Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efter ham, naar han var ude; men hun vidste
ikke desto mindre meget godt, hvor henne paa
fjorden «Mercedes’s» hvide seil netop befandt sig.
Der var maaneskin. Augustmaaneskinnets
klare, drømmende stilhed over de vide marker,
over fjorden og over granaaserne ind mod land.
Hele selskabet var efter aftenstid vandret ned til
sjøen. Der nede blev de siddende paa de store
stene. Konsul Bodom og frøken Ely sad paa en
flad sten alene. Fjorden laa sort med den brede,
maaneglitrende stribe. Der gik et dampskib forbi:
de røde og grønne lanterner mod den dunkle himmel
og maskinens taktfaste, stødige slag var ligesom lige
ind paa dem. Og sjøen skvulpede sagte mod land.
«Her er deiligt,» sagde Elisabeth, «det er
saadan en sommeraften, én kan længes efter hele
vinteren.»
Hendes haand laa paa stenen. Med én gang
følte hun, at konsulen lagde sin haand op paa
hendes. Hun blev siddende urørlig. Jeg burde
vist tage min haand væk, tænkte hun gang paa
gang; men saa vilde hun ikke lade, som hun tog det
mindre uskyldigt end han. Og hun lod den blive
liggende, og konsul Bodoms haand trykkede
den fast.
Frøken Rasch sang dæmpet: «Aftenen er
stille.»
«Hvor dog maanen vækker længsler,» sagde
frøken Bredal.
«Nei,» sagde Elisabeth pludselig, «nu vil
jeg gaa.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
