Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
konsulen, der stod paa dækket, røbede for
Elisabeth med én gang hendes hemmelighed. Det var
et hundetro, ydmygt blik, som Elisabeth aldrig
glemte. Hun stirrede paa hende.
Du elsker ham, tænkte Elisabeth, — du
og-saa, — du ogsaa, — og hele frøken Bredals underlige
opførsel i de sidste dage stod med én gang for hende.
Elisabeth Ely hadede sig selv, der hun sad og
saa mørkt ud over den oprørte sjø. Vi stakkars,
stakkars kvinder, tænkte hun, der gaar vi hen og
giver bort vort hjerte, straks en mand taler lidt
venligt til os. Der kom et trodsigt udtryk i hendes
ansigt: Men jeg vil ikke dele noget med frøken
Bredal, — lad hende tage ham,’— gjerne for
mig. — Det er dog, som man siger, at det er de
gamle piger, der hurtigst forelsker sig. Uh! jeg
hader mig selv!
Konsulen var gaaet ned til frøken Bredal;
hendes hoved laa mod hans skulder. Ikke et ord
mere hørte man om hendes skræk; hun saa næsten
lyksalig ud. Er det ikke forfærdeligt, tænkte
Elisabeth, der ,var hun dødsensræd for et minut
siden; men naar hun ligger der med sit hoved
mod hans skulder, er hun rolig. Gid jeg kunde
dø, tænkte Elisabeth, jeg liker ikke livet.
Sjøen gik ikke længer saa høi; de kom ind
i smulere vand og var snart hjemme. Men
frøken Bredals hundetro, ydmyge blik forfulgte længe
Elisabeth Ely.
Hele den næste dag var konsul Bodom i
byen. Elisabeth savnede ham og gik som ■ i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
