Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dette skiftende, vanskelige, at de aldrig vidste,
hvor de havde hende, var en del af hendes charme.
Hun kunde være det blødeste, vakreste paa jorden
og saa dagen efter afvisende, — hun trængte dem
ikke. Nogle dage-efter kunde hun saa tigge om,
at de vilde holde af hende — bare lidet, lidet gran.
Hun likte sig dernede ved fjorden. Bare
himmel og sjø, hvor hun saa hen. Hun kunde
sidde nede paa stenene lige ved sjøen, saa hun
maatte trække sin kjole op for ikke at blive vaad;
— i timevis kunde kun sidde saadan med hatten
af, medens vinden blæste hendes pandehaar ret
tilveirs.
Saadan var Elisabeth Ely.
Konsul Bodom blev med en eneste gang
sanatoriets midtpunkt. Provstinden talte med ham
om Holm og børnene, fru Mordt snakkede om Kina,
frøken Anthonissen snakkede pent og damemæssigt
om ingen ting, og selv frøken Rasch tilgav ham
det graa haar. Det er mærkeligt, at der lindes
herrer, der falder i alle, absolut alle damers smag.
Disse herrer maa være artige, meget artige, bukke
meget, være soigneret i sin klædedragt, meget blid
i øinene og fremfor alt lade, som om den kvinde,
han netop taler med, interesserer ham fremfor alle
andre. Har han saa til og med formue, har natten
ikke saa mapge stjerner som de tanker, der ødsles
paa ham.
En saadan mand var konsul Bodom. Og han
var ikke gift; det var hans forfranskede
fornavn, der havde narret frøken Rasch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
