Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Karlemand var saa bleg som en hvid liden
blomst. Aldrig, om jeg biir nitti aar, skal
jeg forglemme den store mosgroede stenen
og Kasperstuoksen den sommerdagen!
Men saa gjorde jeg noget forfærdeligt
dumt. For istedetfor at gaa den vei kjørene
drog nedover, som vel førte lige ned til
Kasper-stuen — gik Karlemand og jeg stik modsat
dybt ind i skoven. Vi tænkte ikke paa andet
end bare komme saa langt som muligt undaf
oksen vi, ser dere. Uf hvor hestedum, en
kan være. Ja det har jeg angret paa mange
gange.
Og Lillebror og jeg gik i det uendelige.
Og det blev mørkere og mørkere, og det var
saa mange underlige lyder, det tusled og
tasled, og hjertet mit bankede saa skrækkelig.
Tænk om vi maatte bli i skoven hele natten,
naar det var bælmørkt — tænk om vi aldrig
kom frem til folk mer.
De lange — lange skovene!
Jeg græd ikke en eneste gang, jeg turde
ikke for Karlemands skyld, ser dere, jeg bare
stirred og lytted med aaben mund. Og skoven
suste saa stilt, saa stilt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
