Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
misk uafhængig, gav jeg hele skolen en god
dag,» sagde Elisabeth Ely, «ikke det mindste suk
skulde jeg drage efter disse børn, — disse
velsignede, kjedelige, umulige unger, — efter disse
ensformige skoleværelser og disse lange, kolde
korridorer, hvor jeg stivner til is baade udvendig
og indvendig. Der er lærerinder, der elsker skolen
for dens egen skyld, — aa Gud, jeg vilde hade den,
var det ikke for de hundred kroner maaneden.>>
Hvad hun da vilde foretage sig, hvis hun
kunde gjøre, hvad hun vilde?
«Aa, — ingenting, — bo paa landet og seile
og fiske og reise tilsjøs, paa langfart, reise til
Japan og New-Zealand, — og aldrig komme hjem
igjen.»
Hun havde sit hjem hos to gamle tanter. Eller
maaske rettere, de havde sit hjem hos hende, da
hun for en stor del underholdt dem. Men da
saa-ledes hendes løn skulde deles paa flere, var de
nødt til at indskrænke sig, de boede tarveligt i
en udkant af byen og havde et lunt, lidet hjem
paa 3 værelser ud til en gammel bortgjemt have
bag et høil graat, forfaldent gjerde. Mod tanterne
var Elisabeth Ely hensynsfuldheden og godheden
selv. «Gud, jeg skal jo blive en saadan
enslig gammel en selv,» sagde hun ofte. Ikke et
øieblik glemte hun det, og de gamle tanter
elskede hende. I ferien var hun saa kommet her
ned for at samle kræfter og faa se sjøen.
Elisabeth Ely havde let for at skaffe sig
venner, — venner, der elskede hende til sværmeri, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
