Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
du se, — nu aabner han dem, de deiligste
mørke-blaa øine, akkurat som slaal, saa glimter de.»
Olga havde i de to-tre sekunder
gjennem-gaaet en fortvilende angst for, at barnet skulde
ligne faderen, men der laa det lille barn med
deres egen moders fine næse og brede
ansigtsform. «Han ligner jo mama, Malli, —
Herregud, han ligner mama —,» og Olga bøiede sig
ned over det dunbløde barnekind, — «aa, Malli,
er det ikke rart, at dét er dit barn?»
«Aa jo,» sagde Malli i sin nye værdighed,
«én indbilder sig altid, at det skal være saa
forfærdelig rart, ligesom saa jublende, — og saa er
det bare saa naturligt, ligesom ikke noget svært
rart, — men jeg er jo fælt glad i ham, kan
du vide.»
Det var med de mest forvirrede følelser, at
Olga saa Malli her i disse fremmede forhold med
den simple mand og det lille barn herude i det
tomme hus paa sletten, og endda lod Malli ikke
til at være ulykkelig, saa bundulykkelig, som Olga
syntes, hun maatte være.
«Men Malli, du talte om haven i dine breve,
— her er jo ingen.»
«Jo da,» — Malli gik hen til vinduet, — «ser
du ikke, den er stukket ud, der med de hvide
pinderne? — Der skal blomsterbedet være, — og
der syrenlysthuset, — og der kanske asparges —.»
Aa, Olga kjendte Malli igjen, den lille Malli
med sine vilde planer. Asparges — paa den
stenede mark! Hun havde et sekund lyst til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
