Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mor, jeg og alle mine søskende laa paa
den store sal. Karsten kjender dere kanske
fra før, han er akkurat ligedan som før. Olaug
er saadan en liden sippenippe paa otte aar,
som hænger i kjolen paa mor bestandig. Hun
er rigtig en ægte mamadilt, det er hun.
Men saa egen en gut som Karl findes
ikke. For tænk, han vil vide grunden til alt
muligt. Og det kan dere jo vide er trættende,
han spør og han spør om alt muligt mellem
himmel og jord. Forresten har han det
saadan i rykkevis med alting. For undertiden
bryr han sig ikke om andet paa jorden end
sporvogne og sporvognskusker, saa er det
bare indianere, han tænker paa, paa urskove,
som ingen kan finde frem i, og skalper —
oppe paa Godvold havde han faat det med
at snakke om kanoner.
Han blandede kanoner ind i alt, hvad
han snakkede om i sommer. Aldrig bryr han
sig om at lege med os andre og ræd er han
for alting ogsaa forresten. Han liker bedst
at sidde indeklemt mellem damer og tænke.
Jeg tror, han biir en digter jeg, og det skulde
være forfærdelig gjildt. Men mor siger, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
