Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forbi. Skydsgutten stansede hesten med et ryk.
«Hvorfor stanser du her?»
«Det er jo hid, Dere skal.»
«Hid,» — Olgas øine gik forfærdet fra
gutten opover det tomme nye hus, — «hid!»
Men der saa hun Mallis ansigt i et vindu.
Store Gud, — jo, det var her, — i et sekund
var hun ude af kariolen og mødte Malli paa
trappen, de lo og græd i hinandens arme, — men
der kom et mandfolk, •— aa, Gud, det var ham,
— i skjorteærmer og med pibe.
Olga saa paa Malli, at hun med en eneste
gang blev ligesom lidt brydd. «Det er min mand,
Olga, — men du lovede mig jo, at du skulde
have frakke paa, naar Olga kom, Anton,» —
det var spøg og dog lidt fortrydelse i stemmen,
— derpaa til Olga: «Stakkar, han lider saa
af varmen, det er en forfærdelig varme, vi har
havt i sommer ogsaa.» Olga hængte sit reisetøi
op, Malli snakkede uafladelig, hendes mand havde
endda ikke ytret et ord, før de kom ind i stuen,
da det kom langsomt og bredt: «Jamæn ser De
skral ud ogsaa —.»
«Ja, dette er dagligstuen,» skyndte Malli sig at
sige, «er den ikke pen, — og er ikke den
visitkort-skaalen nydelig, — den fik Anton af presten, —
og denne blomsterpotten, — ja, det er jo mange
ting, som mangler, ser du, endda, —» og Malli
för ud af stuen i sine husmoderlige pligter.
«Ja, hun bragte ikke meget til huset, konen,
just,» kom det langsomt fra Sørsdahl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
