Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Aa, at De kan ødelægge denne fortryllende
stemning,» sagde frøken Bredal. Men da først
én gjorde opbrud, gik de dog alle. Veien op fra
fjorden gik gjennem et tæt hasselkrat. Elisabeth
vidste ikke, hvorledes det gik til — det var aldeles
ingen beregning fra hendes side —, men konsulen
og hun blev de sidste. Han gik langsommere.
«Yil De ikke tage min arm, frøken?»
«Nei tak.»
«Jo, gjør mig den glæde. — De aner ikke,
hvor lykkelig jeg er over at være kommet hid,
frøken Ely.»
Der var noget saa hjerteligt i hans tone.
Igrunden er det bare affektation af mig ikke at
tage. hans arm, tænkte’ Elisabeth og lagde sin
arm i hans. lian trykkede den op til sig.
«Hvor dog skjæbnen undertiden kan være én
huld, frøken. — De aner ikke, hvor sterkt jeg
følte mig tiltrukken af Dem den første gang, jeg
saa Dem paa verandaen.»
Frøken Ely følte en lille, bitte smule skjælven
indvendig; saa lo hun af sig selv igjen og sagde
et par henkastede ord. Han forsøgte at faa fat i
hendes haand og tog og gjemte den ind i sin.
Gjennem hasselkrattet gik de saaledes tause begge
to. Men straks de kom ud i maanelyset, trak
Elisabeth hastig, sin arm til sig.
Hun sov ikke paa længe den nat. Aa, hvor
hun ærgrede sig over sig selv og var rasende
paa konsul Bodom. At hun skulde have tilladt
ham at holde hendes haand slig, — og at hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
