Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jo Beate Oppistuen var væk, det var ikke
snusen at se af hende.
Da hændte det mærkelige, at Karsten
blev vond paa mig. Han for efter mig —
jeg tror, han vilde lugge mig — toppende
sint var han.
«Det er din skyld, mor, det er du, som
har fundet paa saa meget ækkelt — før du
kom, havde vi det saa snodigt — og siden
har det været væmmeligt altsammen — og
nu klager Beate Oppistuen til mor, og saa skal
jeg svie for det — og den ækle skjæren, som
ligger der og lugter, det er ogsaa din skyld —»
«Mor var sinna for poteterne au,» sa
Jens Kverum.
«Og mor var vond, fordi jeg gik saa
langt i skauen alene,» sa lille Kasper.
Det var takken, fordi jeg havde fundet
paa saa megen moro for dem, det.
«Dere er nogen gode vriompeiser er
dere,» sa jeg, «og dere kan lege alene, saa
skal dere se, om dere kan finde paa noget
saa snodigt,» sa jeg, «og er det det, dere
vil, at jeg skal gaa, saa gjør jeg det med
glæde sa jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
