Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Gaar du vel og længes efter skogen, du
kjærring?» spurgte Sørsdahl.
«Langtfra!» sagde Malli, «nei, jeg liker saa
godt at se langt, som vi gjør her.»
Saa forandret som Malli var blevet, og ikke
var det hende muligt at faa grund i, om hun
var lykkelig eller ulykkelig. At spørge hende
saadan direkte kunde Olga heller ikke faa over
sine læber. Olga gik i en stadig sindsoprivelse,
rasende paa svogeren over, at han kaldte Malli
for «kjærring» og ellers tog lidet hensyn til hende,
og forbauset over søsteren, som det var hende
umuligt at udgranske. Før havde hun eiet nøglen
til alle hendes tanker; men der var nu et rum i
lille Malli, hvor søsteren aldrig fik se ind. Hun
kunde jo umuligt være lykkelig, — og dog saa
det paa en maade ud til det. Hvor havde lille
Malli faaet denne underlige resignation fra —
uden klager?
En dag saa Olga, at Sørsdahl pryglede sin
hund, saa den laa halvdød; det var umuligt for
den at reise sig. Olga var oprørt og løb til Malli.
«Han maa da gjøre med sin hund, hvad han
vil, kan du skjønne,» sagde Malli; men Olga saa
paa hendes ansigt, at hun led ved det. Der var
øieblikke, hvor det syntes Olga, at det vilde være
en lettelse, om Malli vilde skrige ud, at hun var
fortvilet, ulykkelig, saa hun kunde taget hende
ind til sig, kjærtegnet hende, trøstet hende,
istedet-for denne rædsomme komedie, hun der gik og
spillede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
