Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Tænk! — hun er saa ugudelig, at hun sover
i tordenveir,» sagde tante Gitta.
For i tordenveir gaar tante Gitta oppe fuldt
paaklædt med assurance- og livspolice i lommen,
om det skulde behage den Algode at sende et
lyn ned i hendes stue, saa hun hurtigst muligt
kan retirere. Nei, det gik ikke med veninde
Petrea, og veninde Petrea med sine store
mahognimøbler maatte efter to maaneders forløb ned igjen
ad tante Gittas smale trapper. «Gud fri mig for
Gittas hygiene,» sagde veninde Petrea. «Petrea
ligger der, før vi ved ordet af det, med den
levevis,» sagde tante Gitta.
Saa kom veninde Margrethe. Hun var
lærerinde og havde mange gjøremaal, saa hun yderst
sjel-den var hjemme. Det blev klagepunktet mod hende.
«Ja, hun er vist hyggelig nok,» sagde tante Gitta
med sin sørgeligste stemme; «men jeg ser hende
ikke fra morgen til aften; naar hun kommer
hjem, vil hun hare sove, saa jeg kan sige, at
snorking er den eneste underholdning, jeg har af
hende. Men naar jeg sidder alene hele den
gudskabte dag og er syg, saa er det noksaa tungt,
jeg kan ikke andet sige.»
Det var en af tante Gittas svagheder, at sad
hun alene en times tid, blev hun syg,
dødsens syg; — hun troede bestemt og lod sig ikke
frasnakke, at det var et slagtilfælde. Det
merke-ligste var forresten, at det bedste middel mod tante
Gittas slagtilfælde var en livlig passiar eller næsten
endda bedre en indbydelse til middag. Da havde
11 — Som kvinder er.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
