Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Blev De fornærmet paa mig igaar, frøken
Ely —?» fortsatte han, «paa min ære, det var
det sidste, jeg vilde gjøre, at fornærme Dem.»
Hun saa paa ham, og hun følte, hvor
hendes hjerte droges mod ham. «Det er noget saa
hjemligt ved Dem,» vedblev han, «jeg føler det,
bare jeg sidder saadan ved siden af Dem.»
«Det var godt gjort at faa en hjemlig følelse
i denne storm,» sagde hun let.
«Men De sidder i ly,» sagde han, — og
førend hun vidste af det, lagde han sit kind mod
hendes hænder, som hun endnu holdt foldet om knæet.
«Nei, konsul Bodom, sagde hun stille, «ikke
gjør det.»
«Kan De ikke unde en stakkars vildsom
mand en følelse af ro og hvile,» sagde han sagte.
«Nei, — nei,» hun reiste sig hastig og
begyndte at klyve opefter fjeldet; vinden tog i
hendes klæder og haar; de kunde ikke høre
hinandens stemmer mere, stormen tog lyden og bar
den ud over fjorden. Da de kom i ly, begyndte
de at tale om de store, violette tidsler ved
vei-kanten.
«Der har vi jo konsulinden,» sagde frøken
Bredal, da Elisabeth en stund efter traadte alene
ind i salonen, hvor flere damer netop befandt
sig; «tør vi spørge, om konsulinden følger med
til udlandet allerede til høsten?» De lo alle. Men
Elisabeth kunde ikke gaa med paa spøgen. Bare
for otte dage siden havde hun kunnet gjøre det,
men ikke nu, — ikke for alt i verden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
