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at han hviskede noget om at elske. Olga var
fortvilet,; holdt han ved paa denne maade, drev
han hende væk, hun holdt det ikke ud, nei, hun
gjorde ikke. Hun pressede munden sammen og
sad som en stenstøtte i sit aflukke. Og hun kom
til at huske paa, hvad hun havde tænkt i de
fortvilede dage for ikke længe siden, at
hvem-somhelst, der kunde give hende et sorgfrit
udkomme, vilde hun gifte sig med. ■— — Om den
posede handelsbetjent havde havt penge — aldrig
— aldrig i evighed! — Aa, da tusen gange
heller sulte, dø, tusen gange heller stupet der
hjemme, hvor fjeldvandet under var saa dybt og
deiligt og stille.
Der kom brev fra Malli. Hun var frisk; der
var deilig mad og deilig luft og fuldt af folk paa
gaarden; — men, Herregud, simple var de alle,
skrev hun. Og saa i en efterskrift: «Du kan
tro, her er en løierlig fyr, som bor her, en
seminarist, stiv som en lineal og snakker bogsprog;
han siger «haver» og «lader» og ser ud som en
agurk i ansigtet.» Og i det næste brev: «Sørs-
dahl» — Olga gjettede sig til, at det maatte være
seminaristen — «er lige latterlig; — han gaar
efter mig alle steder, du skulde aldrig seet
stigen borre. Var det ikke saa latterligt, skulde
jeg-tro, han var forelsket.» Olga tænkte paa
handelsbetjenten og skrev et alvorligt, advarende brev til
søsteren.
«Pyt san,» skrev Malli, «du tager nu alting
saa alvorligt, du; én maa da have lidt at more
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
